Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Konkurrence: Skriv Danmarks nye julesang

Midt i sommervarmen inviterer DR hele befolkningen til at deltage i en konkurrence om at skrive en ny julesang.

Det er de færreste, der tænker på engle, nisser, klejner og gran her i juni, men nu er der en god grund til at gøre det. For her den 24. juni, præcis et halvt år før juleaften, inviterer DR hele befolkningen til at deltage i "Danmark synger julen ind" – en konkurrence om at skrive en ny julesang. Vindersangen bliver præmieret med 10.000 kroner og vil blive opført ved et stort tv-show den første søndag i advent.

Frit valg på alle nissehylder

Om den nye julesang skal handle om juletræer, engle eller noget helt tredje er op til konkurrencedeltagerne. Du skal bare selv have skrevet tekst og musik, og så skal sangen egne sig til fællessang. Der er heller ingen begrænsninger i forhold til genre, så Danmarks nye julesang kan blive både en salme eller en rocket nissesang. Deadline for indsendelse af julesange er den 1. oktober 2015. Sangen skal afleveres som video eller lydfil, så noder er ikke en nødvendighed.

Sang hele året

Radiokanalen P2 sætter fokus på fællesangen i hele 2015. I foråret opfordrede P2 hele befolkningen til at stemme på deres yndlingssange til ”Klassisk Top 50 – Den Danske Sang”. Nu gælder det så fornyelse af vores fælles julesangsrepertoire. P2's redaktionschef Jakob Marstrand fortæller om "Danmark synger julen ind":

”Det smukke ved fællessangen er, at den – ud over at forbinde mennesker – også forbinder fortid og nutid. Det oplevede vi med Top 50-listen, hvor befolkningen stemte både nye og gamle sange ind,” siger han og fortsætter:

”Med konkurrencen om at skrive en ny julesang vil vi gerne skubbe til fornyelse et af de steder, hvor flest mennesker synger fællessang; nemlig om juletræet. De gamle sange bliver kun stærkere af at gå hånd i hånd med de nye. Missionen er både at få danskerne til genopdage, hvilken sangskat vi har og selv være med til at videreudvikle til den,” siger Jakob Marstrand.

Jul i dur eller mol

Chefdirigent for DR PigeKoret, Phillip Faber, sidder i fagjuryen, der udvælger de 10 bedste sange, som befolkningen efterfølgende kan stemme på. Han giver her tip til at skrive julesange:

”Man skal huske, at mange mennesker skal kunne relatere til den. Tekstindholdet i en julesang skal være noget, som mange kan nikke genkendende til. Melodien skal være catchy, uden at det bliver for meget. Og så er 99 procent af alle julesange i dur. Så en udfordring kunne være at skrive en julesang i mol! Det findes stort set ikke,” siger Phillip Faber, der selv er både komponist og arrangører.

”Musik skrevet i 2015 må gerne lyde af 2015, og jeg drømmer om et bredt felt. Jeg håber selvfølgelig, at vi får nogle traditionelle sange, der glider lige ind i øregangen, men en stille rock-ballade ville også være fantastisk,” siger Phillip Faber, der håber, at konkurrencen vil tænde den lille digter eller komponist, som en hel masse mennesker har i maven.

FAKTA

- Deadline for indsendelse af sange er den 1. oktober
- Sangen skal egne sig til fællessang
- Du/I skal selv have skrevet tekst og musik
- Sangen skal afleveres som video eller lydfil
- De 10 bedste julesange er planlagt til udgivelse af musikforlaget Edition Wilhelm Hansen.