Invitation til Forlagsforum d. 26. september

Kære Musikforlægger

Hermed en invitation til efterårets Forlagsforum på Koda, hvor vi får besøg af et nyt ansigt udefra, der skal berige os med sin viden om onlineprocesserne hos NMP. Vi byder som altid på frokost i Kodas kantine, når vi er færdige med den faglige del af programmet, cirka kl. 12.30.

Lidt om programmet

Denne gang kan du møde Stephan Kristensen, Senior Business Expert i NMP, med speciale i hele online processen. Der sker rigtig meget på online området for tiden, bl.a. med nye kontrakter, der giver nye betingelser for, hvad der kan faktureres for. Stephan vil, med afsæt i de nye kontrakter på online området, gennemgå processerne og matchrutinerne hos NMP - et forlagsønske, som vi er glade for at kunne indfri med dette oplæg.

Kodas Udlandschef, Claus Lund Pedersen, kigger forbi og giver en status på Udlandsafdelingens arbejde. 

Vi skal selvfølgelig også høre mere om den aktuelle udbetaling, have en status på hvordan det går med projekt "Instant Distribution", og meget mere.

Du kan læse dagens program i sin helhed længere nede.

Tilmelding

Af hensyn til planlægningen, skal jeg have din tilmelding til mødet senest mandag den 24. september klokken 12.00. Send mig en mail på mth@koda.dk, eller brug linket i barren nedenfor. 

Jeg håber vi ses i stueetagen på Lautrupsgade nr. 9. Vel mødt!

Venlig hilsen
Marianne Bergmann Thorkildsen
Forlagskonsulent
Repertoire afdelingen
mth@koda.dk

Tilmeld dig senest mandag den 24. september kl. 12.00!

 





 





Dagens program 26. september 2018

• Generel orientering 
v. Viceadministrerende direktør, Gorm Arildsen

Alt godt fra jura land
v. Juridisk seniorkonsulent, Kaspar Lindhardt

Nyt fra udland
v. Udlandschef Claus Lund Pedersen

Septemberudbetalingen 
v. Projektleder Afregning, Rolf Faurskov

1. kvartal 2018 - Pointværdier
v. Proceskonsulent Afregning, Christian Schlelein

• NMP processer på Online området
v. Senior business expert i NMP, Stephan Kristensen

Nyt fra Repertoire
v. Repertoire Supervisor, Jens Visby

• Gensidig orientering

Evt. 

Frokost (ca. 12.30)