Hvem er du som kunstner? Hvad er dine svagheder og styrker? Og hvordan bygger du en ramme for dit kunstneriske liv, der giver dig den økonomiske, følelsesmæssige og kreative frihed, du ønsker?
”Når du ved, hvordan du leder dig selv, ved du også, hvordan du leder din forretning og kommer i gang.” – Cille Veje
I det sidste webinar i serien ’Klædt på til musikbranchen’ sætter vi fokus på, hvordan du tænker din karriere ud fra et ”business mindset”.
Mød CILLE VEJE som med en solid baggrund indenfor oplevelsesøkonomi og entreprenørskab vil dykke ned i forskellige værktøjer til at sætte din ramme, fra økonomiske aspekter til følelsesmæssige og daglige værktøjer til planlægning og håndtering af overvældende følelser.
Vi håber, du vil forlade workshoppen med en følelse af inspiration, opmuntring og klar til at gå i gang!
Tid & sted: Torsdag d. 5. december kl. 16:00-17:30. Online webinar.
Tilmeldingsfrist 5. december kl. 10.