Mød Koda Skolekontakt på Kulturnatten

En dør der smækker, et 'bum', et 'tji', et 'vriiich' eller et 'auuuuuhhh' – det kan alt sammen blive til musik, når Koda Skolekontakt den 10. oktober lægger vejen forbi Kulturministeriet sammen med duoen Lindberg/Chapper.

Kulturministeriet har inviteret os til at være en del af deres officielle program på Kulturnatten, og børnene får dermed mulighed for at være med på scenen, når musikken bliver til i samarbejde med Lindberg/Chapper.

De to musikere har specialiseret sig i at lave musik med børn, og de vil vise børnene, at det ikke er spor farligt at kaste sig ud i musikken og prøve sig frem. Det er faktisk dér, det kan blive allersjovest. I fællesskab udvikler børnene idéer, lyde og tekster, som Lindberg/Chapper smider ind i deres maskiner, og det kommer der et helt særligt Kulturnat-nummer ud af.

Arrangementet henvender sig til børn fra ca. 6-12 år

Læs også: Coaching i børnehøjde og musikken i fokus

Tid og sted

Fredag den 10. oktober kl 18.00-19.00.

Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K

Besøg Kulturnatten