Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Sådan får du din musik omtalt i medierne

’Kend dit medie, og vær fokuseret med dit budskab’ var et af hovedbudskaberne fra panelet på tirsdagens Koda-seminar i Filmhuset.

Medierne bliver dagligt bombarderet med musik fra ukendte musikere, der håber, at lige netop deres lyd falder i journalisternes smag. For det meste drukner pressemeddelelsen og det nye album i havet af udgivelser, men det kan lade sig gøre at trænge igennem og få omtale – hvis man tænker sig om og følger nogle enkle retningslinjer.

Det var konklusionen ved Koda-seminaret ”Musikkens vej til medierne” i Filmhuset i København, hvor musikredaktørerne fra toneangivende medier som Gaffa, TV2 og Jyllands-Posten fortalte om, hvad der kunne få dem til at afsætte spalteplads og sendetid til upcoming-navne.

Mange henvendelser til Gaffa

Webredaktør Ole Svidt fra Gaffa får dagligt op mod hundrede mails fra folk, der gerne vil anmeldes eller interviewes af Danmarks største musikmagasin. Kun ti procent finder vej til bladet eller www.gaffa.dk, der udelukkende finansieres af annoncer og ifølge webredaktøren er mere mainstream end tidligere. ”Vi satser i høj grad på det sikre, og det er derfor nemmest, hvis man er kendt i forvejen. Vi kan se, at det giver mange flere klik, mens historier om ukendte bands, der spiller på Lades Kælder, groft sagt bliver læst af to ludere og en lommetyv”, sagde Ole Svidt.

Ukendte får også chancen

Han kan dog sagtens finde på at omtale andre end Nephew og Medina, hvis han eller andre på redaktionen synes, at musikken er god og fortjener et større publikum.

”Hvis vi skal skrive om ukendte bands, kigger vi på, om de har potentiale, og om der allerede er noget hype i form af mange likes på Facebook og visninger på YouTube. Men vi ser også på, hvem de samarbejder med - om de har kontrakt med musikselskab, et bookingbureau eller nogle promotore, vi kender i forvejen. Og har man en rigtig god historie, man kan få folk med på, er det også nemmere at få omtale, hvis man ikke er så kendt”, lød det fra Gaffas webredaktør, der nævnte Mont Olivers musikvideo til nummeret ”Give me nothing” – hvor bodypaint spiller en hovedrolle - som et oplagt eksempel.
Ifølge Ole Svidt skal man ikke være bange for, at ens materiale havner uset i papirkurven – uanset om den er virtuel eller virkelig – som et af medlemmerne i salen frygtede.

”Vi åbner alle breve og hører det hele, men det går da lidt stærkt nogen gange. Og hvis vi synes, at et ukendt band har lavet en dårlig plade, vil vi hellere forbigå det i larmende stilhed end at give dem en ringe anmeldelse, som ingen kan bruge til noget”.

Go´ Morgen Danmark satser på det sikre

”Go’ Morgen Danmark” på TV 2 præsenterer ny musik live to gange om ugen, og med 115 navne om året er ”røvballemediet” – som musikredaktør Simon Sandfeld med et selvironisk glimt i øjet kaldte programmet – faktisk den største formidler af musik på dansk tv.

I bestræbelserne på at fange flere unge seere blev han i sin tid ansat til at opruste på musikfronten, men også her fylder stjernerne det meste.
”Vi er i toppen af fødekæden og får typisk navnene, når de har været i medier som Gaffa og Jyllands-Posten. Så det er de etablerede artister, jeg arbejder mest med. Til at begynde med gik det mig meget på, at jeg skulle bruge så meget tid på at sige nej. Men der er begrænset plads, så jeg prøver at finde det rigtige til vores seere”, sagde Simon Sandfeld.

Plads til navne med opbakning

Af og til giver musikredaktøren dog chancen til upcomingnavne, som han tror på.
”Men det er helt afgørende, at der er nogen, der gider det her band. Omvendt kan man godt komme ind i programmet uden at have solgt tusindvis af plader. Og der er Go Go Berlin et godt eksempel. Der kommer masser af mennesker til deres koncerter, og de har stor autenticitet. Så dem vil jeg gerne præsentere og give mere medvind på cykelstien”.

Musikredaktøren lytter altid til musikken først og læser pressematerialet bagefter. Og han opfordrede til at droppe de lange historier om bandet, hvis man ikke kan fortælle andet, end at man har spillet sammen siden gymnasiet eller mødt hinanden på Musikalsk Grundkursus.

”Det vigtige er, at musikken er i orden, og at der er en efterspørgsel fra seerne. Men det er klart, at det er interessant, hvis man skal varme op for U2 eller er med i en reklame i Kina”, sagde Simon Sandfeld, der holder kvartalsmøder med de store musikselskaber for at danne sig et overblik over, hvad der kommer af musik det næste halve år.

