Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Spil Dansk Dagen er et streaming-hit

Fire streamingtjenester trækker i rødt/hvidt og fejrer dansk musik ved Spil Dansk Dagen torsdag den 31. oktober.

Den danske musik fejres overalt i landet på Spil Dansk Dagen den 31. oktober – og i perioden omkring. Musikken spiller i radio og tv og kan opleves på alle mulige og umulige steder: skoler, sygehuse, spillesteder, virksomheder, biblioteker, kirker, forsamlingshuse og meget mere. Men musikken strømmer også danskerne i møde via fire populære streamingtjenester, som i år bakker op om dagen: TDC Play, Spotify, WiMP og Bibzoom.

Opbakningen ligger ligefor, for streaming-forbrugerne elsker i forvejen dansk musik.
IFPI's årsopgørelse fra 2012 viste, at danske udgivelser udgjorde knap 48 procent af det samlede digitale salg. Her medregnes både download og streaming.

En ny undersøgelse foretaget af Spil Dansk Dagen bekræfter, at de danske forbrugere i høj grad efterspørger danske navne, når de streamer musik. En gennemgang af nye hjemlige hitlister hos henholdsvis TDC Play, WiMP og tal fra bibliotekstjenesten Bibzoom viser, at den danske markedsandel på streaming-området lige nu er på 50 procent.

Den høje danske andel er særlig imponerende eftersom forbrugerne på det digitale marked har adgang til et nærmest ubegrænset og konstant voksende udbud af internationale udgivelser.

”Internationalt set er en national andel på 50 procent af streamingmarkedet nok i den høje ende,” siger Thor Martin Jensen, talsmand for WiMP i Danmark. Han tilføjer:

”Dansk musik klarer sig fantastisk, og der er masser af sydende og boblende liv i både over- og undergrunden. Det er ingen hemmelighed, at vi på WiMP-redaktionen elsker dansk musik – ny som gammel – og derfor griber vi også enhver mulighed for at hylde vores hjemlige musikscene. For at markere Spil Dansk Dagen og give vores besyv med laver vi en række playlister, der fokuserer på både vækstlag og etablerede kunstnere, og vi samler op på årets hidtil bedste udgivelser af danske kunstnere," siger Thor Martin Jensen.

Spotify, TDC Play og Bibzoom gør også en masse ud af at markere Spil Dansk Dagen.
Spotify offentliggør kendte danske artisters favoritnumre i dagene op til begivenheden, og den 31. oktober eksponeres Spil Dansk Dagen massivt for Spotifys mange brugere.

TDC Play markedsfører bl.a. masser af populær dansk musik på en playliste, og Bibzoom – bibliotekernes digitale musiktjeneste - interviewer i tiden omkring Spil Dansk Dagen fem spændende danske musikere og laver playlister med dansk musik.

Spil Dansk Dagen satte sidste år endnu engang rekord med 1370 arrangementer, og den årlige fejring har udviklet sig til Danmarks største musikbegivenhed.

Fakta om Spil Dansk Dagen

* Spil Dansk Dagen er årets store festdag for dansk musik, og i år foregår det torsdag den 31. oktober. På grund af massivt vokseværk er der i år arrangementer i hele uge 44.
* Der sker noget overalt i landet: på skoler, sygehuse, spillesteder, virksomheder, biblioteker, kirker, forsamlingshuse m.m.
* Det er ikke en forudsætning, at der synges på dansk eller at musikerne er danskere – blot at der er tale om musik skabt af danske komponister eller sangskrivere.
* Kunstnere og arrangører er en blanding af professionelle, amatører, frivillige og lokale ildsjæle.
* Koda tog i 2001 initiativ til begivenheden for at støtte op om dansk musik i al sin bredde og mangfoldighed.
* 35 af de største danske musik- og kulturorganisationer bakker op.
* Mere om Spil Dansk Dagen, bl.a. de nyeste arrangementer:
www.spildansk.dk

Download gratis pressefotos: www.spildansk.dk/presse/billeder

Kontakt:
Yderligere oplysninger, kontakt:

Ricco Victor, leder af Spil Dansk Dagen. Direkte nummer: +45 33 30 64 45, mail: [email protected], webside: www.spildansk.dk. Landemærket 23-25, Postboks 2154, 1016 København K. Telefon: +45 33 30 63 00

Journalist Anders Houmøller Thomsen, kommunikation, Spil Dansk Dagen, mobil-tlf: +45 26 44 97 50, mail: [email protected]