Karriere i Koda

Koda har ca. 110 medarbejdere - der er kort vej til ledelsen og gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt. Alle medarbejdere bliver selvfølgelig ikke ledere, men der er mulighed for at specialisere sig og fordybe sig i et bestemt arbejdsområde eller skifte til et helt nyt.

Kurser og videreuddannelse

Gennem fastlagte medarbejderudviklingssamtaler er alle medarbejdere i samarbejde med nærmeste leder med til at tilrettelægge deres hverdag og udviklingsforløb i Koda - det kan indebære eventuelle nye arbejdsfunktioner, kurser og videreuddannelse.

Uddannelser og jobtyper

Verden omkring os bliver stadig mere kompleks. Derfor har vi i de senere år oplevet en stigning i antallet af akademikere i Koda. Det er dog langt fra alle stillinger, der kræver en akademisk baggrund.

Ledelse i Koda

Alle ledere i Koda deltager løbende i lederuddannelse, og vi har fokus på ledelse hver eneste dag. Vi tror nemlig på at dygtige og menneskelige ledere bidrager til at skabe motivation og arbejdsglæde, som i sidste ende er fundamentet for vores gode resultater.