Generelt om koncerter

Din udbetaling er afhængig af kundens aftale

Din udbetaling for en koncert er beregnet på baggrund af den betaling vi modtager fra arrangøren. Derudover er udbetalingen afhængig af disse faktorer:

  • Koncertens varighed
  • Værkets varighed 
  • Din andel på værket
  • Eventuelle billetindtægter

Derfor kan det være svært, at oplyse konkrete beløb for hvad du kan få i udbetaling for en koncert. Her kan du se nogle generelle eksempler.

Eksempler på koncertudbetaling for koncerter afholdt i 2018

Eksempel på entréindtægt Arrangørens betaling til Koda Udbetaling pr. koncert 
0 - 10.000 kr. 472 - 500 kr. 630 kr.
20.000 kr. 1.000 kr. 1.050 kr.
50.000 kr. 2.500 kr. 2.625 kr.
100.000 kr. 5.000 kr. 5.250 kr.
200.000 kr. 10.000 kr. 10.500 kr.
600.000 kr 30.000 kr. 31.500 kr.

 

Når der som vist i skemaet udbetales mere for den enkelte koncert, end den betaling Koda modtager, skyldes det, at vi ikke modtager rapportering for alle koncerter, hvor der er betalt til Koda. Disse indtægter bliver i puljen og fordeles til øvrige koncerter, hvor der er rapporteret.

Udbetaling i forhold til spilletid

Det samlede beløb for den enkelte koncert deles mellem de spillede musikværker i forhold til hvert enkelt musikværks spilletid.

Er spilletiden ikke oplyst på koncertrapporteringen, benyttes den varighed, som ophavsmanden har angivet på værkanmeldelsen. Varer koncerten mindre end 40 minutter, eller udgør den beskyttede musik mindre end 40 minutter af den samlede spilletid, sætter vi beregningsmæssigt koncertvarigheden til 40 minutter.

Udbetaling
  • Musik fra 1. kvartal udbetales i september
  • Musik fra 2. kvartal udbetales i december
  • Musik fra 3. kvartal udbetales i marts
  • Musik fra 4. kvartal udbetales i juni

Se datoer for udbetaling i udbetalingskalenderen

 

Læs om hvordan vi udbetalte for koncerter afholdt i 2017

Mit Koda

Husk at rapportere koncerter til os senest en måned efter de er afholdt, hvis du skal være sikker på at få udbetaling

LOG IND