The Minds of 99, vinderne af Karrierekanonen 2013, spillede lørdag på SPOT Festival.

Koda på SPOT Festival

I weekenden 2.-4. maj drog Koda af sted til SPOT Festival, hvor vi inviterede branche og medlemmer til grandprixreception og streamingdebat.

2014 står i grandprixets tegn, og den lejlighed benytter vi i Koda til at hylde og hædre det kreative arbejde, der ligger i at skrive sange. Det blev også markeret på SPOT Festival, da vi omgivet af pailletter, stjerner og grandprix-hits skålede for Melodi Grand Prix i Musikhusets dronningeloge.

 

Søndag formiddag var Koda med i SPOTS seminarrække, hvor vi havde allieret vi os med forskeren Rasmus Rex. Under overskriften ”streaming – facts and figures” stillede Rex skarpt på, hvad forskellige afregningsmodeller betyder for musikere. I panelet sad Anders Lassen og Morten Remmer fra Wimp, som debatterede fremtidsudsigter for streaming og svarede på spørgsmål fra en fyldt sal.

Læs mere om seminaret om streaming her

Tak til alle artister og branchekollegaer for en vellykket SPOT Festival.