Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Deltagerne ved debatten om den digitale udvikling i musikbranchen. Foto: Henning Hjorth

Koda på Folkemødet: Musikbranchens udfordringer til debat

Endnu et folkemøde på klippeøen er veloverstået, og igen i år var Koda til stede med både debatter og åbent hus. Koda brugte blandt andet anledningen til at gøre opmærksom på udfordringerne og mulighederne for musikbranchen og vores medlemmer i det digitale marked.

De sidste debatter er overstået, og boderne er pakket sammen efter endnu et velbesøgt folkemøde på Bornholm. Over de to dage, Koda var til stede i Allinge, har vi flittigt debatteret og gjort opmærksom på de danske komponister og sangskriveres udfordringer og muligheder i det digitale marked. Vi har holdt åbent hus for de mange besøgende, så de kunne høre mere om, hvad Koda går rundt og arbejder med i hverdagen. Og sidst men ikke mindst præsenterede Koda i fællesskab med en samlet musikbranche og Rambøll rapporten ’Dansk musikomsætning 2015’.

 

Fremgang i økonomi og musik

Den første debat, som Koda arrangerede, foregik i bagende solskin om torsdagen på Rosengades hoved-scene, og den handlede kort sagt om de muligheder og udfordringer, som musikbranchen og Kodas medlemmer står overfor i det digitale marked. Debatten åbnede med, at forsker ved Rytmisk Musikkonservatorium og Roskilde Universitet, Rasmus Rex, fremlagde sine seneste forskningsresultater om, hvordan overgangen til musikstreaming har påvirket vilkårene for danske musikere.

Rasmus Rex kunne fortælle, at selvom pladebranchen har været i krise, er dette ikke tilfældet for musikbranchen som helhed, for her har flere områder gennem den seneste årrække haft vækst. Den økonomiske vækst er dog for langt de fleste musikeres vedkommende ikke noget, som de mærker i dagligdagen, og det er der ifølge Rasmus Rex en oplagt forklaring på:

”For rigtig mange musikere er det svært at mærke, at det går godt i musikbranchen, når de ser på deres bankkonto. Det skyldes, at der er kommet mange flere musikere og værker til, som skal deles om branchens samlede økonomiske vækst. For eksempel kunne man i Fonas katalog vælge mellem og bestille cirka 20.000 forskellige album, hvor der i dag er der 30 millioner album tilgængelig alene på Spotify,” sagde han fra scenen i Rosengade og understregede, at den store udfordring for musikbranchen er at få markedet til at tjene nok penge, så endnu flere musikere for gavn af væksten.

 

”Gratis” musik skal dø

Rasmus Rexs pointe om vækstparadokset i musikbranchen blev der nikket genkendende til hos de to øvrige deltagere i torsdagens panel – Anders Lassen, direktør i Koda, og Henrik Daldorph, formand for IFPI – som begge fik mulighed for at svare på, hvad der ifølge dem skulle gøres for at ændre denne virkelighed. Sidstnævnte mente blandt andet, at stor del af svaret lå i at blive klogere på den store mængde data, som de nye digitale tjeneste kan tilbyde musikbranchen.

Omvendt findes løsningen ifølge Koda ved at påvirke den måde, som forbrugerne lytter til musik på. Ifølge Anders Lassen er der et stort potentiale i af få forbrugerne flyttet fra ”gratis” til betalende brug af musik – med andre ord, så må og skal ”gratis” musik dø, hvis væksten i branchen skal forsætte og komme flere musikere til gavn.

”Vi ser en kæmpe mulighed i, at forbrugerne begynder at betale for musikken igen. Selvom Napster og flere lignede tjenester i dag er lukket, findes der stadig en masse ”gratis” tjenester som YouTube, Spotify Free og lignende. Jeg tror, at det er nødvendigt, at disse ”gratis” muligheder stadig er tilgængelig lidt endnu, men muligheden for vækst findes ved at få flyttet de mange forbrugere fra disse gratistjenester til betalingstjenesterne – og dette skal blandt andet ske med politisk opbakning,” lød det fra Anders Lassen med henvisning til de såkaldte Safe Harbor-bestemmelser i e-handelsdirektivet, som fritager tekniske mellemmænd som for eksempel YouTube fra at licensere musikken.

 

Fra flow til on-demand

Om fredagen skiftede både emnet og vejret, da Koda afholdte sin anden debat, som handlede om fremtidens tv. På grund af silende regn var samtalen flyttet fra Rosengades hovedscene til tørvejr i teltet, og her var den noget mindre scene fyldt godt op med et panel bestående af en medieanalytiker, to brancheorganisationer og tv-branchen – repræsenteret i form af DR, TV2 og TDC. De kunne alle fortælle om en fremtid, hvor endnu flere danskere vil flytte sig fra det klassiske kabel-tv til apps og on-demand-tv, fordi det er mere bekvemmeligt og brugervenligt for forbrugerne.

 

Fremtidens tv har betydning for musikkens skabere

Dette er en udvikling, som umiddelbart lyder positivt set fra et forbrugerperspektiv, men det er knap så positivt for rettighedshaverne og produktionsmiljøet. Det skyldes, at der i dag sikres et stort beløb til de danske rettighedshavere og produktionsmiljøet gennem kabel-tv-distribution, og de penge risikerer at forsvinde i takt med distributionsmønstret ændrer sig.

”Der er i dag rigtig mange penge, som betales til Kodas medlemmer og andre rettighedshavere gennem retransmissionssystemet, men i takt med streamingtjenesternes stigende popularitet, vil de penge grundet den nuværende lovgivning ikke længere finde vej til vores medlemmer. Det drejer som om næsten to milliarder kroner, så enten kommer vi til at få mindre dansk indhold, eller også bliver de danske producenter af kulturelt indhold nødt til at gå tiggergang hos politikerne,” lød det i fredags fra Anders Lassen i Rosengade.

Læs mere om rapporten "Dansk Musikomsætning 2015"

Exception while creating a value.

Exception while creating a value.