Medlem juni 2008

Nyt blad på gaden >> Kursuskatalog >> Jazz Festival >> Vinder af prisopgave>> EU-sagen>>KODA på SPOT>> Mit KODA >> Udbetaling >> Værd at huske

I bladet: De spillede flest koncerter i udlandet; Tungt topmøde; Fremtidens musikbrugere; Music for Airports m.m.

KODA /DK NR. 2, 2008 - VÆRSGO!

  • De spillede flest koncerter i udlandet i 2007: Kissaway Trail, Powersolo m.fl. slider fjerne landeveje.
  • Tungt topmøde: Pretty Maids vs. Volbeat. To generationer i dansk heavy metal trykker næve.
  • Fremtidens musikbrugere: TDC-abonnenter har nu adgang til fri musik via PLAY.
  • Fremtidsforskere, komponister og TDC giver deres bud på tendenser og fremtid "post-PLAY".
  • Music for Airports: Vinder af KODA's prisopgave om musikkens værdi designer musik til Københavns Lufthavn.
  • Lige meget hvem du er..."Det er vigtigt at byde velkommen," siger Peter AG om tilblivelsen af Danmark.

På de bageste sider i bladet finder du som altid oplysninger om støttemuligheder og om KODA's øvrige medlemstilbud.

Læs bladet i pdf.

 

God læselyst og rigtig god sommer med masser af musik!

Birgitte T. Henriksen

Redaktør


Kursuskatalog efterår 2008

Se efterårets kurser for komponister og sangskrivere i pdf.

 

 

 

 

 

 

KODA på Copenhagen Jazz Festival

Igen i år præsenterer KODA i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival spændende ny dansk jazz på gråbrødretorv. I år er fokus på bands/projekter, hvori der indgår vokal - og musikken er selvfølgelig fortsat komponeret i Danmark. Det er nysgerrig kvalitetsjazz, som KODA har støttet.

Program for Gråbrødre Torv-scenen 7. til 11. juli

Mandag kl. 16 Kostcirkeln
Tirsdag kl. 16 Sekten
Onsdag kl. 16 Hanne's Alliance feat. Nikolaj Busk
Torsdag kl. 16 Josefine Cronholm
Fredag kl. 16. Lilly

Koncerterne er udendørs og gratis.

Konkurrencesagen mod KODA-selskaber i EU nærmer sig afslutning

KODA og alle de andre KODA-selskaber i EU har siden 2006 været involveret i en konkurrenceklage fra EU-kommissionens direktorat for konkurrencesager. Der er rygter om, at sagen afgøres i løbet af sommeren. Mere info i sagen snarest på www.koda.dk.

Vinder af KODA/Gramex' prisopgave sætter musik til Københavns Lufthavn

Projektet groundControl er musik og lyd, der guider dig interaktivt rundt i lufthavnen. Det er udviklet af vinderne i KODA/Gramex's prisopgave om "musikkens værdi", Tav Klitgaard og Jens Hougaard Mogensen, som begge netop er færdiguddannede cand.it. Lufthavnen overvejer nu et samarbejde.

Læs mere

KODA, musik og sol på SPOT

Igen i år var KODA's stand på SPOT vært for debatarrangementer, musikevents og - som det vigtigste - dialog med medlemmer og potentielle medlemmer, samarbejdspartnere og musikentusiater. Læs mere i KODA's blad til september.

Nyhed på Mit KODA - eKODA-liste

Mange har længe ønsket, at spillesteder og koncertarrangører oprettet under et solist- eller orkesternavn kan ses og bruges under andre solist- og orkesternavne. Vi har nu udviklet denne funktionalitet, og den vil være tilgængelig fra mandag d. 23. juni.

Det betyder i praksis, at når du først en gang har oprettet et spillested og en koncertarrangør, skal du aldrig oprette dem igen. Oplysningerne vil være tilgængelige uanset, hvilket solist- eller orkesternavn du rapporterer i. Har du problemer med Mit KODA, eller vil du gerne have hjælp, så kontakt: Medlemsinformation på tlf. 33 30 63 20 eller medlem@koda.dk

Udbetaling juni 2008

Vi har nu sendt afregning ud til godt 8600 danske medlemmer og alle har siden sidste uge haft mulighed for at se deres afregningsbilag på Mit KODA. Da vi generelt ikke sender afregningsbilag på papir mere, består din afregning af et kontoudtog og vores udbetalingsfolder.

Hvad kan du se på dit kontoudtog?

På dit "kontoudtog" kan du se de bevægelser der har været på din konto, siden du sidst modtog et kontoudtog fra os. Der kan fx godt stå et større beløb end det du får i din juni-udbetaling, da der kan være tale om opsummering fra tidligere afregninger. Men du kan se på posteringsdatoen, hvornår de forskellige beløb er indsat på din konto.

Hvad kan du se på dit "afregningsbilag"?

Det er på Mit KODA at du kan se dine afregningsbilag med nærmere detaljer om din afregning. Det er derfor en god ide at oprette sig som Mit KODA bruger nu, hvis ikke du allerede er det. Du kan bl.a. se, hvilke af dine værker der er spillet, hvor de er spillet henne og hvor meget du har fået for det.

Værd at huske

KODAs Nationale Midler

D. 1. september er fristen for ansøgning til De Nationale Midler til tilsluttede medlemmer. Du skal kun søge støtte hos KODA, hvis du ikke er medlem af enten DPA (Danske Populærautorer), DKF (Dansk Komponistforening), DJBFA (Danske Jazz beat og folkemusikautorer) eller DMFF (Dansk Musik Forlægger Forening). Hvis du er medlem hos medlemsforeningerne skal du søge støtte direkte gennem din forening.

Du kan læse mere om De nationale Midler i KODA /DK på side 25.

Tilmeld dig International Songwriter Competition

Her er muligheden for at tilmelde sig en international sangskriver konkurrence for både professionelle og amatører verden over. Du kan læse mere om vilkårene for at deltage, de forskellige kategorier, priser og præmier på deres hjemmeside her.

Kontakt

Du kan kontakte vores Medlemsinformation på email medlem@koda.dk eller på tlf. 33 30 63 20. Her kan du få hjælp dagligt mellem 8.30 og 16.00.