}

Musiker og Musikbrancheordbogen

I begyndelsen af 2016 udgav en af den danske musikbranches mest erfarne konsulenter Michael Højris bogen ”Musiker & Musikbranche ordbogen” – et opslagsværk over 675 ord, begreber og vendinger, som enhver der arbejder med musik bør kende samt 10 artikler om pladekontrakter, publishing, booking, crowdfunding med mere.

Dette er Højris’ 4 branchebog. Hans nyeste udgivelse er ”Den nye musikbranche 3.0” fra 2018.

Her i brancheguiden kan du læse et uddrag fra bogen og blive klogere på nogle af de mange udtryk, som du vil støde på i dit arbejde med musikken. Hele bogen kan købes her

A

Arrangement bruges typisk i to sammenhænge

… et andet ord for ”koncert”, ”begivenhed” eller lignende.

… i forbindelse med ophavsret til musikværker. Beskrivelse af et bidrag til et musikværk der ikke udgør en egentlig medvirken til værkets skabelse men derimod en tilpasning af det færdige værk, f.eks. til en bestemt genre eller en bestemt orkesterbesætning. F.eks. et popnummer arrangeret som et heavy metal band ville spille det eller en jazzkomposition arrangeret således, at et symfoniorkester kan spille den.

Arrangør den der laver et arrangement.

Artwork [eng] grafisk illustration, fotografi o.l. der udgør det visuelle udtryk i forbindelse med et CD cover eller tilsvarende til brug for websites, plakater m.v. Bemærk at designere, illustratorer, fotografer m.v. typisk har ophavsret til det, de laver, og at det derfor er vigtigt at have skriftlige aftaler på plads med disse folk, før man bruger det, de har leveret.

Autor [eng] ophavsmand.