Nemt at få sin musik på nettet

Streamingtjenesterne gav meget konkrete råd om det praktiske omkring upload og markedsføring ved tirsdagens velbesøgte Koda-seminar i Jazzhouse.

Du behøver hverken at hedde Shaka Loveless eller Marie Key for at blive spillet på streamingtjenester som Spotify og WiMP. Og det kræver heller ikke en it-uddannelse for at få uploadet sin musik. Men du skal være aktiv på de sociale medier og være i direkte kontakt med dine fans, hvis du vil være en af dem, som der klikkes meget på.

Det kom frem på tirsdagens Koda-seminar ”Musikkens vej til nettet”, hvor næsten to hundrede medlemmer havde trodset den silende regn for at blive klogere på de praktiske detaljer omkring streaming.
Koda havde allieret sig med repræsentanter for Gateway Music, Phonofile, Spotify, WiMP og TDC Play, der fik masser af spørgsmål fra salen i løbet af det næsten tre timer lange seminar.

Gateway Music hjælper med det praktiske
Mette Ellebye-Larsen fra det DMF-ejede Gateway Music lagde ud med at fortælle, at man for et engangsbeløb på 300 kroner for medlemmer og 500 kroner for ikke-medlemmer kan få uploadet sin musik på alle streaming- og downloadplatforme i verden.

”Vi holder et møde med dig, hvor du bliver guidet igennem det hele. Det er vigtigt at understrege, at du selv skal have en eller anden form for PR-strategi, men vi giver gerne input til, hvordan du kan få din musik ud over rampen”, sagde hun.

God kontrakt

Det er ikke nødvendigt at have et cvr-nummer for at indgå en distributionsaftale med Gateway Music, som kun behøver audio, cover og en underskrift for at sætte processen i gang.

”Kontrakten er ens for alle og kan opsiges med to ugers varsel. Så det er muligt at komme videre, hvis man pludselig får tilbudt en fantastisk kontrakt et andet sted”, sagde Mette Ellebye-Larsen.

Hun understregede, at man ved at bruge Gateway Music selv beholder både master og rettigheder. Selskabet sørger også for downloadkoder til promotion og fordeler indtægterne mellem bandmedlemmer – også dem der kommer til producenten fra afspilninger på YouTube.

”Det er alt sammen små penge. Men det er sådan, den nye verden er, og derfor skal man sørge for at få samlet det hele sammen”, sagde Mette Ellebye-Larsen.

Nemt at styre alting selv
Hos Phonofile skal kunstnerne gøre det hele selv. Men ifølge Troels Kjeldgaard er det meget nemt at få sin musik ud via den norskejede tjeneste, der som Nordens største aggregator for indiemusik har aftaler med alle streamingtjenester.

”Du registrerer dig på vores hjemmeside. Og så kan du selv se, hvordan det går fra dag til gennem detaljeret data. Du kan blandt andet få at vide, hvor i verden din musik bliver spillet, og hvilken alder dit publikum har. Du kan også gå ind og downloade PR-planer og få gode råd om, hvordan du for eksempel bruger facebook til at markedsføre din musik”, sagde han.

Dansk musik er populært

Det koster ikke noget at samarbejde med Phonofile, men firmaet tager et cut, som aftales fra gang til gang. Man behøver heller ikke at være signet til et label, men det er nødvendigt at have et cvr-nummer.
Phonofile opfordrer jævnligt tjenester som Spotify og WiMP til at lytte til ny dansk musik, som i deres øjne fortjener en god placering. Og WiMPs Thor Martin Jensen var glad for at være i tæt dialog med Troels Kjeldgaard og hans kolleger.

”Halvdelen af de sange og album, der ligger i vores top 100, er danske. Så det giver god mening at arbejde sammen med Phonofile og høre, hvad de har at byde på”, sagde han.

Også plads til ukendte navne

Sammen med Phonofile har WiMP lanceret en gør-det-selv-funktion, så ikke-signede navne kan få deres musik på tjenesten, der er repræsenteret i Norge, Sverige, Danmark, Tyskland og Polen.
WiMP opdaterer hver dag med de nyeste danske udgivelser og satser mere og mere på interview og redaktionelle kampagner, hvor der eksempelvis sættes fokus på en genre eller en artist med anbefalinger og playlister.

