Siden første halvdel af halvfemserne har Århus dannet rammen om den årlige showcase musikfestival SPOT Festival. Festivalen er sat i verden for at sætte fokus på nye og lovende danske artister, og i år var navne som Julias Moon, Asbjørn, Baby in Vain og Patrick Dorgan på plakaten.
Som noget nyt introducerede arrangørerne i år en seminar-del af SPOT Festivalen, der gik under navnet SPOT+. På SPOT+ kunne branchen netværke og deltage i forskellige seminarer med fokus på udviklingen i musikbranchen
Streaming på programmet
Lørdag satte en meget velbesøgt seminarrække fokus på udvikling af musikbranchen med streaming som omdrejningspunkt. Dagen blev skudt i gang af oplæg fra henholdsvis Daniel Nordgård (phd, University in Agder) og Rasmus Rex (Phd-studerende, RUC og RMC), som begge har forsket i lyttemønstrene på digitale streamingtjenester og betydningen for udbetalingerne til rettighedshaverne.
Hent rapporten fra Nordgård-utvalget: Analyse af konsekvenserne af overgangen fra fysisk salg til streaming (pdf)
Hent Rasmus Rexs analyse: Music Streaming in Denmark (pdf)
Læs også: Konsekvenser af en alternativ afregningsmodel
En af de mange paneldeltagere på SPOT+ seminarerne var Kodas bestyrelsesformand Niels Mosumgaard. I en QnA med musikforsker Rasmus Rex, kunne Niels Mosumgaard fortælle, hvordan YouTube, Facebook og andre populære sites gemmer sig bag et e-handelsdirektiv, der i hans øjne er forældet i en verden, hvor musikken konstant bliver delt på alle digitale platforme.
Læs mere om E-handelsdirektiv og streaming
Koda støtter SPOT
Koda støtter dansk musikeksport. Dels gennem støtte til MXD og dels gennem et økonomisk bidrag til SPOT Festival. SPOT Festival tiltrækker hvert år musikbranchefolk fra hele Europa til netværk, seminarer og vigtigst en masse ny dansk musik, som skal ud og leve på de europæiske festivaler og spillesteder. SPOT Festival er derfor en vigtig platform for mødet mellem musikere, musikskabere og musikindustri, og således er Koda også her med til at hjælpe dansk musik med at få et større publikum.