Vis alle / Skjul alle

Hvem kan blive medlem af KODA?

Hvis du har skabt et musikværk eller skrevet en tekst, der er sat musik til, kan du blive medlem af KODA. Musikforlag skal drive virksomhed som musikforlag. Medlemskabet er personligt, og du kan derfor ikke melde et helt band ind. De medlemmer af et band, der skriver musik og/eller tekst, skal melde sig ind hver for sig.

Hvad koster det at blive medlem?

Det koster 650 kr. at blive meldt ind som komponist/tekstforfatter.
Det koster 3.500 kr. for musikforlag.
Der er i begge tilfælde tale om et engangsbeløb, der betales ved indmeldelsen. Der er altså ikke noget årligt gebyr.

Hvornår skal man melde sig ind i KODA, hvis man skriver tekster?

Det er først aktuelt at blive medlem af KODA, når der er sat musik til dine tekster, og der er udsigt til, at musik og tekst vil blive fremført offentligt. Vi afregner kun for tekster i forbindelse med musik. NCB kan dog også forvalte rettighederne til monologer og lignende, hvis disse skal indspilles.

Hvad betyder et medlemskab af KODA?

Når du melder dig ind i KODA, overdrager du eneforvaltning af retten til offentlig fremførelse og indspilning til KODA. Det betyder, at vi sørger for at opkræve vederlag hos brugere af din musik samt at udbetale til dig, når din musik er blevet brugt. Det betyder også, at du ikke kan forhindre, at andre spiller eller indspiller dine værker, når de først er blevet offentliggjort, så længe brugerne betaler for det. Ophavsretten til værket har du stadigvæk, og du bestemmer således, om andre skal have lov til at bearbejde din musik/tekst, sætte ny tekst til din musik eller lignende.

Hvad mener KODA om Creative Commons?

Creative Commons ønsker, at ophavsmænd skal kunne nuancere ophavsretten, så ophavsmænd ikke blot kan vælge mellem den strenge "alle rettigheder forbeholdes" og den frie "værket kan frit distribueres". Tanken er, at en ophavsmand ved at bruge en Creative Commons-licens kan vælge på hvilke vilkår, han vil dele sin kunst med omverdenen. Derfor bruger Creative Commons slagordene "visse rettigheder forbeholdes".

Der er ingen tvivl om, at hvis man er fortaler for ophavsretten, så må man også være fortaler for principperne bag Creative Commons.

KODA hilser derfor Creative Commons-begrebet velkomment. Aspekterne omkring vidensdeling er vigtige. Ligesom begrebet er særdeles velegnet til fx at udbrede og dele hard- og software på den mest fordelagtige måde. I forhold til musik er det dog meget vanskeligt at finde en måde, hvorpå man kan forene Ceative Commons med den nuværende praksis for forvaltning af musikrettigheder.

Et konkret eksempel er, at Creative Commons er indrettet således, at en kunstner kan vælge, at kun bestemte indspilninger af et værk skal være frie under en Creative Commons-licens. For eksempel kan en musiker vælge, at versionen af nummeret med trommesolo skal være fri under en Creative Commons-licens, mens den version af nummeret, der har guitarsolo, ikke skal være fri.
Da KODA administrerer rettigheder på basis af selve kompositionen til værket - og ikke på baggrund af forskellige indspilninger - vil det administrativt ikke p.t. kunne lade sig gøre at skelne mellem brugen af de forskellige indspilninger. I praksis vil KODA derfor opkræve vederlag for brug af begge indspilninger.
Der er også andre forhold, der gør, at kollektiv forvaltning og Creative Commons i praksis kan have svært ved at spille sammen.

KODA deltager aktivt i debatten om Creative Commons. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere.

Hvorfor er KODA nødvendig?

