ISWC står for International Standard Work Code (ISO 15707: 2001). Via ISWC-systemet tildeles en unik, international identifikationskode til det enkelte musikværk, hvorefter værket vil kunne søges frem i ISWC-Net. Et unikt identifikationsnummer er til gavn for hele værdikæden – autorer, musikforlag, pladeudgivere, tv-stationer, sporingstjenester og ikke mindst alle de ophavsretsselskaber, der er medlemmer af CISAC. Det gør administrationen af rettigheder, identifikation af musikbrugen og udbetaling af royalties mere effektiv verden over.
ISWC identificerer helt konkret musikværker ved at sammenholde titler og ophavsmænd på det enkelte værk. Der kan kun tildeles ISWC nummer til et værk, hvis alle rettighedshavere er identificeret med IPI-nummer og andelene på værket er 100 % fordelt.
Der er offentlig adgang til ISWC-databasen HER
Et par søgefif
Man kan kun benytte grundbestanden af det latinske/romerske alfabet. Undgå derfor specialtegn og –bogstaver. Du kan dog godt søge på ord med de danske Æ, Ø, Å.
Inde i databasen finder du en komplet User guide, øverst til højre.
Man kan ikke se hvilke musikforlag, der er på det enkelte værk, da det afhænger af hvilket territorium, der er tale om.