De fire unge komponister i Dygong synger 'negerpik' med klassisk korklang og kombinerer gerne video, violiner og knasende electronica. "Det handler om at turde prøve grænser af og skabe musik, der kommunikerer med publikum," lyder det fra Dygong'erne i entusiastisk og karakteristisk tale-i-munden-på-hinanden-stil.
Tekst: Malene Wichmann
Foto: Lars Svankjær
"I stedet for at sidde og diskutere, hvad ny musik er og skal være, så prøver vi det af ude i virkeligheden," siger Nicolai Worsaae, da KODA/DK møder de fire Dygong'er på musikkollegiet i Kronprinsessegade. Hver for sig hedder de Regin Petersen, Simon Løffler, Nicolai Worsaae og Christian Winther Christensen. De mødte hinanden som kompositionsstuderende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Siden 2004 har de arrangeret fælles koncerter og happenings, og i september fik de Dansk Komponist Forenings Legat for deres både "dristige, grænseoverskridende og muntre initiativer."
Der skal være noget på spilDe fire komponisters klassiske baggrund er udviklet til et mangfoldigt tonesprog, der spænder fra moderne fortolkninger af sømandsviser over klassiske korklange til knasende electronica og oftest kommer til udtryk ved konceptkoncerter, hvor violiner og video har lige meget at skulle have sagt. Dygong er ikke samlet om en fælles klang, men om en fælles tilgang. "Vores musik er meget forskellig, men vi er enige om, at der skal være noget på spil," siger Regin Petersen. |
|
"Der må gerne være en chance for, at det kan gå galt. Første gang vi stod og sang 'negerpik' og 'negerpat', var der næsten ikke nogen mennesker. Det var sgu lidt pinligt," griner han.
De andre komponister griner med, men er samlet set godt tilfredse med gårdsdagens i alt tre happenings, som de lavede i anledning af Spil Dansk Dagen. For folk stoppede op, lyttede, morede sig og blev provokerede af, hvordan Christian Winther Christensen i samarbejde med kunstneren Jette Hye Jin Mortensen havde kombineret gamle uniformer fra Civilforsvaret, Maja Lee Langvads 'Danskerlov' med teksten "du skal ikke tro, at du er dansker, bare fordi du er født i Danmark" og den melodi, vi i kirken synger trosbekendelsen på.
For komponisten gav sammensætningen sig selv. "Begge dele handler om tro. At sætte trosbekendelsen i spil understreger den måde, nogle danskere bekender sig til janteloven og 'danskerloven' på," siger han.
Åben undergrundSidste gang Dygong havde noget på spil var til koncert i LiteraturHaus i København i oktober, hvor publikum blev lukket ind i en mørk sal og mødt af videoklip undervejs: En optagelse af en tilfældig muligvis-koreansksnakkende stærkt gestikulerende mandsperson var ledsaget af undertekster, der angav, at han introducerede publikum til komponisternes musik. Videon var hentet på nettet, og skærmene var gamle fjernsyn. For idéer og indhold betyder mere end udførelse for Dygong. "Den måde vi bygger en koncert op på altså, det er meget råt," forklarer Regin Petersen. "Indholdet er vigtigere end finesserne. Det dér med, at tingene er flot lavet, er ikke noget, vi bruger. Vi leger nok lidt med en undergrundsæstetik." Det afgørende er at gøre musikken tilgængelig for andre end 'den sædvanlige klike af ny musikfanatikere'. |
|
"Det er alt for almindeligt med sådan nogle højrøvede, æstetiske, kedelige koncerter med ny musik, hvor komponisten står og forsøger at forklare, hvad han vil med noget musik, der er virkeligt svært tilgængeligt," mener Christian Winther Christensen.
Dygongs mål lyder at skabe rammer, der får publikum til at åbne sig for værkerne. Rammer, der holder intensitet og koncentration oppe, fra folk træder ind til koncerten, til de sidste toner er klinget ud. Koncerterne har ikke og skal ikke have en fast form, men komponisterne arbejder ud fra en række spilleregler: At en koncert maksimalt må vare en time. At indslagene skal lyde af kontraster i stedet for at klinge ens. At der skal være morsomme brud undervejs. At det visuelle er medtænkt. At koncerten inddrager andre kunstarter som video eller performance.
De fire komponister byder ind med bud på koncertregler, indtil Christian Winther Christensen afbryder snakken: "Musikken skal selvfølgelig også være kommunikerende i sig selv," siger han.
Efter en kort tænkepause uddyber Nicolai Worsaae: "Den traditionelle klassiske ny musik påråber sig en modernitet. Men jeg synes tit, at der mangler frækhed og friskhed. Vi spørger hele tiden os selv: Er der en friskhed? Er det her noget, vi selv gider høre?"
Simon Løffler slår fast, at der ikke er nogen grund til, at ny musik skal være svær, alvorlig eller 'pæn'.
"Det er meningen, at publikum skal more sig til vores koncerter," siger han.
Røvballer og syngende grise
Dygong går ind for at udfordre og afprøve koncertsituationens grænser.
På SPOR-festivalen i Århus i maj endte de fire gutter med at levere en interaktiv toilet-installation med titlen 'Vil du dufte til min tulipan'.
"Vi havde et rum til rådighed under festivalen, og vores udgangspunkt var at fylde det med noget, der var så langt fra en traditionel koncert som muligt. Det blev så toiletter, der reagerede på lyd og bevægelser fra omgivelserne," forklarer Regin Petersen.
I arbejdet med SPOR-værket blev der sorteret en mængde idéer fra undervejs. En af dem gik på at skabe en livmoder med syngende grise. Men efter flere kander kaffe endte komponisterne med at gå videre med toiletterne - dels fordi der var noget fedt hverdagsvildt over toilet-idéen, og dels fordi der var visse praktiske problemer forbundet med at skaffe de syngende grise.
Tit ender Dygongs møder op i 'syrede idéer' og uenighed. Men selv de idéer, der til slut bliver dømt for langt ude eller for svære at realisere, skaber kreativ energi. Også uenigheden om, hvad der skal ske til koncerterne, er en vigtig del af samarbejdet.
"Uenighed skaber dynamik og medfører, at der kommer en hel masse forslag på banen," forklarer Christian Winther Christensen.
En enkelt gang var de fire komponister dog helt enige om at droppe idéen. Dygong har også grænser.
"Vi har overvejet at skrive et værk for en slagtøjsspiller og vores egne nøgne røvballer. Men vi har ikke gjort det. For hvis det falder igennem, falder det virkeligt langt igennem. Så bliver det sgu for alvor pinligt," siger Regin Petersen.
DYGONG
|