”Vi gør, hvad vi kan for at promovere dansk musik blandt mere de mere end 20 millioner numre, der er på WiMP”, sagde Thor Martin Jensen og fortsatte:
”Men artisterne skal også selv være aktive. I en streamingverden handler det om at aktivere sine fans og gøre dem opmærksom på, når der er nyt. Og vi vil meget gerne være en medspiller på danske musikeres kommunikation på de sociale medier”.

Redaktion vælger musikken

Et medlem i salen ville vide, om man kunne betale sig fra at komme på forsiden af WiMP.

”Nej, det er hundrede procent redaktionelt styret. Selvfølgelig vælger vi efter, hvad brugerne er interesseret i, og vi kigger også på mediebilledet for at se, hvad der rykker lige nu. Men vi kan også finde på at promovere en mindre artist, som ingen har hørt om før, men som vi kan se noget i”.

En anden ville vide, om redaktionen på WiMP var stor nok til at håndtere den store musikmængde, og om samarbejdet med medier som Politiken og Soundvenue kom til at betyde noget for udvælgelsen.

”Det er vigtig for os at have vores egen redaktionelle linje, og det er ikke anmeldere ude fra, der bestemmer, hvad der skal på. Det gør vores hold på tyve dedikerede musikelskere. Vi kigger selvfølgelig også på algoritmerne, der viser, hvad folk lytter til. Men hele kurateringen er ekstrem vigtig for os, og den kommer ikke til at gå tabt i en streamingvirkelighed”, sagde Thor Martin Jensen, der kunne afsløre, at halvdelen af alle aktive brugere hver dag afspiller mindst et nummer fra en redaktionel feature.

Gå efter playlister

Konkurrenten Spotify præsenterer også gerne nye danske navne og har planer om at etablere redaktionelle teams i alle lande, så lokale artister kan få endnu mere eksponering. Men ifølge Erika Wiklund, account manager for Danmark, kan man gøre meget selv:

”Playlister er en vigtig del af Spotify. Der er lavet over en milliard indtil videre, og de fungerer næsten som radiokanaler. Så som artist ville jeg begynde at pitche mine sange til playlisterne, for det er med til at give mange streams. Og det gør man ved at kontakte brugeren eller pladeselskabet direkte og spørge, om de vil bruge ens nummer. Men I må også meget gerne tage kontakt til os via vores mailadresse. Så vil vi gerne hjælpe, sagde hun og nævnte den new zealandske singer-songwriter Lorde som eksempel på en kunstner, der har fået et karriereboost af dimensioner ved at gå den vej.

Ikke et kerneprodukt for TDC

TDC lancerede i 2008 verdens første lovlige streamingtjeneste, TDC Play. Men i modsætning til Spotify og WiMP er musikken ikke et kerneprodukt hos det store teleselskab.

”Vi har en musiktjeneste, fordi vores kunder efterspørger det, og fordi musikken er med til at sætte et andet ansigt på TDC”, sagde Christian Pfenninger, der er direktør for forretningsudvikling i TDC.

Ifølge ham er 100.000 numre nok til at dække behovet hos brugerne, der både er ældre og mere mainstreamorienterede end Spotify og WiMPs brugere. Alligevel har TDC Play aftaler med Phonofile og en lang række musikselskaber, som sender filer til teleselskabets aggregatorer.
Men Christian Pfenninger erkendte, at det nok ikke var TDC Play, man som ukendt musiker skal satse først på.
”Vi har en lille redaktion, der engagerer sig i platformene. Men jeg må indrømme, at det er begrænset, hvor meget indflydelse I kan have på den redaktion”.

Fik svar på spørgsmål

Efter seminaret var det en tilfreds Amir Khalegi, der gjorde status over eftermiddagens seminar.
”Jeg fik svar på en masse spørgsmål, og nu ved jeg, hvordan jeg nemmere kan få min musik ud på nettet. Det bedste råd var, at man bare skulle tage kontakt til tjenesterne. De virkede meget åbne, og det er helt klart noget, jeg vil gøre fremover”, sagde komponisten og sangskriveren, inden han gik i baren og fik sig en snak med nogle af de andre Koda-medlemmer.

Sådan kommer du videre