}

Medlemsarrangementer (1)

Kom til Kodas medlemsarrangementer og få mere viden om Koda, bestyrelsens arbejde og få inspiration til din sangskrivning og din karriere.

Arrangementerne falder i 3 kategorier:
  • Generalforsamlinger & informationsmøder. 
  • Bliv klogere på Koda. Få et indblik i ophavsretslovens grundprincipper, Kodas forretning, samt mulighed for at møde Kodas medarbejdere. Arrangementerne holdes jævnligt i samarbejde med NCB og Gramex.
  • Karriereinspiration. Mød forskellige nøglepersoner fra musikbranchen og få glæde af deres gode råd og tips om alt fra sangskrivning og karrierevalg til fundraising og markedsføring.

Kodas medlemsarrangementer er også en mulighed for dig til at møde andre sangskrivere og komponister og udvide dit branchenetværk.

24. september - Skriv hits & sælg: om co-writing

DPA, DJBFA og Koda inviterer til:

Skriv hits & sælg dem: om co-writing 

Det har fungeret for John Lennon/Paul McCartney, Max Martin/Dr. Luke, Julia Michaels/Justin Tranter og et utal af andre, der har fundet guld i det kreative møde mellem sangskrivere. Meget af verdens allerbedste musik er blevet skabt som et samarbejde, og i dag er co-writing mere normen end undtagelsen. Men hvordan fungerer det, og hvad kan det tilføre din musik og karriere?

Den 24. september følger vi op på sidste efterårs store succes ”Skriv hits & sælg dem”, hvor sangskriver, musiker og forfatter Marcus Winther-John gav os et unikt indblik i både sangskriverens værktøjskasse og vigtig branche-know-how til pitching af din musik. Denne gang zoomer vi ind på det kreative potentiale i co-writing og tager en snak om det praktiske arbejde, at skrive for sig selv vs. for andre, writing-camps, sangskriverkollektiver, egoer og kompromiser, netværks- og karrierestrategiske fordele ved co-writing og meget andet. Marcus får besøg af flere kollegaer, som alle har gjort co-writing til en vigtig del af deres karriere. Vi laver også et par øvelser undervejs, hvor du som deltager er med.

Obs! Der vil i enkelte sammenhænge blive snakket engelsk i forbindelse med besøg af den engelske sangskriver Charli Taft.

Tid & sted        
Mandag den 24. september. Kl. 16:30-20:00. Koda, Lautrupsgade 9. 2100 København 

TILMELD DIG HER

9. oktober - Musik & reklamer

Hvordan foregår det egentlig, når en virksomhed vil bruge din musik til reklamer? Hvad er processen fra at netop din musik bliver valgt af producenten, til at du modtager udbetaling for offentlige fremførelser fra Koda? Hvad får du penge for, og hvilke rettigheder er i spil? Alt dette og meget mere kan du blive klogere på, når vi sætter fokus på musik brugt i reklamer.

Program følger snart.

Arrangementet vil blive livestreamet.

Tid & sted   

Tirsdag den 9. oktober. Kl. 16:30-20:00. Koda, Lautrupsgade 9. 2100 København Ø
Tilmelding starter primo september.

Livestreaming

Vi vil med enkelte undtagelser altid livestreame vores medlemsarrangementer, så du kan følge med uanset, hvor du befinder dig. Du vil efterfølgende kunne se eller gense videoer og interviews på Koda Stream.