Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Tidligere udbetalinger
Medlem
Fordeling af andele
Bearbejdelse og ændringer af værker
Selvforvaltning
Aftaler
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Søg støtte
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Rene ord for streaming-pengene

Kodas streamingindtægter steg igen i 2017, og det gav gode indtægter til de medlemmer, hvis musik blev streamet mest. Udbetalingen er dog fortsat beskeden for gruppen af medlemmer i mellemlaget, og Kodas direktør kan ikke love guld og grønne fremtidsudsigter.

Kodas streamingindtægter er vokset markant i de seneste ti år. Der er opstået et rødglødende forbrug af musik online, både fordi vi hører musik via for eksempel Spotify, og fordi vi ser film og tv-serier via en tjeneste som Netflix, der også indeholder masser af musik i form af stemnings- og baggrundsmusik.

Streaming hører dog ikke til blandt Kodas primære indtægter. Det udgør cirka 13 procent af den samlede omsætning. Men det er et område, der giver anledning til frustration hos en del af Kodas medlemmer.

Kodas direktør, Anders Lassen, forstår frustrationen fra de medlemmer, der får en meget lille – eller slet ingen – udbetaling på online-området. Men han vil gerne gøre op med en myte:

”Det er myten om, at ingen tjener noget på streaming. Det er forkert. Koda modtager for eksempel cirka 12 procent af de midler, som Spotify udbetaler herhjemme. De penge fordeler vi videre til vores medlemmer. Når det gælder streaming, fik omkring 30 danske medlemmer i gennemsnit udbetalt 250.000 kroner i 2017. Og cirka 500 danske medlemmer fik over 10.000 kroner,” fortæller Anders Lassen.

Der skal imidlertid mange afspilninger til på diverse musik og filmtjenester, før et nummer kaster et mærkbart beløb af sig til skaberne af musikken. I Koda-sammenhæng har man en tommelfingerregel, der siger, at en afspilning giver en-to øre på musikstreamingområdet.

Udskældt distribution

”Lidt forenklet kan man sige, at streaming kun er en væsentlig indtægtskilde for komponister og sangskrivere med et internationalt hit. De fleste af vores medlemmer modtager et ubetydeligt beløb. Godt 18.000 medlemmer får i gennemsnit 60 kroner om året, og ud af dem er der faktisk omkring 6.000, der får under en krone,” siger Anders Lassen.

Derfor er streaming også et udskældt fænomen blandt mange mange af de musikskabere, der befinder sig i det økonomiske mellemlag. For eksempel dem, som engang kunne få en fornuftig forretning ud af jævnligt at udgive et album. Ifølge Kodas direktør er meget vendt på hovedet i streaming-æraen. Han opsummerer:

"Musikbranchen oplevede et kæmpe økonomisk boom med cd'ens fremkomst i 1980'erne, hvor vi fik travlt med at udskifte vinyler til cd'er. Derfor virkede den salgsmæssige sammentrækning ekstra voldsom, da fildelingstjenesten Napster dukkede op i 1999. Der blev fildelt og hjemmekopieret på livet løs, og en hel generation blev vænnet til, at musik er gratis. Men i løbet af nullerne viste det sig, at mange forbrugere gerne ville betale for lovlig download. Apples iTunes var med til at bane vejen, og senere tog streaming fart, blandt andet med YouSee Musik og Spotify. Men det var endegyldigt slut med den lukrative udgivelsesøkonomi. Vi forbruger nu musik på en helt ny måde. Tidligere betalte vi betydelige summer for et album – eller gav cd'er som gaver – og vi lyttede måske kun til få numre. Med download var der mindre risiko for at spilde penge på musik, man aldrig hørte. Med streaming forsvandt risikoen helt, for nu er musikken mere noget, vi lejer. Med den lovlige download og streaming begyndte der igen at komme penge til musikbranchen. Men netop som det lysnede, fik YouTube et massivt gennembrud med en portal, hvor brugerne kunne se videoklip gratis. Det blev et attraktivt gratis alternativ til streamingtjenester som Spotify. Så var vi desværre tilbage til noget, der mindede om perioden, hvor Napster og pirateri kostede branchen dyrt," siger Anders Lassen.

Smuthul i loven skal lukkes

Koda har i en længere årrække været i clinch med online-giganter som YouTube, der lukrerer på kulturelt indhold som musik. Men mastodonterne undgår at betale et rimeligt vederlag til skaberne af indholdet. YouTube og andre udnytter et gammelt smuthul i EU-reglerne, som fritager dem for ansvar for, hvad brugerne uploader af materiale.

”Det er et kæmpe problem. Det forvrider fuldstændig markedet for streaming,” siger Anders Lassen og fortsætter:

”Når vi forhandler med YouTube kan de jo nærmest selv sætte prisen. For hvis vi siger nej til deres tilbud, kan de vælge overhovedet ikke at betale med henvisning til den såkaldte 'Safe Harbor'- undtagelse. Men Safe Harbor er komplet forældet. Ingen kan være i tvivl om, at YouTube er en formidler af kulturindhold helt på linje med andre medier. De bør derfor spille efter samme regler som andre medier. Koda og vores søsterselskaber har i årevis presset på for at få ændret reglerne. 2018 bliver et skæbneår, for meget tyder på, at EU-Kommissionen snart fremsætter en lovændring. Vi har haft en god dialog med politikere i Folketinget og EU-parlamentet, så jeg er fortrøstningsfuld overfor, at smuthullet lukkes. Men uanset hvad kan det tage lang tid, før en ændring træder i kraft. Imens går vores medlemmer hvert år glip af adskillige millioner kroner,” konstaterer Anders Lassen.

