Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Simon Steen-Andersen modtager til juni en af Ernst von Siemens Komponistpriser
Foto: Lars Svankjær

Simon Steen-Andersen vil vende det velkendte på hovedet

Den 40-årige komponist, performer og kunstner Simon Steen-Andersen, én af sin tids mest opførte komponister, modtager til juni en af Ernst von Siemens Komponistpriser. I den anledning har vi taget en snak med kunstneren om hans kompositioner og arbejdsmetoder.

Simon Steen-Andersen, som til daglig bor i Berlin, arbejder i krydsfeltet mellem instrumentalmusik, elektronik, video og performance. Hans værker har gennem det sidste årti fokuseret på at integrere konkrete elementer i musikken og fremhæve de fysiske og koreografiske aspekter i de instrumentale opførelser. Værkerne omfatter ofte forstærkede akustiske instrumenter i kombination med sampling, video, brug af simple hverdagsting eller hjemmelavede konstruktioner, og for Simon Steen-Andersen, handler det ikke kun om, hvordan musikken i sidste ende skal lyde:

”Jeg er en komponist, der ikke nødvendigvis nøjes med at komponere, hvordan musikken skal lyde, men ofte gør sig tanker om og inddrager musikernes bevægelser, scenelyset, scenerummet og andre medier i kompositionerne. Jeg forsøger at balancere og integrere disse forskellige elementer i musikken, så det ikke bliver musik plus noget andet, lagt oven på som et ekstra lag, men som uadskillelige aspekter af den samme "udvidede" komposition. I mange tilfælde kan man sige, at jeg ikke tilfører den klassiske koncertsituation noget nyt, men blot tager kontrol over, og forstærker alt det, der allerede er tilstede. Hvordan det lyder eller ser ud, er meget forskelligt i de forskellige værker, som spænder fra video-performances til orkesterkoncerter, fra musikteater til instrumentale miniaturer og konceptuelle arrangementer, med varigheder, der spænder mellem fem minutter og to timer.”

Kompositorisk præcisionsarbejde

En stor del af Simon Steen-Andersens arbejde går ud på at udvikle præmisserne for værkerne, at udvikle koncepter og set-ups, der giver værkerne en stærk identitet og mulighed for at skifte mellem forskellige perspektiver. I selve kompositionsarbejdet arbejder han stort set på samme måde, uanset om det gælder lyd, bevægelse, video eller noget andet.

 

Jeg leder efter de momenter, hvor vi kan opleve noget velkendt sat på hovedet – Simon Steen-Andersen

 

”Jeg vil påstå, at jeg forbliver komponist, uanset medie. Alt er meget præcist noteret, koreograferet og tilrettelagt, som et nøje justeret maskineri. Jeg arbejder ofte med de indbyggede forventninger i et materiale, en besætning eller et medie, og jeg arbejder med at opbygge forskellige nye logikker og sammenhænge, for senere at bøje disse logikker eller bryde med forventningerne. Jeg leder efter de momenter, hvor vi kan opleve noget velkendt sat på hovedet. Også vores måde at opleve lyde eller musikalsk samspil på, kan vendes på hovedet. For eksempel ved at ændre lydenes betydning i kombination med forskellige andre elementer, eller ved at skabe stærke, ikke-lydlige forbindelser imellem instrumenterne, for eksempel i et bevægelses-unisono,” siger Simon Steen-Andersen


Om at bruge sig selv

Det er ofte sagt, om Simon Steen-Andersen, at han bruger sig selv i sine værker – dog i mange tilfælde ganske subtilt.

 

jeg har altid lyst til at følge værkerne helt til dørs - det er jo først dér, de rigtigt eksisterer – Simon Steen-Andersen

 

”Der ligger lige dele praktikalitet, kontrol og lyst i det. Oftest er min deltagelse dog skjult, og finder sted i prøvearbejdet, opsætningen og bag mixerpulten med min computer. Jeg har ofte en meget klar forestilling om, hvordan værkerne skal lyde og se ud og har efterhånden stor erfaring med at tilpasse værkerne til de givne omstændigheder, det specifikke rum og de specifikke medvirkende. Jeg har enkelte større værker, hvor jeg har oplært en assistent til at overtage min rolle, men allerhelst ville jeg selv køre alle mine forestillinger. Jeg tror også, at jeg har brug for zig-zag-bevægelsen mellem skrivebordsarbejde og praksis, mellem fantasi og jord under neglene. Og jeg har altid lyst til at følge værkerne helt til dørs - det er jo først dér, de rigtigt eksisterer,” fortæller Simon Steen-Andersen.

Ikke uden humor

Simon Steen-Andersen har en legende tilgang til musikken og forsøger generelt at give værkerne et uformelt præg, så det ikke virker alt for seriøst eller (selv)højtideligt.

