Debatarrangement: Streaming - ikke længere et fremmedord

Streaming af musik har for længst cementeret sin rolle i musikbranchen. Et faktum, som også stod lysende klart efter Kodas arrangement i Filmhuset d. 7 marts i år. Og mindst lige så klart stod det, at de store forandringer, som den digitale udvikling har medført i danskernes musikforbrug også efterlader stor usikkerhed og mange spørgsmål.

Bemærk! Få ledige pladser i Århus. I København er der fyldt op - men du har mulighed for at blive skrevet på venteliste ved at sende en mail med navn, adresse og telefonnummer til mbp@koda.dk

Vi vil gerne fortsætte dialogen om streaming med vores medlemmer. Derfor følger vi nu op på arrangementet i Filmhuset og lancerer under overskriften ’Streaming – ikke længere et fremmedord’ endnu et medlemsarrangement. Et arrangement, hvor vi gerne vil diskutere tendenser i forhold til det digitale musikforbrug og konsekvenserne heraf; denne gang alene med fokus på Kodas medlemmer og deres historier og indspark

Vi fortsætter med Jesper Bay i rollen som moderator af debatten, og panelet vil bestå af nøglepersoner fra Koda..

Arrangementet byder på egne data og viden om streamingtjenesterne. Vi tager afsæt i nutiden og bevæger os derfra ind i fremtiden for at drøfte nye tjenester, nye tendenser og konsekvenserne heraf. Alt dette krydres med tal og viden fra - og om vores nordiske naboer.

Vi ser frem til en spændende informativ eftermiddag spækket med konkrete data og åben debat.

Vi glæder os til at se et bredt udvalg af vores medlemmer til vores to arrangementer den 11. juni i Århus og den 18. juni i København.

Du kan tilmelde dig arrangementerne her