Tillykke Carl og tak for Koda

I dag er det 150 år siden at Carl Nielsen blev født. Utvivlsomt en af Danmarks mest berømte komponister. Carl Nielsen døde i 1931, og hans musik er dermed ikke længere en del af Kodas repertoire, men alle Koda medlemmer skylder ham alligevel at kippe med hatten i dagens anledning. Carl Nielsen spillede nemlig en afgørende rolle i etableringen af hele det system, der gør det muligt for danske komponister og sangskrivere at få penge for brugen af deres musik.

Carl Nielsen voksede op i fattige kår på Fyn, men ville noget andet end at gå i sin fars fodspor. Han ville ikke være smed og daglejer, og den plan må siges at lykkes. Carl Nielsen endte som Danmarks mest kendte komponist. Den historie om Carl Nielsen har de fleste måske hørt eller om ikke andet, så set filmen om. Hvad de færreste måske ved er, at Carl Nielsen også var en fremsynet mand, der spillede en afgørende rolle i etableringen af det, der senere blev til Koda.

I oktober 1900 var Carl Nielsen blandt den håndfuld af komponister, der drøftede behovet for flere opførelser af ny dansk musik, og indkaldte en snes kolleger til stiftelse af Dansk Komponistsamfund, der ”paa maanedlige Møder skulde diskutere Sagen og andre Spørgsmaal af fælles Interesse”. Dermed var forgængeren for Dansk Komponist Forening født.

Sammenslutning med tveægget formål

Dansk Komponistsamfund havde to formål – et officielt og et mere personligt.

På det officielle plan arbejdede foreningen for, at der kom flere opførelser af danske komponisters musik, og det var de gode til. I løbet af foreningens første 20 sæsoner gennemførtes omkring 75 førsteopførelser af danske orkesterværker.

På det mere personlige plan var der tale om det, man nok i dag ville betegne som en form for karteldannelse. Det handlede om at indgå uskrevne indbyrdes aftaler mellem komponistsamfundets medlemmer om mindstepriser for deres arbejde og lignende. Da komponistsamfundet blev dannet, svævede komponistrettigheder frit i luften herhjemme. Men i 1903 tilsluttede Danmark sig Bernerkonventionen, der siden 1886 havde fastslået kunstneres ophavsret internationalt. Og efter nogle lovændringer frem til 1912 stod det klart, at også danske komponister havde ejendomsret til deres værker og kunne tage sig betalt for udgivelse og opførelse af dem. Dermed var vejen banet for stiftelsen af Dansk Komponist Forening – den første af de foreninger, der senere i fællesskab skabte Koda.

En stor tak til Carl Nielsen og de andre medlemmer af Dansk Komponistsamfund for det benarbejde, der skabte grundlaget for, at mere end 10.000 danske komponister og sangskrivere i morgen får penge for brugen af deres musik, når årets juni-udbetaling falder.

'Kommenter' eller 'Synes godt om' på Kodas Facebook

Carl Nielsen og Koda

Carl Nielsen var en produktiv herre, og hans musik er blevet brugt i alle dele af verden. I Kodas database er der registreret 1689 forskellige værker, hvor Carl Nielsens musik bliver brugt. Carl Nielsens musik er ikke længere beskyttet af ophavsretten, men han alligevel det mest indtjenende af Kodas medlemmer til dato.

Læs mere om Carl Nielsen og gå på opdagelse i hans værker her