Frans Bak

Jeg er komponist. Primært filmkomponist. Efter jeg skrev musikken til TV-serien Forbrydelsen har jeg arbejdet med krimirelaterede film og TV-serier i mange lande. Jeg er medlem af Koda og har et split membership hos ASCAP som varetager mine interesser i USA og Canada.  Jeg har mit eget forlag, og arbejder tæt sammen med et fransk forlag også. Lige nu arbejder jeg på en fransk TV-serie ”L’art Du Crime” – og mit næste projekt ser ud til at blive en engelsk spillefilm.

Jeg får regelmæssigt tilbud fra forlag, der vil hjælpe mig med mine rettigheder og for nylig også fra andre rettighedsorganisationer.

I forlængelse af det nye EU direktiv fornemmer jeg at der fremover vil være stor konkurrence blandt rettighedsorganisationer, og jeg synes det vil være et stort problem hvis vores ”store komponister” bliver fristet til at skifte.

Jeg tror jeg kan bidrage med mine erfaringer til at Koda kan beholde sin stærke position. Jeg ønsker at Koda skal være en god sparringspartner for os komponister – og at vi skal bevare de kulturelle midler.