Koda og Kulturpolitikken på folkemødet

11.-14. juni danner solskins-øen Bornholm rammen om Folkemødet, der har udviklet sig til Danmarks største træf for organisationer, NGO’er, råd og beslutningstagere. Koda er også til stede på Folkemødet, for kulturpolitik er vigtigt – ikke mindst under en valgkamp.

I år er Koda med i det tværkuturelle samarbejde ”Kulturen i Rosengade”. Gennem debatter, oplæg og kunstneriske indslag arbejder 16 kulturorganisationer og -foreninger på i fællesskab at sætte kulturpolitikken på dagsorden.

Læs også: Tre dage med fuldt program på Folkemødet 2014

I Rosengade har Koda Skolekontakt, i samarbejde med Kulturministeriet, en event med to skoleklasser, som kommer og opfører deres egenkomponerede sang sammen med Jørgen Thorup og Nana Jacobi  - begge coaches fra Koda Skolekontakt. Eventen er et oplæg til en debat ml. kulturministeren og Anders Bondo om de kreative fag i folkeskolen.

Læs mere om aktiviteterne i Kulturen i Rosengade her

Folkemødet er også stedet, hvor Musikbranchen offentliggør nøgletal for omsætning og antal beskæftigede årsværk for på den måde at skabe synlighed for musikkens samfundsøkonomiske betydning. Her er Koda vært for en paneldebat under overskriften ”spiller det for musikbranchen”, hvor bl.a. Anders Lassen deltager. Dette foregår i Kulturens telt som er placeret på indermolen i Allinge havn

Program:

Torsdag 11.06 kl. 15.30-17.00 ”Spiller det for musikbranchen?” Debat og præsentation af Dansk Musikomsætning 2014 – Kulturens telt

Fredag 12.06 kl. 12.00-14.00 – Koda skolekontakt og debat om kreative fag i folkeskolen - Kulturen i Rosengade

Er du i Allinge, så kig forbi Rosengade – der er dagen igennem fokus på kulturen med debatter og indslag. Om aftenen er der koncerter med bl.a . Mads Langer, Niels Hausgaard og Barbara Moleko.