Komponisten Jacob Groth har komponeret musikken til en lang række tv-serier bl.a. Taxa, Rejseholdet, Ørnen, Krøniken og Livvagterne. Også musikken til filmatiseringen af den svenske Stieg Larssons Millenium-trilogi er skabt af Jacob Groth og født ud af hans guitar. Men Jacob Groth er ikke født med en guitar i hånden:
"Jeg er ikke ud af et hjem med klaver. Det nærmeste, vi kan komme det rent kunstneriske, er, at min morbror var en berømt træ-snitter fra Bornholm, som lavede Vølvens Spådom. Min interesse kommer lidt ’i trods’, og jeg fik overhovedet ikke nogen support hjemmefra. Min far var en meget autoritær mand, som dengang ikke syntes, at der var nogen fremtid i det, jeg lavede (indtil han kunne se, at det ikke var så tosset). Min halvbror spillede i et pigtrådsorkester på Bakken og kom med en flot, rød guitar og havde fået et job som opvarmning til Peter Belli. Det kunne pigerne godt li’. Og så tog jeg guitaren på og stod foran spejlet. Det kunne give nogle gratis point. Og ja, det var sådan, jeg startede med at spille guitar", smiler Jacob Groth.
Jacob og vennen, Rumle Hammerich’s første band, hed Skarabæen. Og herefter fulgte, Klosterband, hvor Rumle Hammerich også senere kom med. Andre bandkonstellationer fulgte: Hæs og Blæs med Bent Hesselmann, Søren Kragh-Jacobsens Biorytmer, og efterfølgende eget band, Jacob Groth Band.
"Jeg var blevet meget fascineret af guitarspillet, og begyndte at spille nogle akkorder og at hænge ud med Rumle Hammerich, som gik i en klasse under mig på Ingrid Jespersen. Vi kunne spille (I Can’t Get No) Satisfaction og spurgte rektor Kabel, om vi måtte spille den… det gik dog ret skidt. Derfra gik det slag i slag. Jeg forsøgte mig med at gå i gymnasiet, blev smidt ud fra Ingrid Jespersen og kom på Christianshavns Gymnasium, og fortsatte til og med 2. G. Og så flyttede jeg hjemmefra i en alder af 17 år. Min far, som var højesteretssagfører sagde til mig: 'Der er ingen fremtid i det der,' og jeg tænkte, jeg skal vise dig senior!"
Min far, som var højesteretssagfører sagde til mig: 'Der er ingen fremtid i det der,' og jeg tænkte, jeg skal vise dig senior - Jacob Groth
Anerkendelsen fra faderen kom dog – som forventet: "I 2001 udgav Søren (Kragh Jacobsen) og jeg albummet Isalena, og ved en koncert på Toldkammeret stod min far helt oppe forrest og var rævestolt af mig".
I en del år arbejdede Jacob Groth som studiemusiker, men da vennerne begyndte at studere på filmskolen, dukkede der nye muligheder op:
"Ret tidligt begyndte nogle af mine venner på filmskolen. Og jeg følte, at jeg havde en tæft for det – at kunne få musikken/lyden ind bag billederne. Så begyndte jeg at lave musik for forskellige afgangsfilm, samt musik for Statens Filmcentral. Den første egentlige spillefilm, som jeg lavede musik til, var ’Charly og Steffen’. Og så kom Rumles første film, ’Otto Er Et Næsehorn’, og Søren spurgte mig, om jeg ville skrive et stykke til ’Vil Du Se Min Smukke Navle’. Han skrev selv musikken sammen med Leif Lindskov, og jeg spillede guitar på scoret".
Det blev starten på en lang karriere med film som omdrejningspunkt, siger Jacob Groth, og går i dybden med virket som bestillingskomponist:
"Det er en form for entreprenørvirksomhed, jeg har, og jeg er god til at finde mulighederne. Mit virke som filmkomponist er noget af det mest kompromisløse, der er. Jeg kan starte med noget neoklassisk i starten af en film, og ende med punk – det er hybriden af musik. Jeg har en totalt kunstnerisk frihed, men jeg har egentlig aldrig oplevet, at jeg ikke har haft hjertet med".
