Får Koda rapportering af musik, der bliver spillet i radioen? Er der lavet aftaler med kirkerne om brug af musik? Jeg har et filmselskab – hvad skal jeg gøre, når jeg skal bruge musik? Og hvad skal jeg gøre, når jeg spiller koncerter i USA?
Det var nogle af de spørgsmål, som blev stillet til medlemsarrangementet, da Koda for nyligt bød medlemmer velkommen til en aften, der skulle gøre medlemmerne klogere på Koda, NCB og Gramex samt på Kodas støtteordninger.
Mette Bjørneboe Peters, Medlemskonsulent i Kodas Forlags- og Medlemsservice, bød medlemmerne velkommen og satte dermed scenen for en lærerig og inspirerende aften om rettigheder og støttemuligheder. Aftenens første punkt var en gennemgang af ’alt det med rettigheder’ samt den vigtigste jura bag musik-skabernes rettigheder ved Juridisk Konsulent i Forlags- og Medlemsservice, Jakob Thors.
Introduktion til GramexEfter denne gennemgang, overtog Gramex’ Tino Møllerberg scenen, og gav medlemmerne et godt indblik i, hvordan Gramex varetager rettigheder på vegne af de udøvende kunstnere samt pladeselskaberne/producenterne. Tino mindede også om at søge støtte fra Gramex til musikfremmende formål, hvor næste ansøgningsfrist er den 27/1 – 2017.
Tino overlod herefter mikrofonen til Gina Rosland Eide fra NCB, som introducerede medlemmerne til mekaniske rettigheder, dvs. musik udgivet i fysisk format. Gina fortalte, at når komponister, forfattere og forlag melder sig ind i Koda, overdrager de forvaltningen af både deres fremførelsesrettigheder og deres mekaniske rettigheder til Koda. Derefter overdrager Koda de mekaniske rettigheder videre til forvaltning i NCB. Gina pointerede endvidere, at man på NCBs hjemmeside kan registrere sin udgivelse. "Når vi modtager en ansøgning/registrering, så matcher vi den op imod Kodas værksystem, så vi kan sikre, at pengene havner rette sted".
Herefter overtog medlemskonsulent Nynne Cleiren, også fra Forlags- og Medlemsservice, scenen. Deltagerne fik et indblik i mulighederne på Kodas hjemmeside, hvor man kan finde information om støttemuligheder, udbetaling og meget mere. Nynne introducerede også Kodas selvbetjeningsløsning, Mit Koda, som er stedet, hvor man som medlem blandt andet registrerer sine værker og rapporterer sine koncerter. Medlemmerne blev også guidet igennem værkregistrering, koncertrapportering og ikke mindst det mest interessante på Mit Koda, nemlig ’Søg afregning’, hvor man som medlem kan finde en masse information om udbetaling af de enkelte værker. Nynne gav et par gode råd med på vejen:
Stor var interessen, da Jesper Hansen, DJBFA og Kodas Legatudvalg efterfølgende gik på scenen for at tale om Kodas støttemuligheder, som udgøres af Kodas kollektive båndmidler og Kodas kulturelle midler.
Kodas Legatudvalg sidder for et år ad gangen, har delt den første pulje ud i starten af året, og har for nylig siddet med den anden pulje mellem hænderne, som er Kodas kulturelle midler.
Jesper Hansen er film og mediekomponist: "Jeg har i år kigget på over 1700 ansøgninger. Vi er næsten altid enige, når en ansøgning er god, men der kan være mange ting, der er væsentlige at fremhæve, så prøv at spørge dig selv":
Og endnu et par gode råd fra Jesper Hansen: ’Der er ikke nogen garanti for, at vinyler bliver solgt, bare fordi de bliver trykt, så tjek op på priserne og hav en vision for det. Og husk at du kan vedhæfte op til 3 stykker musik, så vedhæft musik, der er aktuelt for det, du sidder med lige nu, men også gerne noget, der repræsenterer noget, du tidligere har lavet. Husk på, at vi i år har haft 1700 ansøgninger, så tænk over, hvordan du kan gøre os i udvalget glade (tænk over, at der sidder et udvalg, der skal se på det), ex send en Pdf-fil ind i stedet for en Word-fil – gør det let for os, men alle ansøgninger bliver behandlet seriøst. Og vær i god tid - lad være med at sende ind lige i sidste øjeblik’.
Næste ansøgningsfrist er til Kodas kollektive båndmidler er den 1. februar 2017. Ansøgningsskemaet er åbent fra midt januar.
Hvad kan man søge støtte til?
Man kan søge ex. arbejdslegater og rejselegater, men ikke søge til udgifter, der allerede har været afholdt. Husk, at vi skal se et regnskab, og vi må ikke udbetale støtte, hvis indtægterne overstiger udgifterne.
Kan man vedlægge noder?
Ja, det kan man (ex partiturmusik).
Hvis man søger ex 20.000 kr. til et pladeprojekt, kan man så godt få 10.000 kr.?
Ja, men det er ikke sådan, at man skal søge det dobbelte, for så får man nok halvdelen. I stedet – søg det du skal bruge, og nogen gange vil et skulderklap på ex 5.000 kr. være fantastisk.
Efter et musikalsk indslag med Karl Bille (Århus) og Sofia Storck (København) fik medlemmerne mulighed for at stille repræsentanter fra Gramex, NCB og Koda alle de spørgsmål, som lå dem på sinde. Og der var spørgsmål til såvel udlandsområdet, til juristen, til rapporteringskonsulenterne og ikke mindst til Forlags- og Medlemsservice.
Medlemmer var blandt andet nysgerrige på:
Om Koda
Koda blev stiftet i 1926 og fylder dermed 90 år i år den 30. november. I 1935 blev Koda statskoncessioneret af Kulturministeriet til at opkræve betaling for brug af musikken. Koda er en nonprofit medlemsorganisation med en bestyrelse, som medlemmerne har udpeget. Beslutningsprocessen er dermed 100 % demokratisk. Koda har godt og vel 100 ansatte, som arbejder i 10 forskellige afdelinger, og omsætter for 850 mio. kr. årligt. Koda har en af verdens laveste administrationsprocenter på 10 % i administrationsgebyr.
