|
Oktober rummer et stort udbud af tilbud til dem, der skaber musikken, spiller musikken eller til dem, der bare holder af at høre, læse om eller opleve musikken.
KODA's medlemsblad er netop kommet på gaden. Vi møder de to unge succesdrenge fra dansk hiphop: TROO.L.S & RASK, tager temperaturen på fremtidens mediebillede, tegner et portræt af spillestedet VEGA samt meget andet.
Med Spil Dansk Dagen samler vi d. 26. oktober for sjette år i træk hele musikbranchen i en stor musikalsk fejring. Men vi bruger også anledningen til at drøfte musikkens vilkår i de nye kommuner. Hvordan skal det gå med fødekæden, musikskolerne, musikundervisningen på folkeskolerne? Vi forsøger at finde svarene på et seminar i Odense den 23. oktober.
Holder du af at se tv om musik? Så er der god grund til at tænde for dk4, der udelukkende sender programmer om dansk musik fra 23. oktober til 27. oktober. Alt sammen i anledningen af Spil Dansk Dagen.
Læs mere her under.
Aktuelt fra KODA i oktober
-
Seminar i Odense d. 23. oktober: Musikkens vilkår i de nye kommuner!
I anledningen af kommunalreformen afholder Spil Dansk Dagen og KODA et seminar for politikere, kulturmedarbejdere og aktive i de lokale musikmiljøer. Se mere
-
Spil Dansk Dagen 26. oktober 2006
For 6 år i træk arrangerer KODA den landsdækkende musikbegivenhed Spil Dansk Dagen. Dagen har udviklet sig til et enormt musikalsk fyrværkeri, hvor kendte og ukendte, organisationer, foreninger, arbejdspladser, medier og ikke mindst musikbranchens mange organisationer præsenterer et væld af fantastiske musikbegivenheder. Se mere -
Her kan du afmelde dit abonnement på KODA's medlemsblad
Er du medlem hos KODA modtager du automatisk vores medlemsblad. Men du har mulighed for at framelde det, hvis du ikke ønsker bladet. Se mere -
DANSK MUSIK NON STOP PÅ TV - en spil dansk uge kalder dk4 det!
I årevis har musikbranchen forsøgt at få DR og TV2 til at sende programmer om dansk professionel musik frem for tv med musikglade amatører. Nu overhaler dk4 de store stationer indenom og sender udelukkende dansk musik i 5 døgn - til begejstring for både branchen og musikfans. (pressemeddelelse d. 6. oktober) Se mere
-
Spil Danmark Sammen: 98 nye kommuner + 98 kunstnere
98 af Danmarks bedste kunstnere optræder i Danmarks 98 nye kommuner på Spil Dansk Dagen. "Spil Danmark Sammen" hedder projektet, der vil bringe musikken rundt i hele landet. Musikere, sangskrivere og komponister går sammen om at sikre de musikalske græsrødder og det lokale musikmiljø, når kommunerne skal lægges sammen ved årsskiftet. (Pressemeddelelse den 14. september. 2006). Se mere - Fejlfyldt rapport fra Piratgruppen
Claus Pedersen, Enhedslisten og talsmand for Piratgruppen udsendte i starten af september en rapport med titlen "Krise eller strategi? Pladebranchen 1995 til 2005." KODA Kommenterer. Se mere
|