Rock, pop, folk, klassisk, elektronisk og børnemusik. Stort set alle musikalske genrer var repræsenteret af spørgelystne og engagerede medlemmer, da Kodas bestyrelse onsdag eftermiddag fortalte om sit arbejde ved et velbesøgt møde i Kodas kantine.
Her lagde formand Niels Mosumgaard ud med at fortælle om, hvordan Koda i dag forvalter rettigheder på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlag. Og han konstaterede, at rammerne har ændret sig væsentligt, hvilket har betydning for, hvordan pengene fordeles.
- På grund af den digitale distribution og andre globale markedskræfter har virkeligheden ændret sig for os alle sammen de sidste 10-15 år. Rettigheder til musik kan hentes hos andre end Koda, som ikke længere er ene om at forvalte rettighederne på det danske marked. Kunderne kommer ikke af sig selv, fordi de kan gå andre steder hen, og politikerne stiller nye krav, sagde Niels Mosumgaard.
Han var for nylig på besøg i EU-parlamentet i Bruxelles, hvor man arbejder på en reform af lovgivningen om copyright. Her gik et af spørgsmålene fra politikerne på, hvorfor man ikke kan flytte sit Spotify-abonnement fra Danmark til Belgien, hvilket de selv svarede på – det var ophavsrettens skyld.
- Men det er selvfølgelig et markedsproblem, som kan løses. Men politikerne mener, at det handler om ophavsret. Det betyder, at det vi lever af, hele tiden bliver udstillet som problematisk og noget, der ødelægger entreprenante muligheder for at lave forretninger på nettet og så videre. Men grundlæggende er ophavsretten jo det indhold, der driver hele systemet, men politikerne stiller krav om, at det bare skal kunne lade sig gøre, sagde Kodas bestyrelsesformand.
Koda har tidligere fungeret som et monopol, hvilket betød, at musikbrugere som DR, TV 2, The Voice, frisører, restauranter og butikker alle skulle indgå aftale med Koda for at få lov til at spille musik.
Denne monopoltilstand har dog været under opløsning særligt de sidste 10 år, og i 2014 blev der vedtaget et EU-direktiv om kollektiv forvaltning, som senest i 2016 skal implementeres på dansk jord; et direktiv der resulterer i, at Koda nu møder konkurrence fra hele verden. Vi ser allerede nogle klare konsekvenser af ændringerne - på enkelte områder er det sådan, at Koda i dag kun forvalter ca. 40-50 procent af rettighederne i Danmark. Det betyder ifølge bestyrelsesformanden, at man ikke står lige så stærkt, når der eksempelvis skal forhandle på onlineområdet; vi står stærkere i en forhandlingssituation, når vi kan tilbyde hele verdensrepertoiret frem for kun ca halvdelen!
- Der er musikbrugere som altid, men Universal kan for eksempel vælge at sige, at de ikke behøver Koda til at forvalte deres rettigheder, fordi de kan gøre det billigere selv. Og hvis Rammstein skal spille ude på Femøren, kan de trække deres sangskriverrettigheder ud af forvaltningen og selv lave en aftale med Femøren om et beløb, der ligger udover det, de får for at spille derude, sagde Niels Mosumgaard.
Ifølge ham var det tidligere sådan, at man på visse områder kunne tage hensyn til kollektivet i fordelingen af Kodas indtægter. De sidste 10 år er der imidlertid blevet sat spørgsmålstegn ved forvaltningsselskabernes måde at fordele indtægterne på, og det har betydet, at nogle rettighedshavere på enkelte områder har trukket deres repertoire ud af den kollektive forvaltning og i stedet selv står for at indgå aftaler.
- Det er til skade for alle rettighedshavere og ikke mindst for vores medlemmer, når der opstår tvivl om, hvorvidt indætgterne fordeles objektivt - alle skal kunne kigge på det her og tænke, at det ser fair og rigtig godt ud, sagde bestyrelsesformanden og tilføjede, at politikerne fremover vil stille store krav til, at fordelingsregnskabet er fuldstændig gennemskueligt. Koda har derfor allerede nu ændret sin fordelingsplan på en måde, hvor objektive kriterier som fx faktisk lytning og sening spiller en meget stor rolle.
På en planche fremgik det, at Koda i dag bruger 9,2 procent af sine indtægter på administration, hvilket Niels Mosumgaard kaldte for ”spitzenklasse” i forhold til andre forvaltningsselskaber i verden. Han kunne samtidig konstatere, at det er billigere at administrere tv og radio end koncerter, fordi der er mange rapporteringer fra spillestederne, der skal sortes og håndteres.
Og netop livebetalingen optog mange af medlemmerne i salen. Og næstformand Susi Hyldgaard erkendte da også, at det kunne være svært at gennemskue, hvordan det var skruet sammen. Men hun kunne slå fast, at alle får betaling for alle offentlige koncerter, hvor kunderne betaler et vederlag, så længe man husker at fortælle Koda, hvad man har spillet.
- Det kan variere meget, hvordan den betaling er for det enkelte spillested og den enkelte koncert.
Størrelsen på beløbet afhænger af det vederlag, der bliver betalt til Koda, billetindtægten og publikumsantal. Derudover er værkets længde og den andel, man har i det, vigtige parametre, når betalingen til medlemmerne skal udregnes.
- Roskilde Festival har rigtig store billetindtægter, og der er også rigtig mange publikummer. Og hvis man har en koncert på Orange Scene, så får man flere penge pr. musikminut, end hvis man spiller på en bar nede om hjørnet, hvor restauratøren ikke har betalt særligt meget for, at man kommer og spiller, forklarede Susi Hyldgaard.
