Invitation til Forlagsforum d. 10. december

Kære Musikforlægger

Du inviteres hermed til årets sidste Forlagsforum på Koda, hvor vi denne gang følger op på blandt andet YouTube systemet, Music Modernisation Act i USA, den aktuelle udbetaling og meget mere.

Efter mødet byder vi traditionen tro på gløgg og æbleskiver i kantinen, cirka kl. 15.30.

Vi håber at se dig til en forhåbentlig interessant og hyggelig eftermiddag.

Lidt om programmet

Den nye Music Modernisation Act (MMA) indeholder mange bestemmelser, som vil forandre rettighedslandskabet for musik i USA, hvor den største forandring er etableringen af Mechanical Licensing Collective (MLC). Kodas Forlags Key Account, Andreas Rasmus Nielsen, vil gennemgå dette, de øvrige ændringer i den forbindelse, og hvad det kommer til at betyde for Kodas medlemmer.

Karl Amiri Melchior, Juridisk specialkonsulent i Kodas Broadcast og Online, vil fortælle lidt om Koda og YouTubes system. Koda arbejder løbende med at sørge for, at Koda-rettigheder er registreret i YouTube systemet, så rettighederne bliver identificeret som Kodas, når de bliver brugt på tjenesten. Karl vil forklare nærmere om, hvordan denne proces forløber, og hvordan YouTubes system for rettigheder fungerer.

Du vil også kunne høre om Kodas offentlige efterlysning af ufordelbare midler, som launches til nytår, og vi dykker som altid ned i den aktuelle udbetaling.

Du kan se dagens program i sin helhed længere nede.

Tilmelding

Af hensyn til planlægningen, vil jeg gerne have din tilmelding til mødet senest på tirsdag den 4. december. Send mig en mail på mth@koda.dk, eller brug linket i den grønne barre nedenfor.

Har du indlæg til punktet Gensidig orientering, er du velkommen til at nævne det for mig i din tilmelding, så jeg eventuelt kan opsøge svar i huset, inden mødet starter.

På forhånd tak for hjælpen.

Jeg håber vi ses - i Stella og Stjernerne på Lautrupsgade 9.

 

Venlig hilsen

Marianne Bergmann Thorkildsen

Forlagskonsulent

Repertoire afdelingen

mth@koda.dk

 





 





Dagens program 10. december kl. 13 - 16

• Generel orientering 
v. Viceadministrerende direktør, Gorm Arildsen

Music Modernisation Act, samt Introduktion til to kommende dashboard funktionaliteter i Mit Koda
v. Forlags Key Account, Andreas Rasmus Nielsen

Nyt fra Broadcast og Online
v. Afdelingschef for Broadcast og Online, Kaare Struve

Koda og YouTube systemet
v. Juridisk specialkonsulent, Karl Amiri Melchior

• Decemberudbetalingen og status på Instant Distribution
v. Projektleder Afregning, Rolf Faurskov

• Efterlysning af ufordelbare midler
v. Forlagskonsulent, Marianne Bergmann Thorkildsen

Nyt fra Repertoire, CISAC og Society Publisher Forum
v. Repertoire Supervisor, Jens Visby

• Gensidig orientering

Evt. 

• Gløgg og æbleskiver (ca. kl. 15.30)