Vi smitter hinanden med gode ideer

Pharfar, Fresh-I og Wafande arbejder sammen om alt og deler alle indtægter i firmaet Donkey Sound, fortalte hittrioen ved sidste udgave af ”En sangskrivers bekendelser”.

De startede bølgen af danskproduceret dancehall og reggaemusik og har de seneste år sprøjtet det ene hit ud efter det andet. Men numre som ”Tomgang”, ”Lang vej hjem” og ”Lad mig rulle dig” var formentlig aldrig blevet lavet, hvis Pharfar, Fresh-I og Wafande ikke havde fundet sammen i arbejdsfællesskabet Donkey Sound. Det fortalte de tre venner og kolleger ved sidste udgave af ”En sangskrivers bekendelser” i Kodas kantine, hvor snakken i høj grad kom til at handle om styrken ved at lave musik sammen med andre.

Pharfar var pioner

Grundstenen til trioens succes blev lagt i midten af 1990erne af Søren Schou aka Pharfar, der sammen med en lille indspist kerne af reggaeelskere begyndte at spille jamaicansk musik på Christiania. Det var langt fra alle, der på det tidspunkt kunne se det fede i den tunge og dubbede baslyd, så Pharfar kastede sig over både r&b, UK garage og 2-step. Men pladeselskaberne var overhovedet ikke interesserede i hans demoer, og efter nogle år tog han en vigtig beslutning.

”Jeg tænkte, at så kunne det også være lige meget. Hvis jeg ikke har succes med at lave pop eller r&b eller andet, så kan jeg s’gu lige så godt blive ved med at lave det, jeg laver. Så må jeg have noget rengøring ved siden af eller noget. Og det var fint nok, for lige pludselig skiftede tiderne, og jeg var den eneste, der havde været dum nok til at lave det der”, lød det smilende fra Pharfar.

Gennembrud med Bikstok

Som udøvende musiker begyndte det for alvor at køre for den selvlærte trommeslager og sanger nogle år tidligere, da han fandt sammen med Eaggerman og Blæs Bukki fra Malk de Koijn i den første dansksprogede dancehallgruppe, Bikstok Røgsystem. De lavede nummeret ”Cigar”, som fik offentlig debut ved et event på Christiania, hvor der var en masse repræsentanter for forskellige soundsystems.

”Det kan godt være, at jeg glorificerer det helt vildt, men da vi satte det nummer på, var det som om, at alle stoppede. Det regnede, men solen begyndte at skinne, ti grønlændere var ude at danse, og vi kiggede på hinanden og sagde ”ja, den er der!”, fortalte Pharfar.
Bandet blev kæmpestort på ingen tid, men de tre medlemmer havde svært ved at håndtere virakken og endte med at gå hvert til sit. Oveni døde Pharfars nære ven og samarbejdspartner Natasja ved en tragisk bilulykke på Jamaica i 2007, og det blev begyndelsen på en længere nedtur for Pharfar, der droppede ambitionerne om at lave musik på dansk.

Ny start med Fresh-I og Wafande

Lysten kom langsomt igen efter at have mødt den unge DJ Fresh-I. Som en del af miljøet havde Andreas Keilgaard – som hans borgerlige navn lyder - længe gået og beundret Pharfar, og det lykkedes ham at overbevise forbilledet om, at han skulle i en slags mesterlære hos ham i hans studie. Det første halve år gik mest med at hente øl og mad og suge til sig, men Pharfar fandt hurtigt ud af, at hans elev havde ører for det gode beat. I 2008 stiftede de så Donkey Sound sammen, og året efter blev Wafande en del af firmaet med den usædvanlige grundregel, at indtægterne skulle deles lige over – uanset hvor meget arbejde man havde lagt i de enkelte numre.

”Vi var alle sammen enige om, at det skulle være et fælles projekt, en familieting, så vi gik ind i det med den indstilling, at det her var holdet”, fortalte Wafande og blev bakket op af Fresh-I:

”Uanset hvad der sker mellem os, vil jeg altid være mere ven med dem, end noget penge kan ødelægge. Det er stensikkert. Det specielle ved Donkey er, at det er mere end bare musik. Det er rigtigt vigtigt for os”, sagde han.

