Kollektiv forvaltning vil sige, at en organisation - som fx KODA - indgår aftaler med brugere af de ophavsretligt beskyttede værker på vegne af alle medlemmerne eller rettighedshaverne på én gang.
Til gavn for musikbrugerne
Den kollektive forvaltning gavner ikke kun den enkelte rettighedshaver, men også brugerne af musikken. En radiostation behøver fx kun at henvende sig et sted - nemlig hos KODA - for at få lov til at spille stort set al verdens musik. Hvis der ikke havde været kollektiv forvaltning af musikrettighederne, skulle radiostationen kontakte hver enkelt ophavsmand for at få tilladelse til at spille hvert enkelt musiknummer.
En stærk stemme
Det siger sig selv, at KODA står stærkere i forhandlinger, end den enkelte kunstner ville gøre, når prisen på musik skal fastlægges. Så den kollektive forvaltning gavner og styrker den enkelte komponist eller sangskriver.
Et sæt fælles regler
En anden fordel ved den kollektive forvaltning er, at udgifterne, der er forbundet med at administrere rettighederne, kan holdes nede, da alle rettigheder forvaltes efter samme sæt regler.
Det ville være uforholdsmæssigt dyrt at forvalte rettighederne efter individuelle behov. Derfor er det vigtigt, at KODA's kommende medlemmer sætter sig grundigt ind i, hvordan KODA forvalter rettighederne.
Modsætningen til kollektiv forvaltning
Modsætningen til kollektiv forvaltning er, at den enkelte ophavsmand indgår individuelle aftaler med brugerne; det er fx tilfældet, når forfattere indgår forlagsaftaler.
Relateret indhold
