Kodas årsberetning - dansk musik i 2011

Kodas årsberetning er nu klar med et overblik over dansk musik i det forgangne år. Og tallene for 2011 peger i retning af et rent jubelår. Der er fremgang på stort set alle områder, og Koda har gennemgået en voldsom effektivitetskur i 2011 – til gavn for medlemmer og kunder.

Det er lykkedes for Koda at øge indtægterne og dermed igen sikre medlemmerne – musikkens skabere – en væsentlig udbetaling. De samlede indtægter endte rekord højt på over 665 mio. kr.

Kodas tal viser også stor stigning i forbruget af dansk musik både i udlandet og herhjemme. Og de danske radiostationer gav masser af spilletid til navne som Fallulah, Rasmus Seebach og Xander.

Besøg årsberetningen her

Det kan du bl.a. læse i årsberetningen:


Direktørens beretning: ”Koda er klar til fremtiden”
Den danske dominans fortsætter: ” Dansk musik går sin sejrsgang i disse år – se hvad danskerne og udlandet lyttede mest til”
Danskernes medievaner er i opbrud: ”Den nyeste Koda-undersøgelse viser, at digitaliseringen af musikmarkedet tager syvmileskridt, og at der - set med Kodas optik - er mange positive træk ved udviklingen.”
Koda tættere på: ”Kodas strategi er klar: Man vil i øjenhøjde med både medlemmer og kunder.”
Forspring via effektivisering: ”Kodas databehandling er øget kraftigt i de seneste år. Det lyder omkostningstungt, men det modsatte er tilfældet.”

Klik her for at læse Kodas årsberetning. Publiceringsdato den 18.4.2011.

Kodas årsberetning er en integreret del af Kodas website og findes fra i år ikke længere i en trykt version.

For mere information kontakt:
Kommunikationschef Nicolaj Hyltén-Cavallius:
- Mail: nhc@koda.dk
- Tlf.: +45 2227 7921