Genbrugsmusik

Men selv om de hygger sig i hinandens selskab, bliver der altså også produceret musik i lange baner – blandt andet til navne som Shaka Loveless og Kaka. De starter dog aldrig på helt bar bund, når de mødes om morgenen for at planlægge dagens arbejde. For trioen kopierer en tradition på Jamaica, hvor man genbruger sin instrumentaloptagelser.

”Vi har lavet et stykke instrumental, og så har vi lavet 18 forskellige sange på det samme beat uden at ændre nævneværdigt på det. Så vi har et lidt mere lemfældigt forhold til det, at sådan en instrumental ikke partout tilhører nogen, men kan få en ny sang lige pludselig. Derfor har vi måske også nogle gange nemmere ved at sige ”nu flipper vi lige den her, så nu er det ikke dit, men hans eller vores eller whatever”. Så det er en anden måde at tænke det på”, sagde Pharfar. 

Lav din egen musik

Da han begyndte at lave reggae og dancehall, var musikscenen præget af barske rappere som L.O.C., Jokeren og Niarn. Den vej havde han ikke lyst til at gå, og rådet til kollegerne i salen var at satse på den musik, som de selv godt kunne lide at lave – uanset om det var smart lige nu eller ej.

"Selvom det, du har allermest lyst til, ikke er oppe i tiden, så gør det, for lige pludselig vender det måske, og så er du en af dem, der har gjort det i lang tid. Det var det, der skete for mig. Så lad være med at hoppe med på en eller anden trend. For så står du måske med dit produkt om et år eller to, og så er det noget helt andet – eller også bliver du aldrig lige så dygtig som dem, du gerne vil være som. Så find noget selv og se, hvor der er plads til dig”.

Vær åben for alt

Ingen af dem lader sig begrænse af genrer, når de sidder og ideudvikler sammen. Reglen i Donkey Sound er nemlig, at der ikke er nogen regler. For det hører ungdommen til at lukke dørene på den måde, mente Pharfar og blev suppleret af Wafande:

”Det er totalt åndssvagt, hvis man lukker hjernen og siger ”det her vil jeg ikke lade mig inspirere af”. Du skal bare tage alt ind, som du kan bruge til noget. Jeg har lavet techno og de mærkeligste genrer netop for at udfordre mig selv. Man skal ud og prøve nogle grænser, og det er det, vi gør hele tiden”.

Gør det enkelt

90 procent af Donkey Sounds numre har ifølge Pharfar de samme akkorder, og så kan det være, at der kommer ”lidt sjov” i c-stykket, som han udtrykte det. Men omkvæd og vers er næsten altid det samme. Og det syntes Wafande var en fin tilgang, når man nu gerne vil lave musik, der går rent ind hos et stort publikum.

”Der er bare nogle akkorder, der øger sandsynligheden for, at det bliver et hit. I kan tjekke Four Chords, der ligger på YouTube, ud. Det er en video, hvor man ud fra fire akkorder har sammensat 64 af de største hits, og det er alt fra ”Løvernes Konge” til ”Mary Had A Little Lamb”. Og why fix it, hvis det virker? Man kan jo ikke genopfinde musik”.

Arbejd hårdt

Fresh-I havde også en klar opfordring til dem, der gerne ville gøre ham og de to andre stjerner kunsten efter.

”Arbejd dig selv halvt ihjel. Det var det første råd, Pharfar gav mig. Det er ligesom Britney Spears – det er 10 procent talent og 90 procent arbejde. Selv de dage, hvor du overhovedet ikke har lyst til at lave musik, så tag alligevel ud og lav et eller andet lort. Der er selvfølgelig også en pris for, at man pukler sig selv halvt ihjel, men man skal bare arbejde, arbejde, arbejde og blive ved og ved. Det er i hvert fald den, jeg har brugt, men mit problem er også, at jeg bliver for dedikeret”, sagde han og understregede, at man aldrig måtte hvile på laurbærrene, selv om man havde succes.

