Fuzzy er en af electronicaens pionerer, selv om de færreste måske er bevidste om det. I 80'erne tonede han frem på monopol-tv og talte varmt om de nye muligheder, der lå i den elektroniske musik og om sampleren som et af fremtidens instrumenter.
Tekst: Anders Houmøller Thomsen
Foto: Lars Svankjær
| "Engang i 70'erne under en diskussion, som fandt sted ved Nordisk Musikfest, nævnte jeg, at jeg betragtede opfindelsen af synthesizeren - og brugen af computeren som kompositionsværktøj - som noget centralt for musikkens udvikling. Bl.a. fordi det gjorde det muligt for folk, der ikke kunne skrive musik ned, at komponere, udvikle og producere musik med disse nye værktøjer. Få gav mig ret, men i dag kan du både studere elektronisk musik på konservatorierne og blive verdensberømt med noget, du har lavet hjemme i stuen. I begyndelsen lavede jeg mine lydkompositioner ved hjælp af spolebåndoptagere, hvorpå jeg fx indspillede lyden af en svirpende lineal og derefter afspillede den i en anden hastighed, kørte den baglæns osv. Senere kom computerne til, og der var nye og tilsyneladende uendelige muligheder for at bearbejde og udvikle lyde. Gad vide, hvad man kan om 10 år. Jeg håber, jeg får lov til at opleve det," siger Fuzzy. |
|
Analog nostalgi
Vi møder ham i hans kreativt kaotiske studie i en stor Frederiksberg-villa, som han og hustruen Ulla Dietl flyttede ind i for 37 år siden. Mange af de gamle synthesizere og musikmaskiner har fået lov til at stå fremme blandt det nymodens musikalske grej.
Fuzzy fyldte 70 år i februar, og den teknologiske udvikling har for længst givet ham fotoret i ungdommens spådom. Den digitaliserede musik er overalt. I et omfang så fortidens gamle spolebåndoptagere ligefrem er begyndt at fremstå som mytologisk vraggods.
"Jeg underviste for nylig i filmmusik på DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik, red.), og på den sidste undervisningsdag spurgte jeg eleverne, om de havde spørgsmål til sådan en veteran som mig. Der var stille, men så sagde en: "Må vi ikke se dig bruge nogle analoge bånd?" Jeg fandt en gammel spolebåndoptager og viste dem, hvordan man laver en båndsløjfe, der repeterer sig selv. Det var de helt henførte over at se," smiler Fuzzy. Han var også ganske elektrisk, da han sidste vinter blev inviteret med som den grå eminence til en laptopkoncert i Brorsons Kirke på Nørrebro.
"Det var en stor oplevelse, og jeg føler en tilknytning til den nye generation af electronica- navne. Vi griber det meget forskelligt an, men jeg synes, vi kunne forholde os til hinanden ved den koncert, så det var skønt at opleve. Hiphop-generationen er som oftest selvlærte komponister, og de har virkelig taget teknologien til sig. De bruger mulighederne meget umiddelbart efter devisen: "Kan jeg bruge det til noget eller ej". Dén gør-det-selv-holdning har skabt et vældig kreativt liv i den elektroniske musik," siger Fuzzy.
| Kulturchok til folketI sine egne unge år tog han tilløb til karrieren ved at spille jazz. Efter endt skolegang begyndte han at læse på Frederiksberg Seminarium, men da han fik den dengang unge Per Nørgård til at give sig timer, blev trangen til et liv som musiker for stor. Han forlod seminariet og blev i 1959 optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med musikteori og musikhistorie som hovedfag. "Udover at gå på konservatoriet blev den årlige Ung Nordisk Musikfest en meget vigtig del af min udvikling. Her kunne man indsende værker til opførelser i Norden, og her mødte man jævnaldrende komponister. Nogle blev venner for livet. Sammen med kollegerne Jan Bark, Folke Rabe og fotografen Thord Norman dannede vi senere "Nya Kulturkvartetten", som blandede koncert, teater, film og elektronisk lyd, og som 1982-92 gav koncerter og spillede på festivaler i Skandinavien, Mellem- og Østeuropa og i USA." |
Bliver musik uinteressant for dig, når den bliver etableret. Som med den vilde jazz fra din ungdom?
