Medlemmer skal tjene flere penge på streaming

YouTube og andre sociale medier er afhængige af musik, men betaler alt for lidt for den i dag. Derfor forsøger Koda at påvirke en ny EU-lovgivning om ophavsret, fortalte bestyrelsen ved et medlemsmøde om streaming.

De kan sagtens finde bare bryster. Men det kniber noget mere for YouTube at tracke og betale for den musik, som trækker millioner af kunder ind i deres butik. Og det skal der gøres noget ved så hurtigt som muligt. Sådan lød det ved et godt besøgt medlemsmøde, hvor Kodas bestyrelse fortalte om arbejdet med at gøre streaming til en bedre forretning for medlemmerne.

Lav udbetaling fra YouTube

Og det er vitterligt ikke særligt indbringende at få spillet sine sange på YouTube, hvor 90 procent af de mest sete videoer relaterer sig til musik. Den første udbetaling fra den Google-ejede netgigant i sidste måned viste således, at 3.660 danske musikskabere eller musikforlag i alt fik udbetalt 92.760 kroner for brug af deres musikværker fra november 2013 til og med juni 2014. Og heraf fik blot 17 Koda-medlemmer en check på over 1.000 kroner fra YouTube.

Vil påvirke politikere

Ifølge formand for Kodas bestyrelse, Niels Mosumgaard, er problemet, at YouTube sammen med Facebook og andre populære sites gemmer sig bag e-handelsdirektivet, der i hans øjne er håbløst forældet i en verden, hvor musikken konstant bliver delt på alle digitale platforme. Derfor håber han, at det vil lykkes at påvirke de politikere, der i øjeblikket arbejder på en copyright-reform, der skal harmonisere ophavsretten på EU-plan.

- Fra Koda og foreningernes side forsøger vi at få e-handelsdirektivet ind i diskussionen om ophavsretten. Det kan ikke være rigtigt, at man i 2015 bliver ved med at have en lovgivning, der stammer fra 1998, hvor man intet vidste om, hvordan forretninger på nettet skulle skrues sammen. Så vi forsøger både at gøre Folketinget og EU meget kraftigt opmærksom på, at det er en af grundene til, at vi ikke tjener ret mange penge på nettet, sagde Kodas bestyrelsesformand.

Streamingmarkedet vokser

I det store hele går det dog fremad på streamingmarkedet. På få år er det lykkedes at vende musikforbruget fra pirateri til lovligt lytteri mod betaling i form af abonnementsordninger på streamingtjenester som Spotify, YouSee og Tidal – det tidligere WiMP, som Jay-Z netop har lanceret.

- Der kommer nye tjenester, og en af de ting, som er vigtige her, er at finde ud af, hvor skellet imellem pirateri og abonnement er. Er freemium egentlig ok? Vi var meget imod det, da vi lavede Spotify-aftalen i sin tid, fordi vi syntes, at man skulle betale for det, hvis man gerne ville høre vores musik. Men måske er der en pointe i, at der findes sådan et konverteringspunkt fra pirateri til abonnement, sagde Niels Mosumgaard.

Musikselskabernes indtægter fra streaming steg fra 278 millioner kroner til 325 millioner kroner fra 2013 til 2014, og dansk musik klarer sig godt i den sammenhæng. Halvdelen af de streamede kunstnere på den danske udgave af Spotify er danske, og sidste år tjente 47 Koda-medlemmer mere end 50.000 kroner på streaming. I 2012 var tallet syv. 

 

Musikselskaber tjener mest

Men streamingen er stadig styret af hits, og i det store hele er det meget få danske musikere, der nyder godt af det stigende musikforbrug på streamingtjenesterne. Og det skyldes ifølge Niels Mosumgaard blandt andet, at man skal konkurrere med mere end 20 millioner andre numre – og at musikkens skabere stadig får meget lidt for deres arbejde.

I dag går op mod ca. 58 procent af omsætningen til musikselskaberne. Tjenester som fx Spotify tager i omegnen af ca. 30 procent for at gøre musikken tilgængelig over hele verden, mens Koda sammen med de forlag, der selv licensererer disse tjenester tilsammen får ca. 12 procent af indtægterne.

Procenter er til forhandling

Fremover vil bestyrelsen derfor kæmpe for, at medlemmerne får en større belønning for at lægge soundtrack til danskernes hverdag og fester. 

- Det er vigtigt, at der kommer nye aftaler, så de ca. 12 procent ikke er en endestation, men er noget, der er under udvikling, sagde Niels Mosumgaard. Han understregede, at Koda ikke har indflydelse på aftalerne mellem kunstnere og musikselskaber, og at der også dér, kan være indtægter at hente.

Derudover vil man lægge pres på streamingtjenesterne ved at indføre et kvalitetsmærke, som næstformand Susi Hyldgaard fortalte om.

