Deres første møde i begyndelsen af 1980'erne var ikke ligefrem præget af god kemi. Elisabeth Gjerluff Nielsen optrådte på et københavnsk spillested med sit band Voxpop, og nede foran scenen stod en stor knægt, der ikke syntes, at musikken var punket nok. Så han kastede vand op på sangerinden, der blev noget rystet over reaktionen fra den unge Jacob Binzer.
Han fik som bekendt senere afløb for sin hang til heftige akkorder som guitarist i D-A-D og kom ved et tilfælde til at arbejde sammen med Elisabeth Gjerluff Nielsen, da hun fik brug for en guitarist efter at have lagt Voxpop i graven i 1984.
- Nogen foreslog mig at tage fat i den her wonderkid, og på det tidspunkt var jeg ikke klar over, at det var ham. Men det var skønt med unge kræfter, som kunne være med på min soloplader og turneer, fortalte Elisabeth Gjerluff Nielsen ved årets sidste udgave af seminarrækken ”En sangskrivers bekendelser”.
Her kom det også som en overraskelse for mange, at det – på papiret – umage makkerpar har skrevet sange sammen. Den allerførste, ”Holder øje med dig”, blev et kæmpe hit for Søs Fenger, og senere er det blevet til flere numre, der ligger meget langt fra D-A-D’s hårde rock.
- Jacob er jo faktisk lidt af en skabsballademager, lød det smilende fra Elisabeth Gjerluff Nielsen, hvilket guitaristen fra Danmarks første cowpunkband ikke var bange for at give hende ret i:
- Hvis man lytter godt efter, er det element der også på de tidligere D-A-D-plader, sagde Jacob Binzer og afslørede, at ”Holder øje med dig” blev til på et gammelt klaver, som han havde købt af skuespilleren Olaf Ussing.
- Jeg havde siddet længe og arbejdet med melodien hjemme i min lejlighed, og så tog jeg ud til Elisabeth og spillede den for hende. Hun fik hurtigt lavet en tekst til, og så indspillede vi ellers sangen på et analogt magnetbånd.
Det med at få en følelsesfuld og autentisk tekst ind i en sang har aldrig været et problem for Elisabeth Gjerluff Nielsen, der kaldte den del af processen for ”stemningsarbejde”.
- Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at man ikke kan skrive gode sange, hvis man ikke har noget at skrive om. Så alt, hvad jeg har skrevet om, er gået igennem mig selv. Jeg gør det ikke bevidst, men det er bare sådan, det er. Udtrykket får en værdi, når det flyder gennem én, konstaterede hun og fortalte om tilblivelsen af Voxpops nok mest kendte nummer ”Blå mandag”.
- Vi sad på et hotelværelse i Aarhus og skrev den her sang. Jeg havde en idé til en tekst, og det var et univers, der udsprang af, at vi var rimelig unge. Jeg var måske 19 år og havde fornemmelsen af at være ung i en tid, hvor alting var så skide problematisk. Der er hele tiden en atomsky over hovedet på én, og du kan ikke få noget arbejde. Du skal ikke regne med noget og skal selv finde ud af det. Og det tog jeg så på mig.
Sangen ”Roser på sne” tog kun 12-14 minutter at skrive teksten til, og Elisabeth Gjerluff Nielsens råd til kollegerne i forsamlingen var da også at dyrke det spontane og få hjælp fra andre, hvis ordene driller.
- Når ting ikke lykkes, så smid det væk og gør noget andet. Man skal ikke pine sig selv, hvis man ikke kan skrive en tekst. Så kan man noget andet, og det er godt at finde ud af, hvad man er god til, for så bliver man bedre til at samarbejde.
Hvor Elisabeth Gjerluff Nielsen ofte begynder med at have en tekst, er det lige omvendt for Jacob Binzer og D-A-D. Det legendariske hit ”I won’t cut my hair” opstod ved, at bassist Stig Pedersen fandt på et riff i tonerne e, g og a, og siden da er musikken næsten altid kommet først. Sådan er det også, når Jacob Binzer sætter musik på, han ikke har hørt før.
