Fratrædelse i Koda

Direktør i Kodas kommercielle afdeling Trine Nielsen har opsagt sin stilling. Trine Nielsen tiltræder i stedet stillingen som områdedirektør i Kulturstyrelsen, hvor hun indgår i direktionen. Kulturstyrelsen dækker områderne: Bibliotek, Medier og Digitalisering, Kulturarv og Arkitektur, Kulturinstitutioner og Driftsstøtte og Kunststøtte.

Trine Nielsen skal arbejde med at styrke samspillet mellem kunst, kulturarv, biblioteker og medier og fremme udvikling og udnyttelse af den øgede digitalisering i kultur- og medielandskabet.

Trine har spillet en stor rolle i Kodas udvikling, og det er flot, at hun nu har fået et så vigtigt og spændende job. Ansættelsen som områdedirektør i Kulturstyrelsen er et naturligt skridt fremad i Trines karriere.
Koda ønsker Trine held og lykke med de nye udfordringer.

For yderligere information kontakt:

Kommunikationschef Nicolaj Hyltén-Cavallius
nhc@koda.dk

Koda

Landemærket 23-25
Postboks 2154
DK-1016 København K