 

En af mine kolleger har opfundet genren "slapstick avantgarde" til min musik, og det passer godt’ – Simon Steen-Andersen

 

”Dermed ikke sagt, at det ikke ER seriøst; det er en dybt seriøs leg, en slags pokerface-humor, som kun sjældent lader masken falde. Faktisk er humoren sjældent noget, jeg tænker over som sådan, men noget, der opstår som et biprodukt, i arbejdet med logikker og forventninger, der bliver brudt, eller når velkendte elementer sættes på hovedet eller fremmedgøres. Det er vel de samme virkemidler som i en vits, og til dels med lignende mål; at skabe overraskende forbindelser og perspektiver. En af mine kolleger har opfundet genren "slapstick avantgarde" til min musik, og det passer godt, synes jeg – foreningen af det umiddelbare og det radikale. Jeg er også stor fan af for eksempel Buster Keaton, og hos ham er det jo heller fordi, man sidder og skraldgriner - i højere grad sidder jeg og måber i en endorfinrus, blæst bag over af et højt tempo, virtuositet og sprudlende kreativitet. Og det er ofte noget lignende, jeg prøver at opnå,” fortæller Simon Steen-Andersen.

Ernst von Siemens pris – en stor anerkendelse

Det er netop blevet offentliggjort, at Simon Steen-Andersen den 2. juni i år modtager en pris af Ernst von Simens Fonden. Fonden blev grundlagt i 1973 og uddeler årligt 3 mio. euro til nogle af tidens mest fremtrædende komponister, musikere og musikforskere inden for ny kompositionsmusik, og for andet år i træk uddeles en pris til en dansk kunstner (sidste år gik hovedprisen til Per Nørgård). Med prisen følger 35.000 euro og indspilningen af et portrætalbum. Om begrundelse for at tildele prisen til Simon Steen-Andersen nævnes det blandt andet af juryen:

”Ved at tildele en pris til Simon Steen-Andersen, anerkender vi arbejdet af en komponist, hvis musik er meget tæt forbundet med anvendelsen af multimedie-teknologi, men som ikke har mistet sig selv i teknologien eller er bukket under for trends.”

Om prisen siger Simon Steen-Andersen:

”Prisen er et (særdeles kraftigt) skulderklap, den skaber opmærksomhed til og interesse for mit arbejde og giver en indsprøjtning til økonomien, der gør det muligt at være endnu mere ambitiøs og tage endnu større chancer. Jeg har faktisk ikke gjort mig så mange tanker om portrætalbummet endnu – ikke andet, end de sædvanlige overvejelser om, hvorvidt det overhovedet giver mening kun at dokumentere værkernes lyd. I de fleste tilfælde giver det ikke mening, så det ender nok med at blive endnu en DVD, selvom dette medie er endnu tættere på at forælde, end CD'en. I pipeline'n til udgivelsen senere på året ligger der en CD med større ensembleværker fra 2001-2007 indspillet af Oslo Sinfonietta for det danske pladeselskab Dacapo og en DVD med solo og kammerværker med fokus på det visuelle i form af video og bevægelse, udgivet på den tyske label Wergo”

”I forhold til den kompositoriske pipeline har jeg et stort projekt om året i de næste fem år - frem og tilbage mellem symfoniske besætninger og musikteater. Det største af disse projekter er et værk for Danmarks Radio og Südwest-Rundfunk for symfoniorkester, bigband, kor og video, med planlagt premiere i oktober 2018,” afslutter en travl Simon Steen-Andersen fra sit sæde på et fly fra Bern til Oslo.

OM SIMON STEEN-ANDERSEN – SAGT MED EGNE ORD:

 

"Jeg er født 1976 i Odder, og boede i Aarhus C fra jeg var 2 til jeg var 19, hvorefter jeg flyttede til Paris. Jeg startede som 12-årig med at spille guitar (senere blandt andet i rockbandet 'Zircus') og med at lave musik på min Amiga 500 computer. Parallelt med rockmusikken havde jeg en større produktion af musik, som ikke passede i nogle af de genrer, jeg kendte til på det tidspunkt. Jeg kom tilbage til Danmark og studerede komposition fra 1998-2006 på konservatorier i Aarhus, Freiburg, Buenos Aires og København. Derefter flyttede jeg til Rom, fik tiltagende opmærksomhed på den tyske musikscene og blev inviteret til et et-årigt residency i Berlin (Berliner Künstlerprogramm) i 2010, hvor jeg har boet lige siden." 

 

Se en bid af værket Black Box Music, som vandt Nordisk Råds Musikpris i 2014 her

Læs mere om hans værker og karriere her

simonsteenandersen.dk

Exception while creating a value.

Exception while creating a value.