Find de rigtige mennesker

Men det handler også om at gøre opmærksom på sig selv og opsøge de mennesker, der måske kan hjælpe karrieren på vej. Wafande vidste ret hurtigt, at Pharfar var sådan en person, så han søgte en rolle som statist i et børneprogram på DR, der handlede om Pharfar.

”De skulle bruge en høj neger, og så gik jeg ellers derind med en cd, men da jeg gik derfra, vidste jeg godt, at han var pisseligeglad”, fortalte Wafande og fik hele salen til at grine.
Men han gav ikke op, og nogle måneder senere stod han i Donkey Sound-studiet efter at have mødt Fresh-I, der sagtens kunne se potentialet i manden med de fransk-afrikanske rødder. Og da Pharfar endelig fik hørt, hvad Wafande havde at byde på, var han solgt.

Blandede følelser omkring streaming

Et Koda-medlem ville gerne vide, hvordan de tre kolleger på scenen havde det med streaming, der som bekendt er et af de mest diskuterede emner i branchen i øjeblikket. Fresh-I glædede sig over, at det havde fået flere til at droppe den ulovlige download, men Pharfar havde lidt mere blandede følelser.

”Jeg har solgt 120.000 album med Natasja, og det er jo hjernedødt, for det ville man aldrig kunne i dag. Så jeg kan da godt sidde og pive lidt i krogen over, at det ikke er som i de gode gamle dage, og hvad hvis man havde været endnu længere tilbage i 80erne; hold kæft, hvor ville man bare være rig og berømt. Men samtidig er der noget andet i det. Man skal hundrede procent gøre det her, fordi man elsker det. Vi har ikke haft indspillet musik i mere end et lille århundrede, og tidligere spillede man måske for noget mad og en varm seng et eller andet sted. Og så skal man fandme elske det”, sagde Pharfar.

Brug for hype

Han mente også, at man skulle huske at glæde sig over, at det er blevet nemmere og billigere at være musiker på grund af den teknologiske udvikling – og fremhævede de sociale medier, der kan være med til at sprede noget af den livsvigtige hype, som der skal til i dag.

”Man kan ikke gøre tingene alene. Der skal tændes noget ild rundt omkring, og så bliver dem, der kæmper imod det, forhåbentlig overbevist om, at det er dem, der er ved at gøre en kæmpe fejl”, sagde Pharfar.

Start med børnene

Det var Wafande enig i. Men han havde en alternativ måde at opbygge en fanskare på, som er baseret på hans erfaringer som pædagogmedhjælper på et fritidshjem i Bispebjerg – hvor han i øvrigt arbejdede sammen med Shaka Loveless:

”Der var den her lille dreng, der en morgen kom hen og spurgte mig: ”Wafande, kender du alle sange i hele verden?”. Så sagde jeg bare ”ja – hvad tror du selv?” Selvfølgelig vidste han godt, at jeg ikke kendte alle sange i hele verden, men han gik stadig hen i skolen og sagde ”min pædagog kender alle sange i verden”. Og da jeg så endelig kom i radioen, og vi spillede til en koncert ved karnevalet, så havde jeg måske 15 elever fra mit fritidshjem, der alle sammen havde ti venner med, som alle sammen havde ti venner, der kunne lide det - plus mine egne venner. Så bliv pædagogmedhjælper. Børn elsker musik og skal bare have en demo med hjem til mor og far”, sagde Wafande med et stort smil, inden moderator Henrik Milling takkede af og på vegne af Koda bød på hotdogs og kolde øl – der naturligvis kom fra Jamaica.

Seminaret med Pharfar, Wafande og Fresh-I var det foreløbigt sidst i rækken af Koda-seminarer under titlen ’En sangskrivers bekendelser’. Vi vender tilbage til efteråret med nye, spændende arrangementer. Indtil da kan du se, eller gense, tidligere seminarer og få gode råd og inspiration til din karriere. Du finder samtlige artikler og videomateriale fra arrangementerne her.