I 2006 udkom den svenske forfatter Stieg Larssons 'Mænd Der Hader Kvinder' på dansk, og det kom til at vise sig at have stor betydning for Jacob Groth:
"Jeg sad på et tidspunkt sammen med Rumle i et fly på vej til Barcelona, hvor vi hver især sad og læste i ’Mænd Der Hader Kvinder’ og nærmest læste om kap. Det, der triggede mig, var hovedpersonens rejse og alle Stieg Larssons holdninger, og alt det vi ikke ved om ting, der foregår i demokratier. Det påvirkede mig meget, og da jeg kom tilbage, fandt jeg ud af, at der var et lille filmselskab i Sverige, Yellowbird, som skulle stå for filmatiseringen af Millenium-trilogien. Jeg tog kontakt til dem, og ja.. resten er historie – det endte med at blive til 9 timers tv og film. Det med at lave musik til Stieg Larssons bøger er meget tilfredsstillende - både kunstnerisk og kommercielt. Der er mange i deres karriere, der ikke oplever det. ’Mænd Der Hader Kvinder’ er på alle måder noget af det stærkeste, der er kommet fra de nordiske lande".
Det med at lave musik til Stieg Larssons bøger er meget tilfredsstillende - både kunstnerisk og kommercielt - Jacob Groth
For nylig opførte Jacob Groth sammen med Danmarks Underholdningsorkester åbningskoncerten ved SPOT-festivalen i Århus med netop musikken til Millenium-trilogien som omdrejningspunkt. Og under prøverne bad Jacob Groth orkestret, som i øvrigt bestod overvejende af en del kvinder, om at sætte sig i Lisbeth Salanders (hovedpersonen i Millenium-trilogien) sted for at få den helt rette følelse frem i musikken - Lisbeth Salander har bidt sig fast i Jacob Groth på mange måder.
Jacob Groth arbejder her, der og allevegne. Som han selv siger det: "Musikken flyder ud af mig alle døgnets 24 timer. Jeg skaber altid. Alt den musik jeg laver, bliver brugt. Proppen er af’e".
Tiden bliver fordelt mellem studiet i en baggård i ydre København, ødegården i Sverige eller studiet i LA:
"Det skal være nogen steder, hvor jeg godt kan li’ at være. Jeg har brugt nogle penge på at finde et dejligt sted i LA. Hvis jeg boede i en ’condo’ et eller andet sted, er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne skabe. I Småland på min ødegård, kan jeg også skrive. Jeg er ret romantisk - der skal være hyggeligt, der skal være nogle af mine ting, og der skal være stemning - SÅ kan jeg arbejde. Det forlænger livet, tror jeg. Jeg købte mit hus i Småland i 1991, og jeg har et liv deroppe, hvor jeg småsludrer med naboerne o.s.v. Det samme gør sig gældende i LA. Jeg er god til at assimilere, og jeg suger af miljøerne til min musik. Jeg kan grounde der, hvor jeg er. Det med den tværatlantiske komponistvirksomhed eller den internationale komponistvirksomhed, var noget, min revisor fandt på", griner Jacob Groth.
Når en bestilling tikker ind hos Jacob Groth, går han ofte metodisk til værks, men melodierne kan opstå når som helst – også om natten:
"Jeg kan vågne om natten og have en melodi, så får jeg den ned på en lille voice-recorder. Men da jeg i virkeligheden er en bestillingskomponist, forgår det oftest ved, at jeg sidder med en scene foran mig - hvis ikke billeder, så sidder jeg med manus. Jeg kommer ofte meget tidligt på i processen, og starter tit med at lave et whiteboard, hvor jeg sætter de opgaver op, der skal laves. Og jeg finder ud af, hvad det er for en ’værktøjskasse’, jeg skal pakke. Da jeg ex skulle lave Krøniken, vidste jeg, at hovedtemaet ikke skulle indeholde klaver, for ikke at lægge sig op ad Matador – så det blev for obo. Der er nogle ’indpakninger’, der bestemmer. Et tema kan godt transformere sig fra noget meget småt. Jeg forsøger at lave noget, der er så melodisk interessant, at det kan morfe sig ud i alle mulige former. Jeg kan også aflæse en scene rent dramaturgisk, så jeg går meget fokuseret til værks – meget metodisk".
