Julehits på repeat år efter år

Tal fra Koda viser, at danskerne lytter til de samme julehits år efter år. En blanding af genkendelighed og noget uventet giver sangene hit-karakter, men den helt store årsag til, at vi fortsætter med at høre de samme julesange år efter år, finder vi i vores ungdom.

Det er det samme hvert eneste år. Julestemningen sænker sig over landet og bringer traditioner med sig. Vi drikker gløgg og spiser æbleskiver, og så nynner vi med på de samme julehits år efter år.

Nye tal fra Kodas database viser, at det er velkendte julehits med mange år på bagen, som vi danskere lytter til år efter år. Listen har tilmed ikke ændret sig væsentligt de seneste mange år, og det er der en ganske god forklaring på. Hjerneforskeren Peter Vuust, der leder ’Center for Music in the Brain’ og er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, fortæller, at forklaringen skal findes tilbage i vores ungdom.

”Julemusikken skaber betingede reflekser, som følelsesmæssigt minder os om juleerindringer fra vores ungdom, og derfor hører vi dem år efter år, fordi de vækker følelser i os. Vi kan bedst lide, det musik vi hørte i de unge teenageår. Det skyldes, at musik knytter sig til hukommelse, og man har stærke førstegangsoplevelser med musik i den periode,” forklarer han.  

Forklaringen tydeliggør samtidig, hvordan de samme julehits kan hitte blandt både unge og gamle. Sangenes høje alder betyder nemlig, at mange generationer har haft mulighed for at høre sangene i netop deres ungdom.

Jo mere vi hører sangene, jo bedre kan vi lide dem

Ved at høre de samme sange jul efter jul opstår en psykologisk effekt som betyder, at vi bedre kan lide en given sang, når vi hører den mange gange. Fordi julesange er såkaldte lejlighedssange, så fungerer real-lyd såsom lyd af klokker, heste og slæder desuden særligt godt, fordi det minder os om, at det netop har med jul at gøre.

Hittene var dog næppe blevet de julehits, de er, hvis det ikke også var for selve kompositionerne, som tilfredsstiller vores hjerne.

”Det gælder for al musik men særligt for julehits, at de skal ramme balancen imellem, noget vi genkender og noget uventet og nyt, som skurrer lidt i vores ører,” fortæller Peter Vuust. 

I den anden ende af hit-spektret er det vilkår, som alle hits er underlagt og som indtræffer, når et hit bliver en landeplage, og folk ikke længere kan lide sangen.

Julesange når imidlertid aldrig at undergå denne grumme skæbne, da vi hvert år får en pause fra dem, inden de vender tilbage næste jul og vækker en genkendelsens glæde i os. Derved kan de samme sange blive ved med at hitte år efter år uden at blive landeplager.

Alletiders julehit var tiltænkt påsken

Hvis man gennemgår de mest spillede julesange på Kodas top-10, bliver de oplistede karakteristika for et julehit da også indfriet – ikke mindst i alle tiders største julehit, ’Last Christmas’, som igen i år topper listen.  

Whams hit fra 1984 er ganske simpel i sin opbygning med kun fire akkorder nemlig de samme fire akkorder, som mange kender fra børnesangen ’Æblemand’. Dermed er sangens struktur let genkendelig, hvilket forstærkes af at de samme ord bliver gentaget igen og igen. Og hvis man lytter godt efter, så er også reallyds-faktoren opfyldt med kanelyd og bjælder i baggrunden flere steder, ligesom det nødvendige modstykke til det genkendelige også er at finde i sangen.  

”Sangens grundstruktur er ikke kompleks, men melodiens første tone ligger uden for harmonien, og sammen med de mange fraseringer, som varierer sangen, betyder det, at sangen er genkendelig men også rummer noget nyt, så vi ikke keder os,” forklarer Peter Vuust.

Whams vej til toppen af listen var dog næppe gået så let, hvis det alene havde stået til George Michael, der har komponeret sangen. En anekdote vil vide, at da Wham oprindeligt præsenterede nummeret for pladeselskabet, hed det nemlig ’Last Easter’. Til glæde for mange lyttede George Michael heldigvis til pladeselskabet, da de foreslog ham at ændre sangen, så det blev til det hit, vi alle kender i dag.