Medlemsmøde: Ny virkelighed for Koda

Den nye lovgivning om kollektiv forvaltning betyder grundlæggende ændringer i Kodas medlemsdemokrati, og i den forbindelse skal Koda have nye vedtægter. Dette blev gennemgået i tirsdags af bestyrelsen og Kodas administrerende direktør, Anders Lassen, på et velbesøgt medlemsmøde.

Nu er der ikke langt tid til, at EU-direktivet om kollektiv forvaltning bliver implementeret i den danske lovgivning. Men hvad betyder denne nye virkelighed konkret for Kodas vedtægter og medlemmer, hvordan imødekommer Koda direktivets krav til transparency og good governance, og hvilke konsekvenser har det for Kodas forretning? Dét og meget mere var omdrejningspunktet for tirsdagens velbesøgte medlemsmøde, hvor Kodas bestyrelsesformand, Niels Mosumgaard, og Kodas administrerende direktør, Anders Lassen, gennemgik, hvad der er op og ned i den nye lovgivning.

Bestyrelsen og Anders Lassen kunne fortælle, at deres holdning til de krav, EU-direktivet stiller om transparency og good governance, grundlæggende er positiv. Koda har gennem længere tid befundet sig i en skærpet konkurrencesituation, der har gjort det nødvendigt at arbejde med gennemsigtighed og grundlæggende principper i forvaltningen. Derfor er Koda allerede nået langt med at leve op til kravene i EU-direktivet.

På medlemsmødet blev følgende punkter gennemgået:

  • Mere fleksibilitet i mandatet fra medlemmerne – for eksempel kategorier af rettigheder
  • Medlemskab af Koda - lige for alle
  • Flere centrale beslutninger på generalforsamlingen
  • Helt nye regler om stemmeret, fuldmagter og valg til bestyrelsen
  • Hurtigere afregning
  • Nye regler for kulturelle midler
  • Mere transparens i Kodas administration
  • Adgang til pan-europæisk licensering for Koda kunder

Efter gennemgangen åbnede Niels Mosumgaard op for spørgsmål fra salen, og spørgelysten blandt de mange deltagere var stor. Der blev blandt andet spurgt ind til, hvilken betydning den nye lov vil have for de kulturelle midler, og hvorfor de subventionerede puljer og uropførelsestillæggene er blevet mindre. Medlemmerne ville også høre, om Koda har arbejdet for at sætte værdi- og kulturpolitikken på dagsordenen i forbindelse med udarbejdelsen af den nye lovgivning.

 

De kulturelle midler

Et af de emner, som optog flere af de tilstedeværende medlemmer, handlede om, hvorvidt Koda også i fremtiden kan fradrage ti procent af indtægterne til de kulturelle midler. Bestyrelsen kunne fortælle, at der er en risiko for, at størrelsen på de kulturelle midler kan ændre sig. Dette skyldes, at 60 procent af fradraget til de kulturelle midler i dag er finansieret af udenlandske rettighedshavere. Derfor er Koda afhængige af, at de udenlandske forvaltningsselskaber, som ikke selv tager fradrag, synes, at midlerne er en god ide.

”Det er i mange år lykkes for Koda at fastholde de ti procent, som CISAC-reglerne gør muligt. Det er dog lige nu en smule udfordret  af de udenlandske forvaltningsselskaber, der ikke selv har fradrag til kulturelle midler. Vores forslag i vedtægterne er, at foreninger bliver ved med at forvalte de kulturelle midler, og derfor er midlerne ikke truet af Kulturministeriet, men det er en diskussion mellem dem, som stiller deres rettigheder til rådighed,” lød det fra bestyrelsesformand Niels Mosumgaard.

Bestyrelsesmedlem Ole Dreyer Wogensen understregede, at bestyrelsen og Koda arbejder hårdt for at bevare de kulturelle midler:

”Vi har indtil videre kunnet finde en balance, når vi skal forhandle fradrag til de kulturelle midler ved vores søsterselskaber, og det håber vi selvfølgelig også, at vi kan i fremtiden, fordi bestyrelsen er de første til at anerkende betydningen af de kulturelle midler. Men man skal huske, at når man lægger penge i en pulje, tager man dem fra nogle andre.”