I arbejdet som filmkomponist er samarbejde en afgørende faktor, fortæller Jacob Groth, som har sine faste samarbejdspartnere i medarbejderne Ole og Søren, som sidder på hver sin side af Jacob i studiet i Danmark, og som også er faste rejsepartnere, når turen går til LA:
"Samarbejdet med de mennesker betyder enormt meget. Jeg er en meget trofast arbejdsgiver. Vi har et sprog sammen, og det er mennesker, der virkelig forstår min musik. Det betyder meget for mig professionelt og socialt. Ole har rejst meget med mig rundt omkring. De er også med i LA, men i LA har jeg også en music-editor. Ole og Søren rejser med mig, og vi har fået mange oplevelser sammen. Der er søde mennesker overalt, men jeg bryder mig ikke så meget om det amerikanske samfund. Det er utrygt, og det var ikke ’The American Dream’, da jeg første gang tog til LA – det var mere et spørgsmål om ’kan jeg det her’? Men jeg fik en henvendelse fra en agent, og så opstod muligheden for at lave en højtprofileret tv-serie. Jeg tog over i 5 uger og lavede en tv-serie. Det førte til spillefilm, og nu er jeg i gang med Midnight Texas. Hvis jeg hægtede mig på, tror jeg godt, at jeg kunne arbejde dér, resten af min karriere. Men hvis nu, der kunne være noget et andet sted, kunne jeg godt finde på at prøve det. Men det er lige indtil Spielberg ringer, så kan man godt stikke piben ind", smiler Jacob Groth.
Man kan spørge sig selv, om Jacob Groth ikke allerede har opnået meget af det, en filmkomponist kunne drømme om, men der er endnu uudforskede muligheder, der venter forude:
’Jeg har lavet alt, hvad jeg kunne drømme om, og jeg er taknemmelig for alt, hvad jeg har lavet. Men jeg har stadig en barnlig og naiv skaberglæde, og når jeg spiller dét, jeg skaber, for min kæreste eller børn, og de siger, at det er godt… netop dét vil jeg gerne opleve igen og igen. Jeg vil også gerne udforske det europæiske marked og eventuelt lave noget mere i Tyskland. De kunne godt bruge en som mig til at få niveauet op’, smiler Jacob Groth og kigger lidt drømmende ud af vinduet: ’En verdensturne med min filmmusik baseret på mine værker. Det behøver ikke at være i kæmpe koncerthalls: Men hvis jeg kunne rejse rundt og spille 25 koncerter – fuldstændig på musikkens egne præmisser, det ville være ’a dream come through’.
Jeg har lavet alt, hvad jeg kunne drømme om, og jeg er taknemmelig for alt, hvad jeg har lavet - Jacob Groth
TRE HURTIGE TIL JACOB GROTH:
1. Hvad er dit hidtidige musikalske højdepunkt?
"Det kan være musikalske højdepunkter, som ingen kender til. Ex lavede jeg musik til Rumle Hammerichs film ’Young Andersen’, som vandt en Emmy. Det er noget af det mest forunderlige musik, jeg har lavet."
2. Er der nogen, du kunne tænke dig at møde, som du endnu ikke har mødt?
"Jeg kunne godt tænke mig at tale med Paul McCartney og Sting, som er to kunstnere, som jeg beundrer ret meget. Fyrene fra Coldplay, ex Chris Martin, er nogle, der har meget på hjertet, og formår at gøre stadionkoncerter intime. Martin Scorsese og David Lynch er også fantastisk spændende. Angelo Badalamenti har lavet Lynchs musik gennem årene og er en meget gammel mand, og musikken fra Twin Peaks er noget af det, der har påvirket min opfattelse af filmmusik allermest. Når man går ind i andres kunstneriske rum, kan der være blindgyder og trapper, men hvis man videregiver sin kunst til andre, som komponist eller filmskaber og gerne vil invitere andre ind, så har man også et ansvar. Det skal påvirke nogen, og her er David Lynch spændende, for det balancerer lige på grænsen."
3. Har du en yndlingsguitar?
"Guitaren – jeg elsker guitaren, og der er noget med, hvordan musik bliver skabt på en guitar. Når man spiller guitar, bliver melodien nødt til at komme ud af guitaren. Det melodisk frie kommer ud af guitaren. Jeg købte min yndlingsguitar, en Fender Malibu i New York i 1975 – den har fulgt mig meget."
Læs mere om Jacob Groth
Hør musikken fra Stieg Larsson Millennium Trilogi her
