Du er herForside>Om Koda>Ophavsret
Del

KODA's rolle

KODA er altid neutral, når det drejer sig om rettighedstvister, bl. a. fordi vi repræsenterer begge parter i forbindelse med opkrævning og vederlag. Princippet om, at KODA er neutral, gælder også, selvom den ene part ikke er medlem af KODA.

For at imødekomme et ønske fra medlemmerne har KODA dog som en forsøgsordning på foreløbig 1 år, etableret følgende tilbud om hjælp til løsning af tvister:

Fakta-møde

Når det er konstateret, at der er en reel rettighedstvist, inviterer KODA til et fakta-møde. Dette møde, der skal afholdes inden for 4 måneder efter, at der er konstateret en tvist, tilbydes alle uanset tvivstens karakter eller økonomiske omfang. Der er tale om et frivilligt møde, som KODA ikke vil kunne tvinge parterne til deltage i. Manglende deltagelse udløser dermed ikke sanktioner.

Mødet kan enten være et fællesmøde, hvor alle parter deltager, eller der kan afholdes møder med hver af parterne, såfremt dette foretrækkes.

Dagsordenen for mødet vil være en afklaring af fakta, herunder af KODA's regler på det respektive område.

På baggrund af resultatet af fakta-mødet og sagens omstændigheder i øvrigt vurderer KODA, om der er grundlag for at tilbyde sagens parter yderligere bistand i form af enten musikfaglig rådgivning eller mægling.

Musikfaglig rådgivning

Dette vil særligt være relevant i efterligningssager samt sager med sampling og anden bearbejdelse.

Da en musikfaglig vurdering vil være subjektiv, gennmføres den kun, hvis der er enighed mellem parterne.

I særlige tilfælde kan en sekundær musikfaglig vurdering indhentes hos kompetente eksterne rådgivere.

Mægling

Dette tilbydes i sager af principiel karakter samt i sager af væsentlig økonomisk betydning. Der er tale om en ekstern mægler, som engageres af KODA i de pågældende sager, og som skal bistå parterne med at finde en løsning på deres tvist.

En sag føres kun videre fra et fakta-møde til musikfaglig vurdering eller mægling, såfremt parterne er enige om det.

Relateret indhold

Hvad skal du gøre, hvis du er part i en tvist?

Hvor længe spærres for udbetaling?

DYGONG

PORTRÆT

Violin og electro

Læs og lyt

Sådan bruger du musik i en butik