Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Spil Dansk Dagen nærmer sig

Spil Dansk Dagen, som Koda tog initiativ til i 2001, er lige rundt om hjørnet. I år foregår det torsdag den 31. oktober. Spil Dansk Dagen har udviklet sig til Danmarks største musikbegivenhed, og kalenderen har allerede rundet 1000 arrangementer landet over.

Siden sin opstart i 2001 er Spil Dansk Dagens kun vokset i størrelse. Og med 1000 arrangementer i kalenderen allerede cementerer dagen sin status som Danmarks største musikbegivende. Traditionen tro byder dagen på et væld af musikalske oplevelser i hele landet, for alle aldre og i alle genrer.

Læs også: Sydslesvig, Berlin, Skåne og Singapore er en del af årets Spil Dansk Dag.

Husk, at skrive dit arrangement i kalenderen

Er du en af de mange, der skal spille på dagen, så husk at skrive dit arrangement i kalenderen. Kalenderen er søgbar på både genre og geografi, hvilket gør det let for publikum at finde frem til, hvad der sker i netop deres nærområde. Gå til kalender

Nye kommunepakker fremtidssikrer Spil Dansk Dagen

28 danske kommuner er i år officielle samarbejdspartnere. I 2012 var antallet 27, og der er tale om en opsigtsvækkende rygdækning, for Spil Dansk Dagen har i 2013 været nødt til at lave en økonomisk turnaround for at fremtidssikre begivenheden.

Ricco Victor, leder af Spil Dansk Dagen: ”Hvor det før var gratis at få en såkaldt ”kommune-pakke” fra Spil Dansk Dagen, skal de danske kommuner nu betale for at være med. Det var en risikabel kursændring, men det er lykkedes over al forventning. De 28 kommuner, der i 2013 betaler for at være en del af Spil Dansk Dagen, får også en masse for pengene. De bliver en del af en veletableret national festdag. Den pakke, kommunerne modtager, indeholder bl.a. finansiering af lokale koncerter, hvor professionelle musikskaberes organisationer betaler musikernes honorarer. Som noget nyt kan kommunerne nu vælge mellem tre forskellige pakker – alt efter kommunens størrelse og engagement – og så er det ellers op til de lokale styregrupper at sørge for, at der sker en masse i deres område,” fortæller Ricco Victor.
 

Fakta om Spil Dansk Dagen

* Spil Dansk Dagen er årets store festdag for dansk musik, og i år foregår det torsdag den 31. oktober. På grund af massivt vokseværk er der i år arrangementer i hele uge 44.
* Der sker noget overalt i landet: på skoler, sygehuse, spillesteder, virksomheder, biblioteker, kirker, forsamlingshuse m.m.
* Det er ikke en forudsætning, at der synges på dansk eller at musikerne er danskere – blot at der er tale om musik skabt af danske komponister eller sangskrivere.
* Kunstnere og arrangører er en blanding af professionelle, amatører, frivillige og lokale ildsjæle.
* Koda tog i 2001 initiativ til begivenheden for at støtte op om dansk musik i al sin bredde og mangfoldighed.
* 35 af de største danske musik- og kulturorganisationer bakker op.
* I 2013 er der samarbejde med 28 Spil Dansk Kommuner over hele landet.
* Mere om Spil Dansk Dagen, bl.a. de nyeste arrangementer: www.spildansk.dk