Prisdumping

Det er dog ikke kun Kodas medlemmer, der er i klemme. Det samme gælder tjenester som Spotify og iTunes, der på fair vis betaler størstedelen af deres omsætning videre til musikkens skabere.

”Når YouTube ikke vil betale ordentligt, tvinger det betalingsniveauet ned i hele branchen. Spotify tøver med at hæve priserne, når forbrugerne har adgang til et gratis alternativ,” siger Kaare Struve, som er Kodas afdelingschef for Broadcast og Online.

Han ser gerne, at prisen for et musikstreaming-abonnement hæves til det dobbelte:

”Prisen har stået stille i knap ti år. Til sammenligning er et abonnement på Netflix steget kraftigt inden for blot få år, og forbrugerne falder ikke fra. Der kommer tværtimod flere til. Vores egne undersøgelser viser også, at danskerne har stor betalingsvillighed, når det gælder musikstreaming.”

”Mange giver omkring 1.000 kroner om måneden for at se tv og film, hvis man indregner tv-pakke, streaming-abonnementer og licens. Og så har man alligevel ikke adgang til alle tv-stationer og film. Men med et musikstreaming-abonnement har man adgang til al indspillet musik for 99 kroner om måneden. Den pris er for lav,” mener Kaare Struve.

Kodas opgave er at sikre medlemmerne så store indtægter som muligt. Kaare Struve understreger, at Koda kæmper for at få de bedst mulige aftaler med online-giganterne:

"Vi viger ikke tilbage fra de svære forhandlingsslagsmål eller langvarige retssager. Det er vores klare mål, at Koda skal være blandt de selskaber, der har de bedste aftaler i Europa."

Realistisk synsvinkel

”Men både vi og vores medlemmer må være realistiske,” vurderer Anders Lassen og uddyber:

”I de kommende år kan der ganske vist blive flere penge til de medlemmer, som i forvejen får betydelige streaming-indtægter fra Koda. Men det bliver aldrig en væsentlig indtægtskilde for dem, der laver nichemusik. Blandt andet fordi musikudbuddet er eksploderet i takt med, at det er blevet billigere og nemmere at indspille og udgive musik. Det betyder, at Kodas medlemstal er stærkt stigende, og at stadig flere skal dele indtægterne," siger Anders Lassen og kommer med et eksempel:

"Lad os tage et ønskescenarium: At Spotifys abonnementspris stiger til det dobbelte, og at Koda lykkes med at få et større stykke af streaming-kagen. Så vil de 18.000 medlemmer, der nu modtager cirka 60 kroner om året, måske i stedet få 240 kroner om året. Det er desværre realiteterne. Samtidig skal man huske på, at Koda kun modtager mellem 12 og 15 procent af den samlede sum, der udbetales fra streamingtjenester som Spotify. Hovedparten af indtægterne ender hos musikselskaberne (cirka 55 procent). Så det er en god idé at have helt styr på, hvor meget man som artist kontraktligt får udbetalt fra det selskab, man er tilknyttet,” råder direktør Anders Lassen.

 

MERE OM STREAMING

 

Se video der forklarer hvordan betalingen fra streamingtjenester fungerer: 

 

 



 

 

<< Læs forrige artikel                                                                      Læs næste artikel >>

 

 

 

 

Indtægter: Streaming

Koda-medlemmers indtægter fra streaming

Tabellen viser antallet af Koda-medlemmer, som har modtaget udbetaling fra streamingtjenester opgjort i forskellige indtægtskategorier fra 2015 til 2017. 

Beløbsintervaller 2015 2016 2017
1  -  1.000 10.445 11.759 11.881
1.001  -  5.000 725 948 929
5.001 - 10.000 195 243 296
10.001 - 30.000 197 270 249
30.001 - 50.000 59 77 87
50.001 - 75.000 33 38 54
75.001 - 150.000 31 43 48
150.001 -            16 22 33
Total 11.701 13.400 13.577

Indtægter: Koda og NCB

Så meget tjente Kodas medlemmer i alt

Tabellen viser antal Koda-medlemmer i forskellige indtægtskategorier. Tabellen dækker over alle indtægtsområder inklusiv streaming.

Beløbsintervaller Autorer Forlag I alt Kroner
1  -  1.000 13.821 153 13.974 2.841.916
1.001  -  5.000 4.282 67 4.349 10.342.748
5.001 - 10.000 1.363 36 1.399 9.884.250
10.001 - 30.000 1.425 50 1475 25.387.775
30.001 - 50.000 408 18 426 16.482.114
50.001 - 75.000 296 13 309 19.067.218
75.001 - 150.000 279 15 294 31.002.600
150.001 -            311 51 362 217.963.468
Total 22.185 403 22.588 332.972.090