 

I direkte konkurrence

Medlemmerne spurgte også til, hvorfor uropførelsestillæggene og den subventionerede pulje er blevet mindre i forbindelse med implementering af det nye direktiv. Næstformand i Kodas bestyrelse, Susi Hyldgaard, forklarede, at baggrunden for dette netop er med sigte på at leve op til de nye krav om mere transparens. Den måde, som midlerne til disse puljer tidligere er blevet fordelt på, er ikke længere den rigtige måde at gøre det på. Der er nødt til at være en relation mellem kundens betaling og komponistens vederlag, men Koda vil stadig gerne honorere kompleksitet.

Anders Lassen supplerede med at understrege, at disse forandringer samtidig skal ses i lyset af, at Koda befinder sig i en ny virkelighed, hvor vi skal vænnes os til at være i direkte konkurrence med andre forvaltningsselskaber. Direktivet har nemlig medført, at det nu er blevet muligt for rettighedshavere at trække nogle eller samtlige af deres rettigheder ud, og i stedet vælge selv at administrere dem eller at få andre til det.

”I dag er der 42.000 medlemmer i Koda, men de 100 mest indtjenende medlemmer står for 50 procent af indtjeningen. Bringer man derfor den teoretiske tanke i spil, at de 100 mest indtjenende synes, at Koda er et kedeligt selskab at være medlem af, vil vi miste 50 procent af vores indtjening fra den ene dag til den anden. Dermed vil Kodas også miste 50 procent til fordeling til de forskellige puljer samt 50 procent af de kulturelle midler,” sagde Anders Lassen.

 

Ulven er her allerede

I salen blev der efterspurgt en uddybning af dette argument, da man mente, at henvisningen til den stigende konkurrence var lidt det samme som at råbe ulven kommer. Blandt andet undrede et medlem sig over, hvordan Koda forestillede sig, at de forskellige rettighedshavere selv skulle forvalte deres rettigheder, hvis de vælger at trække dem ud?

Til dette svarede Niels Mosumgaard:

”Der er to strømme, som løber sammen her ­– den analoge og den digitale virkelighed. I forbindelse med den digitale virkelighed forvalter Koda nu langt færre af rettighederne på de digitale musiktjenester, fordi de store repertoirer bliver taget ud, da det i dag er lettere for rettighedshaverne at forvalte deres egne rettigheder på disse tjenester. Vi er i dag nede på at have 40 procent af rettighederne - resten er licenseret direkte. Det handler derfor ikke om, at vi råber ulven kommer, for det er sket. Ulven er her allerede. I det øjeblik, hvor det hele bliver digitalt, er det således let at forestille sig, at det bare er dét (forvalte sine egne rettigheder, red.), som rettighedshaverne gør, og det er selvsagt lettere for store repertoirer end for den enkelte rettighedshaver selv. Derfor forsøger Koda netop at udvide sit allianceforhold ude i verdenen, blandt andet ved at blive del af en international hub,” sagde han.

 

Indflydelse på generalforsamlingen

I gennemgangen af forslaget til de nye vedtægter blev det forklaret, at Kodas tilsluttede medlemmer vil få mere indflydelse på generalforsamlingerne. Dette ville medlemmerne gerne have uddybet. Blandt andet ville de gerne vide, om generalforsamlingen kan beslutte den generelle fordelingsplan og størrelsen på fradraget til de kulturelle midler. Hertil forklarede Niels Mosumgaard, at der netop her var en indre modsætning i direktivet.

