Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Karriereinspiration med Jules Wolfson, Cutfather og Kenneth Bager

I dette forår fortsætter vi succesen fra efteråret, når vi sætter fokus på musikkens skabere i seminarrækken "En sangskrivers bekendelser". Nu byder vi igen markante musikskabere velkommen i vores kantine til at fortælle deres historier og dele deres erfaringer.

Til årets første seminar d. 3. februar 2015 er vi glade for at byde velkommen til Jules Wolfson, Cutfather og Kenneth Bager.

Med disse tre erfarne herrer i sofaen får du mulighed for at opleve mændene bag nogle af tidens mest toneangivende musikudgivelser og høre dem fortælle om, hvordan de både som producere og komponister har medvirket til at skabe danske og internationale tophits. Hvad skal der til, når man gerne vil markere sig på scenen som sangskriver eller producer? Det spørger vi dem om, når vi igen byder på vidensdeling og anekdoter fra markante personligheder fra det danske musikmiljø.

Jules Wolfson

I 2002 stiftede Jules Wolfson sammen med sin partner Jon Andersson Ørum og duoen Nik & Jay produktionsselskabet Nexus Music. Hermed indledte de et helt nyt kapitel i dansk musikhistorie. Ud af Nexuskollektivet kommer bl.a. Nik & Jay, Joey Moe, Burhan G, Sisse Marie, Clemens og Alex, og samme producerkollektiv står bag en omfattende liste af de hits, som vi har hørt i radioen de sidste 12 år herhjemme.

Med en udsøgt evne til at skabe massive ørehængere, øje for iscenesættelse af kunstnere, en kommerciel markedstilgang samt en forståelse for trends spiller Jules en markant rolle som producer og entreprenør. Resultatet taler for sig selv med en lang række priser og talrige guld- og platincertificeringer. Jules vil dele nogle af de historier med os, som har været vitale for hans og Nexus' succes.

Cutfather aka Mich Hedin Hansen

Mich voksede op i Holbæk med sin mor, der drev en danseskole. Som ung dansede han breakdance og med en naturlig interesse for musikken, og ikke mindst  DJ-genren, blev navnet Mich hurtigt erstattet med producerpseudonymet Cutfather, og han vandt bl.a. Danmarksmesterskaberne i mix flere gange i slutfirserne og blev nummer to ved verdensmesterskabet. I 1987 startede han et samarbejde med produceren Carsten Schack, og under navnet Soulshock & Cutfather modtog de bl.a. en grammy-nominering i 1991 for hittet "Fly Girl" skrevet til den amerikanske rapper Queen Latifah.

Cutfather har siden været en del af flere succesfulde producerkonstellationer, herunder Cutfather & Joe, og har siden 2006 samarbejdet med produceren Jonas Jeberg i flere sammenhænge.

Passionen for musikken, et evident hitøre og et talent for beats har gjort Cutfather til en af vores største producere, og han har siden karrierens start leveret beats, hits og hooklines til en lang række af verdens største popstjerner - herunder Kylie Minogue, Christina Aguilera, Pussycat Dolls, Jamelia, Jordin Sparks og mange mange andre. Cutfathers historier og viden er omfattende og hans latter smittende, så der er lagt op til et seminar i det bedste selskab.

Kenneth Bager

Han ses af mange som Godfatheren i det danske klubmiljø. Manden fra Hobro har været verden rundt musikalsk mere end én gang, og titlerne på hans CV tæller bl.a. producer, sangskriver, pladeselskabsejer, DJ, eventmager, festivalejer og entreprenør.

Det er projekter med stor musikalsk spredning, der kendetegner Kenneth Bager; fra letbenet pop tilbage i tiden til Cartoons og Whigfield, henover Bliss, Hess Is More og Aura. I dag er Kenneth dels sig selv som kunstner med udgivelser i eget navn, dels A&R mand og chef på pladeselskabet Music For Dreams, DJ med hele planeten som legeplads, COMA-fest bagmand og arrangør, stifter af Apple Flower Festival sammen med kokken Claus Meyer og meget andet.

Glæd dig til at møde en af de mest spraglede personer udi skabelse af musik med farver fra hele paletten.

Følg med når vi livestreamer arrangementet

Vi livestreamer hele medlemsseminaret, så du kan følge med hjemme fra sofaen. Det foregår på live.videotool.dk/koda tirsdag d. 3. februar kl. 17-19.

Livestreamingen kræver ingen tilmelding, men for at du ikke glemmer det, kan du tilmelde dig en sms-reminder.

Tilmeld dig ventelisten

Der er ikke flere ledige pladser i Kodas kantine på dagen, men du har mulighed for at tilmelde dig ventelisten. Så kontakter vi dig, hvis der skulle blive en ledig plads.

Program - "En sangskrivers bekendelser"

 

  • 3. februar 2015
    Jules Wolfson, Cutfather og Kenneth Bager
  • 3. marts 2015
    Allan Olsen og Dorthe Gerlach
  • 14. april 2015
    Niels Skousen og Nikolaj Nørlund
  • 19. maj 2015
    Wafande, Pharfar og Fresh-I