JP-redaktør: Send en cd

Med 25 års erfaring som musikskribent mente Jyllands-Postens musikredaktør Peter Schollert, at han ret hurtigt kan vurdere på en mail, om det er interessant i forhold til avisens læsere. Ifølge ham er Jyllands-Posten i enhver forstand et gammelt medie, hvor navne som Bob Dylan, Kim Larsen og Nephew altid er et sikkert hit i spalterne.

Men Peter Schollert skriver også gerne om ny musik – og gerne i forbindelse med de tendenshistorier om musikbranchen, som han satser meget på. Hver uge modtager han bunker af mails, og ind imellem dukker der noget op, der i hans øjne er værd at omtale. Men chancen for at slippe igennem nåleøjet er større, hvis man forbereder sig ordentligt.

”Send en pressemeddelelse og en cd, som jeg kan lytte til, når jeg lige har ti minutter på et tidspunkt. Det er faktisk nemmere, end at jeg skal ind på et link”, sagde han. Op til udgivelsen får musikredaktør ofte henvendelser fra musikere, der lige vil høre, om han har modtaget pladen og har tænkt sig at anmelde den. Som udgangspunkt lover han aldrig noget, fordi avissider ofte bliver lavet om i sidste øjeblik.

”Hvis musikken holder, er det fint for mig, at det ikke lige kommer i avisen lige omkring release. Det kan jeg heller ikke tage hensyn til, når der er så meget anden musik. Så det handler om at være tålmodig og så ellers følge med på JPs hjemmeside, hvor man kan se, om pladen er blevet anmeldt. Jeg tror på, at man nok skal få omtale, hvis man har lavet en rigtig god plade – uanset hvor den kommer fra”, sagde Peter Schollert, der mente, at det for mange kunne være en god ide at skrue ned for ambitionerne og starte med de lokale medier og så bygge det op derfra.

Musikblog satser på ukendte navne

Som de andre i panelet kan Eva Laksø fra den populære musikblog Regnsky godt lide, når musikerne har sat sig ind i, hvem det er, de tager kontakt til, og har taget stilling til om musikken passer ind i mediets univers. Regnsky er drevet af fire ulønnede skribenter, og hvis man laver alternativ og gerne elektronisk musik, er der en god chance for at få omtale, selv om man ikke er kendt.

”Vi skriver ud fra vores musiksmag, og det er ikke anmeldelser, men anbefalinger. Derfor bliver det ofte historier om, hvordan musikken påvirker os, og hvilke følelser den vækker”, fortalte Eva Laksø, der både finder musik selv og gennem venner, bookere og promotere.

Promotere hjælper med det praktiske

Mettelise Larsen arbejder som det sidste i firmaet Promote It, der gennem de sidste otte år har promoveret en lang række danske bands – kendte som ukendte. Inden hun siger ja til at arbejde for et band, lytter hun til deres musik for at høre, om det har potentiale og kvalitet.

”Vi skal føle, at vi kan få noget igennem til pressen. Ellers tager vi det ikke ind. Typisk arbejder vi tre til fem måneder med et band, så kemien er vigtig. Og som musiker kan man ikke bare fede den på sofaen. Der er opgaver, man selv skal stå for, og der er masser af ting, der skal være på plads, inden vi sender musikken ud til journalisterne”, siger Mettelise Larsen, der aftaler pris efter aftalens omfang.

Efter at have afstemt forventningerne med sine kunder kigger hun på, hvad der er af historier uden for pladens riller. Er der ikke så meget at komme efter der, kan hun finde på at dykke ned tekstuniverset, hvor man ofte kan finde det, der gør den enkelte kunstner unik.

Ingen garantier for omtale

Når pressemeddelelsen er på plads og sendt ud, bruger Mettelise Larsen det meste af sin tid på at følge op ved at tage kontakt til journalisterne. Ellers er det hendes erfaring, at der ikke sker noget. Og har en journalist én gang sagt nej tak, bliver vedkommende ikke kontaktet igen lige med det samme. Det er også vigtigt at vide, at konkurrerende medier ikke vil have den samme historie, og at man ikke får meget ud af at sende jazz til en rockanmelder.
Promote It har et godt samarbejde med medierne og får meget igennem, men lover aldrig kunderne noget.

”Vi kan ikke give en garanti for, at der kommer x antal anmeldelser eller omtaler. Men vi gør det bedste, vi kan, og fordelen ved at bruge sådan nogle som os er, at vi ikke bliver kede af at få et nej”, sagde Mettelise Larsen, der fik masser af spørgsmål fra mulige kunder efter seminaret, hvor der var social hour i Filmhusets café.

Eksport i fokus ved næste seminar

Næste arrangement i rækken er ”Musikkens vej til udlandet” 8. april, hvor Koda-medlemmer kan blive klogere på, hvordan deres musik finder vej til de internationale markeder. Vi har sammensat et bredt panel af folk med bred erfaring inden for eksporterhvervet, og du kan glæde dig til en spændende eftermiddag i selskab med både forlæggere, kunstnere, sangskrivere, eksporteksperter og labels. Stedet er ikke fastlagt, og det er heller ikke muligt at tilmelde sig endnu. Så hold dig opdateret på koda.dk og i Kodas nyhedsbreve.