Der er en række afregningsområder, og de to største er den vederlagsbestemte afregningspulje og puljen for restaurationer og spillesteder. Vederlagsbestemte koncerter forholder sig til det beløb, der kommer ind ved den enkelte koncert, mens den anden model som blandt andet spillestederne kører efter er en abonnementsordning, som typisk omfatter steder med flere hundrede koncerter om året pr. spillested.
- Det er vigtigt at sige, at der inden for dette system stadig tages et solidarisk hensyn; det er nemlig sådan, at hvis der indbetales fx 500 kr. for en koncert, vil der blive udbetalt ca. 1000 kr. for selvsamme koncert. Når der udbetales mere for den enkelte koncert, end den betaling Koda modtager, skyldes det, at vi ikke modtager rapportering for alle de koncerter, hvor der er betalt til Koda. Disse indtægter bliver i puljen og fordeles til øvrige koncerter, hvor der er indsendt program.
Store festivaler som Roskilde og Smuk Fest har deres egen pulje, og udover det er der en Tivoli-pulje, en kirkepulje og en subventioneret pulje, der støtter smal musik, som ellers ville have svært ved at klare sig – hvilket drejer sig om cirka 1200 koncerter om året.
Uropførelsespuljen var ifølge Susi Hyldgaard også vigtig, fordi Koda gerne vil motivere til, at der bliver skrevet ny og original musik, men myten om, at man som sangskriver kan spinde guld på det område sørgede bestyrelsesmedlem Bent Sørensen for at aflive:
- Der er fast en pulje på 12 millioner kr., der fordeles ligeligt mellem tv, radio og koncerter. Hvis vi et år alle sammen beslutter os for at lave en masse ny musik, bliver beløbet til den enkelte mindre, da der netop er tale om en fast pulje. Der er derudover også et loft for både det enkelte værk og den enkelte komponist eller sangskrivere, så vi sikre, at puljen kommer flest muligt til gode.
92 millioner kroner af Kodas indtægter kommer fra den baggrundsmusik, der bliver spillet i butikker, natklubber, fitnessklubber med mere. Ud af det beløb går 67 millioner kroner videre til medlemmerne.
Da det nærmest er umuligt at finde ud af, hvad der præcis kommer ud af højttalerne hos Kodas kunder, baseres udbetalingen på viden om musikbrug, som er repræsentativt for baggrundsområdet, fortalte bestyrelsesmedlem Ole Dreyer Wogensen. Det er bestyrelsen der sammen med Kodas administration foretager analyserne af, hvad der bruges af musik i markedet.
Koda er dog opmærksom på de mange nye aktører i markedet, der tilbyder tracking, fingerprinting eller som på anden vis lydgenkender, og det overvejes i øjeblikket, hvordan vi sammen med en eller flere af disse aktører kan sikre bedre viden om, hvad der spilles på baggrundsområdet, fortalte Niels Mosumgaard.
Det næste store emne var DR's såkaldte klumpsum. Koda forhandler en kollektiv aftale på vegne af rettighedshavere fra hele verden, og man bliver enige om et beløb, der skal fordeles på DR's forskellige platforme. Hvor meget der er til hver af dem afhænger helt af antallet af brugere. Og Niels Mosumgaard var fuldstændig enig med forsamlingen i, at omlægningen fra FM til DAB-radio ikke var den bedste gave til de Koda-medlemmer, der måtte se deres musik flyttet over på den nye teknologi.
- Det er frustrerende, at folketingets politikere har indført en teknologi, som man ikke har sørget for at gennemføre, så vi alle sammen har den i vores biler. I dag er det noget, som nogle hundredtusinder mennesker aktivt har bestemt sig for at tilegne sig, hvorimod vi har haft FM-båndet i ufattelig mange år. Det kender vi, og det er der, vi hører musik. På P3 og P4 er 40 minutters gennemsnitlig lytning pr. dag, mens lytningen på de mindste DAB-kanaler kan være helt ned til under 1 minut. Derfor er der en grotesk stor forskel på minutprisen på de to teknologier, sagde bestyrelsesformanden.
Han understregede, at Koda flere gange har været ude at sige, at der måtte være en bedre løsning, og mange ville gerne vide, hvad DR selv siger.
- DR svarer, at de gør, hvad de kan for at få publikum over på DAB-kanalerne. Da de startede, var der ingen speak, men efterhånden er der radioværter, der præsenterer og har indsigt. Men det er også ude af DR's hænder, om forbrugerne overhovedet køber DAB-radioer, og jeg er sikker på, at de synes, at de gør det rigtige, sagde Niels Mosumgaard.
Han understregede, at det var en folketingspolitisk ting, og hans fornemmelse var, at DR flytter mere og mere fra DAB over på nettet, fordi man kan ramme flere der.
Ikke desto mindre var flere medlemmer meget fortørnede over, at de ikke længere blev spillet der, hvor der er lyttere. En mente ligefrem, at der var tale om berufsverbot, og at Koda måtte tackle det. Men det afviste Niels Mosumgaard:
- Det her er voldsomt problematisk, og det er ikke i orden. Men der er en programpolitik hos DR, og den har vi ingen indflydelse på, sagde han, inden der blev sat punktum for en to timer langt møde med en opfordring om at fortsætte snakken i receptionen, hvor der blev budt på sandwich og kolde forfriskninger.
Næste medlemsmøde med bestyrelsen er 13. april, hvor emnet vil være streaming.