- Det er et initiativ, der er startet af komponister fra hele verden, og det handler om, at vi vil forsøge at skabe et fair trade-musikstempel, der lægger sig op af det stempel, som gives til de producenter, der betaler bønder og plantagearbejdere et ordentlig fee for deres varer og arbejdsindsats. Inden sommer forsøger vi at samle alle involverede i streamingverdenen til et åbent møde om, hvad fair er i den her streamingøkonomi, sagde Susi Hyldgaard, der har flere ting på ønskesedlen.

Kræver mere gennemsigtighed

Udover højere afregning og en afvikling af den gratis streaming ser hun gerne, at musikselskaberne og Koda samt forlag får en lige stor del af indtægterne. Desuden ligger mere åbenhed omkring fordelingsregnskabet meget højt på agendaen.

- I 2016 kommer der et nyt direktiv, der handler om gennemsigtighed i alt, hvad vi foretager os. Og så er det jo irriterende at blive mødt af en verden, hvor det er umuligt at få at vide, hvordan pengene flyder. Vi kan ikke forstå, hvordan den her økonomi hænger sammen, så det bliver vi simpelthen nødt til at sætte spørgsmålstegn ved. For det er altså ikke fair, når det nu er os, der leverer varen, sagde Kodas næstformand, der også gerne ser, at forbrugerne fremover kan se, hvem der har skrevet sangene, når de streamer musik.

Og Danmark er ikke alene i kampen for at forbedre vilkårene for de skabende kunstnere på streamingområdet, fortalte Susi Hyldgaard.

- Vi kommer ikke særlig langt alene, men er nødt til at være nogle flere nationer, der står sammen om det her. Derfor er det fantastisk, at Norge og Finland tilsyneladende er interesserede, og måske får vi også England med, hvilket ville være endnu mere fantastisk.

Alternativ model flytter ikke meget

Efterfølgende blev der åbnet for spørgsmål fra salen, og mikrofonholderne fik øjeblikkeligt travlt med at løbe rundt mellem de mange Koda-medlemmer. En ville høre, hvordan man kunne sikre, at pengene gik direkte til de kunstnere, som man lyttede til.

I samme øjeblik trådte Rasmus Rex Pedersen - Ph.d. og forsker på Rytmisk Musikkonservatorium og Roskilde Universitet – ind ad døren. Som ekspert på området har han blandt andet analyseret, om alternativer til den nuværende afregningsmodel på streamingtjenester vil flytte penge fra de mest spillede mainstream-kunstnere til mere nicheprægede kunstnere. Konklusionen var, at kun to procent ville opleve, at deres indtægter ville blive fordoblet, hvis man gik over til den såkaldte ”per user”-model.

- Det er meget svært at sige entydigt, hvad konsekvenserne ville være, fordi der er rigtig stor forskel på, hvad det vil betyde for enkelte kunstnere. Men groft sagt ville effekten af det være, at dem, der ligger i toppen, ville tjene mest på det, sagde Rasmus Rex Pedersen, der samtidig afviste, at modellen ville skabe større transparens.

- I forvejen har vi svært nok ved at overskue, hvor mange penge tjenesterne egentlig udbetaler, fordi det skifter efter, om der er blevet lyttet til den gratis tjeneste eller betalingsdelen – og det varierer derudover fra måned til måned. Så det ville være fuldstændig umuligt at overskue som artist eller rettighedshaver, hvis tjenesterne skulle til at opgøre, hvordan de afregner for hver enkelt bruger.

Svært at gå efter store aktører

Martin Blom Hansen fra Musikeren ville vide, hvordan Kodas bestyrelse helt konkret har tænkt sig at kæmpe for sagen. Ifølge bestyrelsesformand Niels Mosumgaard vil man først og fremmest forsøge at overbevise politikerne om, at der skal tages mere hensyn til de skabende kunstnere i en ny lovgivning, men man vil også fortsætte dialogen med internetudbyderne, selv om det ikke er så ligetil.

- Umiddelbart er det meget svært at gå efter Facebook og Google direkte, fordi de er legitime spillere på markedet. Men nu kommer der en forhandlingsperiode med YouTube, og der må vi stille nogle krav og være stærke, sagde han.

Opdragelse og kuratering

Guitarist, sangskriver og foredragsholder Søren Andersen roste debatten, men mente, at man glemte et vigtigt indsatsområde – nemlig opdragelse af de mange unge lyttere, der er vokset op med gratis musik, men som ifølge ham gerne vil betale for den.
Spørgsmålet om kuratering optog også flere af medlemmerne, og en ville vide, om det var et emne, der indgik i Kodas samarbejde med tjenester og udbyderne, fordi der på sigt måtte ligge noget i det.

- Grundlæggende kan Koda ikke bestemme, hvordan folks forretninger er skruet sammen, og de bestemmer selv, om de har en kuratering eller ej. Men på et politisk plan – altså derfra, hvor bestyrelsen står – vil det være et naturligt krav at stille, at du har en kuratering, hvis du skal have det her fair trade-stempel. For det er umuligt at orientere sig i 20 millioner numre, sagde Niels Mosumgaard, som sluttede af med at invitere til Kodas generalforsamling, som finder sted den 27. april.

Læs mere om generalforsamlingen og se årsregnskabet for 2014 her.