Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Millioner af YouTube-streams udløser få penge

Kun 17 Koda-medlemmer får over 1.000 kroner fra YouTube. Størstedelen får meget lidt.

500.000 visninger på YouTube i Danmark giver under 1.000 kroner i hånden til den eller dem, der står bag musikværket. Det viser en konkret stikprøve, som Koda har foretaget i anledning af, at den første udbetaling fra streamingtjenesten lander hos Kodas medlemmer i morgen.

Her får 3.660 danske musikskabere eller musikforlag i alt udbetalt 92.760 kroner for brug af deres musikværker på YouTube fra november 2013 til og med juni 2014. En del værker er dog endnu ikke matchet til komponister eller sangskrivere, så der kan være flere udbetalinger undervejs.

Koda er overrasket over de lave udbetalinger fra YouTube. Administrerende direktør Anders Lassen lægger ikke skjul på sin undren:

”Koda er skuffet over, at Danmarks mest besøgte musiktjeneste leverer så lidt til sangskriverne og komponisterne. Vi vil nu gå i gang med at undersøge, hvordan det hænger sammen”, fastslår han.

'Kommenter' eller 'Synes godt om' på Kodas Facebook-profil

På verdensplan har YouTube en milliard brugere. Og der uploades 300 timers video til YouTube – i minuttet. Imidlertid har YouTube på dansk jord kun været i luften med en reklamefinansieret streamingtjeneste siden efteråret 2013.

”Koda anerkender, at den reklamefinansierede udgave af YouTube er relativ ny i Danmark. Forhåbentlig vil YouTubes reklameindtægter vækste mere i fremtiden, så der vil komme en positiv udvikling i udbetalingernes størrelse. Dette har vi allerede set små spirende tegn på i det tidsrum, som vi udbetaler for onsdag”, siger administrerende direktør Anders Lassen.

Reklamer bestemmer honorar

Udbetalingen fra YouTube afhænger af, hvor mange reklameindtægter den enkelte video genererer: Jo flere reklamer en musikvideo bliver pakket ind i – og jo flere YouTube-brugere, der streamer videoen og eksponerer sig for reklamerne – jo flere penge udbetaler YouTube til dig som sangskriver og komponist. Har en video meget få annoncer tilknyttet, genererer den få indtægter, selv om den har mange visninger.

Men det har været en udfordring for Koda at få præcise data på eksempelvis, hvor mange streams udbetalingerne baserer sig på. Derfor vil administrerende direktør Anders Lassen sammen med Network of Music Partners A/S (tidligere Nordic Copyright Bureau) undersøge til bunds, hvordan databehandlingen af YouTube-materialet fremadrettet kan gøres bedre.

Forhandlinger til efteråret

”Vi er uforstående over for, at udbetalingerne til medlemmerne har været så længe undervejs og er så små. Koda var rigtig glade for at få en aftale med YouTube på dansk jord. Det var en stor dag og en vigtig aftale for kunstnerne. Men det er klart, at vi synes resultatet er utilfredsstillende på medlemmernes vegne”, fastslår Kodas administrerende direktør Anders Lassen. 

Det vil Koda gøre klart næste gang parterne mødes. Aftalen med YouTube skal genforhandles til efteråret.

Om udbetaling fra YouTube

Andel i reklameindtægter
Koda modtager en procentdel af de indtægter, der genereres af reklamesalget på YouTube. Indtægterne til det enkelte medlem vil derfor afhænge af reklameindtægterne på den enkelte musikvideo. Det er kun musikindhold, der vises sammen med annoncer, som modtager afregning. På YouTube kan man vælge, om man vil have vist annoncer sammen med sin video.

Følgende kriterier skal være opfyldt, før du kan modtage betaling for din musik på YouTube:

  • Der skal være tilknyttet mindst en annonce til din musikvideo.
  • Din musik skal være lagt på YouTube af dit musikselskab eller en aggregator.
  • Dit musikselskab eller din aggregator skal have tilknyttet de korrekte metadata til din musik.

'Kommenter' eller 'Synes godt om' på Kodas Facebook-profil

Exception while creating a value.

Exception while creating a value.