Igennem de sidste år har KODA arbejdet på at forbedre sangskrivermiljøet i Danmark. Vi har støttet nye klubber, hjulpet med at skabe netværker og arrangeret en række møder for landets sangskriverklubber. For anden gang afholder vi sammen med PRS Foundation en workshop, hvor danske og engelske sangskrivere skal arbejde sammen.
Lørdag den 12. august drager 5 spændte danske sangskrivere til London. De skal i en uge arbejde sammen med 5 engelske sangskrivere og skabe ny musik. PRS Foundation og KODA søsatte samarbejdet i 2005, hvor de første 10 sangskrivere mødtes. Opholdet, der fandt sted på Bornholm var en stor succes, der ikke kun udviklede sig til inspirerende møder, men også til konkrete samarbejdsrelationer mellem de to lande.
Kommunikationschef i KODA, Stine Nissen siger: "Vores opgave er ikke kun at sørge for, at dem, der har skabt musikken, modtager betaling for deres arbejde. Vi skal også være med til at skabe nye netværk, der på sigt kan være med til at forbedre vilkårene for dem, der skaber dansk musik. Sangskrivermiljøet er vitalt, og derfor er vi glade for, at vi sammen med PRS Foundation kan udvikle nye samarbejdsprojekter, der kan give ny inspiration til miljøe
Kunstnerne er...
De ti deltagende sangskrivere og komponister er udvalgt på baggrund af et meget kvalificeret ansøgerfelt bestående af nogle af de mest talentfulde engelske og danske sangskrivere. De fem danske sangskrivere er Katrine Ottosen, John Guldberg, Sara Grabow, Ricky Julian Haushcildt, Vibeke Nielsen, mens de fem engelske er Wreh Asha, Kirk McElhinney, Isobel Heyworth, Bex Mather og LabRat (Jake Lawrence).
Udover at arbejde sammen, sætte musik til den britiske sensommer og lade sig inspirere af hinanden, vil deltagerne afslutte samarbejdet ved at give koncert på Sound Check at The Miller i London fredag den 18. august.
Yderligere information:
Stine Nissen, kommunikationschef KODA, Tel. 33 30 64 43
- Emneord