KODA er et bindeled mellem musikkens ophavsmænd på den ene side og brugerne af musikken på den anden. KODA er komponisternes og sangskrivernes organisation, men den kollektive forvaltning er også til gavn for musikbrugerne og dermed for samfundet som helhed.
Loven om ophavsret giver ophavsmænd nogle rettigheder til deres værker. Fx har komponister og sangskrivere eneret til offentlig fremførelse af deres musikværker. Eneretten betyder, at ingen må spille værket, uden at komponisten eller sangskriveren har givet tilladelse til det, og tilladelsen kan så naturligt betinges af et vederlag, et honorar til værkets ophavsmand.
Musik bruges imidlertid ofte ganske massivt. Det enkelte stykke musik bliver spillet i radio- og tv-udsendelser, til koncerter, på restauranter osv., og ophavsmanden har ikke skyggen af chance for at kontrollere udbredelsen af værket og opkræve vederlag. Når først værket er udgivet, har komponisten og sangskriveren ingen mulighed for selv at håndtere rettighederne.
På samme måde har musikbrugerne store praktiske problemer med den individuelle ophavsret. Radio- og tv-stationer, restauratører, butiksejere osv. har i praksis ingen mulighed for at klarere rettighederne individuelt, dvs. indgå aftaler med ophavsmændene til alle de musikværker, de spiller. Uden en kollektiv organisation ville mange musikbrugere dagligt komme til at overtræde ophavsretsloven.

Findes der flere KODA-selskaber i Danmark?

Nej.

Hvad er ophavsret?

Ophavsret betyder, at ophavsmanden til et værk, fx komponisten til et musikstykke, har eneret til at råde over værket, således at andre først må bruge værket, når de har fået tilladelse fra ophavsmanden. De vigtigste rettigheder handler om kopiering og offentlig fremførelse. Når komponister og sangskrivere melder sig ind i KODA, overfører de retten til at give tilladelser til KODA, når det gælder offentlig fremførelse af musikværker, og når det gælder den del af kopieringsretten, der kaldes de mekaniske rettigheder.

Hvad er kollektiv forvaltning?

Kollektiv forvaltning vil sige, at en organisation - som fx KODA - indgår aftaler med brugere af de ophavsretligt beskyttede værker på vegne af alle medlemmerne eller rettighedshaverne på én gang. Modsætningen til kollektiv forvaltning er, at den enkelte ophavsmand indgår individuelle aftaler med brugerne; det er fx tilfældet, når forfattere indgår forlagsaftaler.

Hvordan forholder KODA sig til musik på internettet?

KODA ser de teknologiske landevindinger som en stor gevinst for både forbrugere og kunstnere. Nettet giver flere adgang til musikken og dermed kan nettet også være med til at skabe publikum til smalle musikalske genrer. KODA arbejder derfor på at gøre det endnu lettere at sælge musik på nettet. Vi laver fordelagtige aftaler med dem, der ønsker at sælge musik på nettet. Vi støtter også de af vores medlemmer, der ønsker at lave deres egen online-musikbutikker.

Hvordan er KODA's rolle i AntiPiratGruppen?

AntiPiratGruppen er en forening, der styres af en styregruppe. KODA er som en række andre organisationer i musik- og filmbranchen medlem af AntiPiratGruppens styregruppe.

Er KODA offentlig eller privat?

KODA er en privat medlemsforening. Det er medlemmerne, der ejer KODA.

At KODA er statskoncessioneret betyder blot, at vi har statens tillaldelse til at forvalte musikrettighederne.

 

Hvor mange personer arbejder i KODA?

KODA har ca. 100 fastansatte medarbejdere.

Hvor kommer de penge fra, der betaler KODA's drift?

Udgifterne til KODA's drift dækkes via musikindtægterne. KODA's administrationsudgift er på ca. 11 pct. Det er en af de laveste i verden, når man sammenligner med KODA's søsterselskaber i andre lande.

 

Har KODA formue eller egenkapital?

KODA har ingen egenkapital. KODA er en nonprofit-medlemsforening.
Alle pengene - minus udgifterne til administrationen - går videre til dem, der har skabt musikken.

Hvem ejer KODA?

Det er medlemmerne, der ejer KODA. Vi er ikke noget kommercielt foretagende, der skal have overskud og udbetale fortjeneste til nogle aktionærer - vi er et nonprofit-foretagende, der har til opgave at varetage medlemmernes interesse i at få vederlag for offentlig fremførelse. KODA opkræver pengene og fordeler dem til medlemmerne, og det eneste vi trækker fra, er udgifterne til administration.