Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
"Klang Farve" er skabt af Viera Collaro og Jacob Kirkegaard med støtte fra Statens Kunstfond.

Nyt oplevelsesværk i Nordhavn inviterer dig ind i kompositionens væsen

Når du nærmer dig Lautrupsgade her i den mørke tid, vil du bemærke et særligt lys, der lyser op ved indgangen til Koda. Lyset skifter farve, når du nærmer dig, du bliver samtidig budt velkommen af toner, lyde og sang. Det er kunstværket Klang Farve – skabt af de to kunstnere Viera Collaro og Jacob Kirkegaard med støtte fra Statens Kunstfond.

Da DKF, DJBFA, DPA samt Musikforlæggerne i 2014 flyttede ind på samme adresse som Koda i Nordhavn, spottede foreningerne en mulighed for at markere den fælles adresse som et sted, hvor den skabende musik bor. I den forbindelse gjorde foreningerne sig nogle tanker om et aktivt og åbent audiovisuelt kunstværk til det nye domicil, som både kunne interagere med omgivelserne og husets gæster og medarbejdere. Det resulterede i en ansøgning til Statens Kunstfonds Legatudvalg for hhv. Musik og Billedkunst om tilskud til realiseringen af et kunstværk til facade og indgangsparti.

Statens Kunstfond valgte at støtte projektet og udpegede samtidigt tre kunstnerteams, hver bestående af en komponist og en billedkunstner, til at samarbejde om at udføre en realiserbar skitse til kunstopgaven. Lyskunstner, Viera Collaro og komponist, Jacob Kirkegaard, var et af de tre teams, som blev sat sammen, og som vandt udførelsen af opgaven.

Den besøgende skaber sin egen komposition

Det resulterede i værket, Klang Farve. Kunstværket sætter scenen for oplevelsen, som den besøgende selv kan digte videre på. Du bliver med andre ord en del af værket selv, da du selv er med til at skabe en komposition af lyd og lys.

Lyddelen i værket består af korte individuelle optagelser af et rigt og varieret udvalg af musikinstrumenter - instrumenter som repræsenterer og favner alle de tænkelige genrer, som Koda og foreningerne har til opgave at varetage. Afhængig af husets besøgende vil disse optagelser, igangsat af skjulte sensorer, blive afspillet i altid nye kombinationer. Kommer der flere besøgende på én gang, vil flere instrumenter afspilles, men altid sagte og enkeltstående.

Den visuelle del af Klang Farve forholder sig til lys og farve og har to placeringer med hver deres udformning. Ved hovedindgangen bliver de besøgende mødt af to aflange krystallinske former, der tilsammen danner et 6 meter langt relief indeholdende en lyskilde baseret på de tre grundfarver rød, grøn og blå samt et hvidt diode lys. Når en person går forbi en af de tre sensorer placeret udenfor, vil farverne ligesom lyden skifte i intensitet og tone. Dagens aktivitet vil med andre ord forme værkets farvekomposition.
 

Exception while creating a value.

 

I foyeren bliver værket afløst af to rektangulære former sat direkte over for hinanden på de to store vægge i rummet. Den ene form er et lysende billede, den anden et spejl, og når en person passerer mellem de to forme vil vedkommende befinde sig i et lys, som vil skifte i farve i forhold til den bevægelse, der er. Med andre ord er Klang Farve et interaktivt værk i evig forandring – og du, som besøgende skaber forandringen og dermed værket.

Idéen opstod ved første møde

’Statens Kunstfond definerer hvert år nogle udsmykningsopgaver i det ’offentlige rum’, og vælger selv hvem de synes er egnet til at løse opgaven. Vi blev, som et ud af tre par sat sammen, og blev bedt om at give et bud på opgaven. Jeg kendte ikke Jacob før, men havde set noget af det, han havde lavet på Louisiana. Og vi har haft god energi, og kunne hurtigt blive enige, og fandt faktisk på idéen ved vores allerførste møde’, fortæller Viera Collaro.

’Konceptet i værket er at give inspiration omkring det, at skabe en komposition – at skabe et værk. Vi har skabt et værk, med respekt for, hvad vi hver især ville bidrage med. For mig har det været væsentligt, at værket ’fylder godt i rummet’, jo mørkere det bliver, jo mere fylder værket. Det er et meget taknemmeligt hus at arbejde i, fordi der er så meget glas’, fortsætter Viera Collaro.

Klang Farve skal inspirere og give anledning til refleksion

"Vi blev sat sammen sidste år engang i foråret, hvor vi fik en invitation, og engang i juni måned mødtes Jacob og jeg for første gang i huset. Der var et ønske om, at værket skulle kunne fungere både udadtil og indadtil. Jacob ville arbejde med lyd, og jeg ville arbejde med lys. Det er kendt i kunstverdenen, at klang og lys og farver hænger sammen, så på mange måder gav det rigtig god mening. Men for mig, var det en udfordring at lave noget, der kunne fungere i dagtimerne. Det er ikke altid lige nemt, men efter noget tid valgte jeg at lave den krystallinske form udenfor sammen med lyselementet og spejlet indenfor. Det er vigtigt at fange lyset, at give det en krop, og lade den afspejle huset. Når man træder ’ind i værket’, bliver man en del af lyset – man standser måske op, og man begynder at høre noget lyd. Vi har valgt, at give værket plads for sin egen spontanitet, så det er ikke altid, at der sker noget, når man passerer værket", understreger Viera Collaro.

"Værket skal inspirere, så man standser op, og må ikke være en gentagelse. Der skal være en overraskelse i det, og det er ikke et museum. Når man passerer spejlet, kommer der en farve, som har lidt af den rytme, som lydene også har. Forhåbentlig har den mulighed for at stimulere de mennesker, der arbejder på stedet, og også de besøgende både med lys og lyd", slutter Viera Collaro.


Kom forbi Lautrupsgade 9 og oplev Klang Farve og bliv selv en del af kompositionen af lys og lyd. Koda og foreningerne holder åbent alle hverdage fra 9:00-16:00.


Læs mere om Jacob Kirkegaard. Læs mere om Viera Collaro

Exception while creating a value.

Exception while creating a value.