”På den ene side siger direktivet, at vi på generalforsamlingen selv skal vedtage, hvor meget man må fradrage. På den anden side er virkeligheden, at fradraget er afhængigt af samarbejdet med for eksempel PRS (Kodas engelske søsterorganisation, red.). Derfor kan generalforsamlingen ikke vedtage, at vi skal tage ti procent, hvis den bedst mulige aftale med andre forvaltningsselskaber er på for eksempel otte procent,” lød det fra Niels Mosumgaard, som samtidig understregede, at fordelingsplanen ligesom regnskabet skal godkendes på generalforsamlingen.

Kodas advokat Erik Nyborg uddybede ved at forklare, at fordelingsplanen i sin detaljerede form, hvor y kroner går til x, ikke ville blive fremlagt på generalforsamlingen. Det er kun de overordnede retningslinjer, som vil blive foreslået på generalforsamlingen, og dem kan generalforsamlingen så enten godkende eller forkaste.

 

Kulturpolitikken er vigtig

Dernæst ville medlemmerne gerne høre om Kodas kultur- og værdipolitiske lobbyarbejde i forbindelse med vedtagelsen af det nye direktiv. Der blev spurgt til, om Koda har arbejdet for at få indført en nedre grænse for de kulturelle midler. Først og fremmest kunne Niels Mosumgaard understrege, at det kultur- og værdipolitiske arbejde selvfølgelig er vigtigt for Koda, og han gav samtidig et eksempel på et område, hvor dette arbejde har båret frugt.

”Det har været vigtigt for os, at man i de bilaterale aftaler kunne blive ved med forhandle sig frem til et fradrag til de kulturelle midler. I den forbindelse kan man sige, at vi har sejret ved at få kopieret de aftaler, vi har i CISAC-samarbejdet, ind i EU-direktivet, således at det kulturpolitiske hensyn nu er blevet en del af direktivet,” sagde han.

Til dette supplerede Ole Dreyer Wogensen, at det også er vigtigt, at medlemmerne husker på, at det kulturpolitiske arbejde mest foregår i foreningsregi, og at nogle af de penge, som kommer fra de kulturelle midler, netop anvendes til dette arbejde. Dertil understregede han, at medlemmerne skal huske på, at Koda også er en forretning.

”Koda kan risikere at gå ud og trampe på nogle kunder, når og hvis de engagerer sig politisk. For eksempel vil Koda have svært ved at tage en politisk holdning over for Danmarks Radio, som er Kodas største kunde, men det kan foreningerne så gøre i stedet,” sagde han.

 

Transparens kan betyde flere penge fra udlandet

Til sidst ville de tilstedeværende gerne høre, om transparenskravet kunne have en positiv effekt i forbindelse med at hente penge hjem til medlemmerne fra udlandet. Både Niels Mosumgaard og Anders Lassen understregede, at udlandet er et område, som Koda gennem den seneste tid har haft øget fokus på. Dernæst var de begge enige om, at transparenskravet i høj grad ville hjælpe dette arbejde, og Anders Lassen kom med følgende eksempel herpå.

”Ifølge de officielle græske tal er 90 procent af alt den musik, som spilles i landet, græsk. Nu ved jeg ikke, om I har været i Grækenland for nyligt, men jeg tror, at der bliver spillet en del mere udenlandsk musik. Der sker altså en eller anden mekanisme i deres system fra pengene kommer ind, og til de skal fordeles ud. I den forbindelse kan det øgede krav om transparens hjælpe os med at få indblik i grækernes fordelingsplan, så vi af den vej kan sørge for, at de danske rettighedshavere også for penge for deres musik, når den spilles i landet,” sagde Anders Lassen.

Herefter sluttede Niels Mosumgaard af med at sige tak for denne gang, og han understregede, at han var glad for det talstærke fremmøde.

  • Kodas bestyrelse er i den kommende tid i dialog med Kulturministeriet om deres udkast til Kodas nye vedtægter.
  • Kodas generalforsamlling
    Husk at sætte kryds i kalenderen den 25. april, hvor der skal stemmes om vedtægtsændringerne på Kodas generalforsamling.

  • Læs bestyrelsens udkast til nye vedtægter pr. 14. januar 2016.

Er du interesseret i uddybninger af den lovmæssige baggrund, så læs