- Teksten er slet ikke det første, jeg lytter til. For mig handler det mere om harmonier og arrangementer. Jeg griber fat i nogle ord, men det er først senere, at jeg får hele teksten med, sagde han.
Med albummet ”No fuel left for the pilgrims” gik D-A-D for alvor ind i den hårde rock, og inden da havde Jacob Binzer eksperimenteret på livet løs med inspiration fra så forskellige navne som Hank Marvin og AC/DC.
Hjemme i lejligheden på Vesterbro brugte han lang tid på at indspille akkorder og temaer, men ideen til monsterhittet ”Sleeping my day away” kom ud af det blå på en øvelejr i Stig Pedersens forældres sommerhus.
- Vi sov hele dagen, røg en chillum og spillede så til langt ud på natten. Pludselig var der én, der sagde ”Sleeping my day away”, og det var først, da den overskrift kom på, at nummeret blev forløst.
Ørehængeren med det velkendte riff gav genlyd internationalt og skaffede dem en verdensomspændende kontrakt med Warner Brothers. Der blev linet op til det store globale gennembrud med MTV Headbangers Ball som en af de vigtigste platforme. Men da D-A-D-medlemmerne sad klar til at se premieren på deres nyeste video på den populære kanal, dukkede der pludselig et nyt amerikansk band op på skærmen, der hed Nirvana.
- Lige der skete der et kæmpe brud. Vi havde ikke været med i hairmetal-bølgen, men de bands blev SÅ umoderne på ingen tid, og det kostede os, fortalte Jacob Binzer og understregede, at man som band altid skal have fingeren på pulsen.
- Man skal vide, hvor det hele bevæger sig hen, man skal ikke begynde at rette sig efter det, der er ude. For så er man allerede syv skridt bagefter. Men man skal prøve at danne sin egen vej i sin tid.
For Elisabeth Gjerluff Nielsen var det lidt af en omvæltning at gå fra at være i et band til at skulle gøre det meste selv som soloartist. Men hun nød at kunne bestemme fuldt ud over sangskrivningen, som hun har meget klare holdninger til.
- En god sang skal du kunne synge for mig lige her. Den skal kunne klare sig uden et stort stativ af riffs og alt muligt andet. Det er selvfølgelig også fordi, at jeg er optaget af, hvad det er, man synger. For jeg synes jo dybest set, at hvis man ikke har noget at synge om, så kan man lige så godt lave instrumentalmusik. Ord er meget stærke, og jeg kan blive ked af, hvis jeg kan høre, at folk ikke gør sig umage med at bruge dem, sagde hun.
For Jacob Binzer er det vigtigste, at der er et flow i ordene, som passer til kompositionen. Og da et af Koda-medlemmerne i salen ville vide, hvad han og Elisabeth Gjerluff Nielsen mente om de mange sangskriverkurser, der blandt andet udbydes på forskellige høj- og aftenskoler, lød hans svar:
- Det er vel lidt ligesom at lære at lave film. Om der kommer bedre sangskrivere ud af det, ved jeg ikke. Men jeg kan bare ikke tro, at det er der, at den store kunst kommer fra.
Det var Elisabeth Gjerluff Nielsen helt enig i, og de to paneldeltagere kunne også nemt blive enige om, at det er ok at lade sig inspirere af andre – også selv om man lægger sig meget tæt opad originalen.
- Vi bygger alle sammen på en tradition af alt mulig slags musik og historie. Og hvis vi kan mikse det sammen og få det igennem os selv med vores egen personlighed, så kan det give nogle meget spændende udtryk, sagde Elisabeth Gjerluff Nielsen, inden der blev taget forskud på julen med snak, flæskestegssandwich og kolde juleøl i Kodas kantine.