"Jazzen gik ganske rigtigt fra at være dansemusik på værtshuse og jazzklubber til at blive koncertmusik og en genre, som musikere lærte på konservatorier. Men det bakker jeg helt op. Min egen musik er heller ikke som udgangspunkt progressiv. Jeg arbejder meget med pasticher og referencer, og jeg er ikke bange for genkendelighed. Det er vigtigt, at tingene ikke bliver for entydige. Jeg kommer til tænke på historien om 12-tone-komponisten, der kom til at anslå en treklang på klaveret, hvilket efter sigende udløste et chok hos hans legende barn, der ikke havde hørt sådan en før. Men den eksperimenterende musik giver mig nogetsærligt. Jeg kan huske, da jeg første gang hørte et værk af Terry Riley. Først gik musikken mig på nerverne, og jeg fik lyst til at slå nogen ihjel. Men så gled jeg fuldstændig hen. Jeg har aldrig røget pot, men ellers er jeg ret sikker på, at det ville have været sådan. Han er en af de vigtigste komponister i nyere tid."
Har du prøvet at finde en balance mellem det folkelige og det eksperimenterende?
"Jeg har det jo sådan, at jeg både holder af at sidde for mig selv og udforske en optagelse af tre kugler i et glas. Men samtidig er jeg tidligere barpianist, og når nogen beder mig om at lave musik til et bestemt formål, så tænker jeg på målgruppen. Så jeg har ikke noget problem med at lave en vals til et teaterstykke, hvis jeg tror, at det vil fungere for scenen og publikum, og hvis jeg kan udforme valsen som jeg vil."
Er det i orden at nogle værker er for de få indviede?"Ja, i allerhøjeste grad. Det kan sammenlignes med AIDS-forskning, hvor få eksperter udfører et banebrydende arbejde, som mange måske en dag kan få gavn af. Det er ikke til at sige, hvornår det indforståede pludselig får en større betydning. Men det folkelige kan sagtens forenes med det elitære. Jeg tror, at Gasolin' og Kim Larsen er accepteret hele vejen rundt, og det er jo glimrende musik. Det triste er bare, når god musik støder på en mur af afvisning i musikbranchen, fordi den ikke er "mainstream", og fordi det kommercielle musiklivs udgangspunkt ikke er kvalitet men salgbarhed. Det er endnu mere trist, at denne holdning er begyndt at brede sig til kulturinstitutioner som radio og tv, der i kraft af sine public service-forpligtelser tidligere ofte kunne sætte kvalitet frem for popularitet." |
|
Har du selv følt dig under kommercielt pres?
"I mit arbejde med teater og film er jeg altid kommet igennem med mine holdninger. Målet er dybest set, at både den, der "bestiller" musikken, og jeg bliver tilfreds. Min erfaring er, at med tilstrækkelig tid og gensidig inspiration er det altid muligt. Derimod kan det være besværligt, hvis alle mulige andre end instruktøren vil være med til at bestemme. Da jeg lavede musik til "Kanal 22", var der en redaktion på 10-12 mennesker, der blandede sig i, hvordan musikken skulle være. Til sidst skar redaktøren igennem med ordene: "Vi har bestilt Fuzzy til det her, fordi det er ham, der kan det, så lad ham gøre sit arbejde". Det gjorde jeg, og lang tid efter, udsendelserne var blevet vist, sang børnene den efter mig, når de mødte mig på gaden."
Temaet til tv-serien "En by i provinsen" er vel din største ørehænger?
"Ja, sammen med jinglen til "Kanal 22". Det er ikke let at udtrykke sig inden for en tidsramme på 15 sekunder. "En by i provinsen" kom helt af sig selv. Det sker sjældent, og det var en herlig oplevelse.
Et af de værker, jeg selv er meget glad for, er KATALOG. Det er et 12-kanals elektroakustisk værk: En klingende udsmykning til Den Sorte Diamant, og musikken blev bestilt af Det Kongelige Bibliotek. Det er et værk i 52 dele - en for hver af årets uger - som henter inspiration fra et af bibliotekets klenodier, fx et manuskript, et fotografi, en bog, et håndskrift eller en node. Musikken afspilles hver dag kl.13 via en permanent installation i form af et computerstyret 12-kanals "højttalerorkester". Det er et værk, der er brugsmusik i den forstand, at det er en fast del af biblioteket. Men det er også musik, som jeg virkelig synes giver noget ved koncentreret lytning," siger Fuzzy.
Men hans samlede katalog af værker er slet ikke afsluttet.
"Jeg synes, jeg har haft - og har - et rigt liv med det, jeg laver og i mit samspil med andre mennesker. Lysten til at lave noget nyt er der stadig. Det glæder jeg mig til hver dag, når jeg står op. O.k., nogle gange mere villigt end andre, og jeg har masser af gode overspringshandlinger. Alt i alt føler jeg mig meget privilegeret og taknemmelig."
Fuzzy - kort fortalt
|
