Peter Danstrup

Jeg hedder Peter Danstrup, jeg er 63 år og har været aktiv musiker og komponist siden midten af 1970erne. Jeg har været medlem af Koda siden 1975 – så jeg har en erfaring og historik at trække på, når jeg nu stiller op til at træde ind i bestyrelsen for Koda.

Jeg er menigt medlem af Koda og DJBFA, og jeg mener at det er vigtigt at generalforsamlingen vælger kandidater, som samtidig er aktive komponister og musikere, til Kodas bestyrelse.

Mit musikalske ståsted er den rytmiske musik, og jeg kender det miljø fra mange sider: som musiker, komponist, pædagog og rektor. Min erfaring med ledelses- og bestyrelsesarbejde fra bl. a. Rytmisk Musikkonservatorium mener jeg vil komme mig til gode i bestyrelsen i Koda på samme måde som min kunstneriske erfaring.

Jeg har også erfaringer fra mindre foreninger såsom ILK og Toneart, hvor jeg deltager aktivt i henholdsvis udvalg og bestyrelse.

Jeg stiller også op som suppleant.

Bestyrelsesarbejdet i Koda handler om at varetage hele foreningens interesser; jeg mener at Kodas medlemmer vil være godt tjent med at jeg får sæde i bestyrelsen.