Vejledning for skoler

Koda ønsker at give danske skoleelever en musikalsk oplevelse sammen med professionelle kunstnere. Vi tilbyder derfor landets skoler, at de gratis kan få besøg af en komponist eller sangskriver.

Hvem kan søge?

Alle landets skoler kan søge. Ordningen gælder for 4. til 10. klassetrin, og der kan max. deltage 30 elever eller en skoleklasse i en workshop.

Det består et besøg af

En workshop sammen med en professionel komponist eller sangskriver fra Koda Skolekontakt. Sammen med kunstneren skal klassens elever udforske musikkens univers og komponere deres egen sang/musik. Med Koda Skolekontakt får eleverne fokus på den kreative proces og glæden ved at skabe. Det mener vi er vigtigt for forståelsen af og respekten for det arbejde, der ligger bag al den musik, vi lytter til i hverdagen.

Workshoppen er gratis, og varer mellem en halv og en hel skoledag. Workshoppen er oplagt som led i musikundervisningen, men kan også bruges tværfagligt. Temaet for workshoppen afhænger af hvilken kunstner skolen bliver tildelt

Eksempler på temaer

Hvilke kunstnere er med?

I skoleåret 2016/2017 samarbejder Koda Skolekontakt med over 20 udvalgte komponister og sangskrivere, der arbejder inden for forskellige musikalske genrer.

Se hvilke kunstnere der er med

Ansøg om besøg

Der er desværre lukket for ansøgninger for skoleåret 2016-17. Vi åbner op for ansøgninger igen i juni 2017.

 

 

 

Vilkår for besøget

  • Workshoppen er gratis
  • Workshoppen kan finde sted på hvilken som helst dag i skoleåret 2016/2017
  • Ordningen dækker ét skolebesøg pr. skole (4. til 10. klassetrin), og der kan maks. deltage 30 elever
  • Koda Skolekontakt formidler kontakten til en kunstner. Dato og tidspunkt aftales indbyrdes mellem lærer og kunstner
  • Som optakt til workshoppen skal eleverne introduceres til Koda Skolekontakt via en video - find videoen her
  • Efter workshoppen skal læreren lave en kort evaluering af besøget
  • I skal være indstillet på, at lokale medier kan komme og overvære workshoppen.