Du er herForside>Nyheder
Del

Nu kan du igen deltage i Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence, hvor kategorierne i år er "Årets Danske Børnesang" og "Fødselsdagssangen for voksne". Bent Fabricius-Bjerre og Martin Brygmann sidder med i dommerkomitéen og vinderne modtager en kontant præmie på 20.000 kr. fra KODA.

4. maj 2010

Simon Kvamm fra Nephew på Spil Dansk Dagen 2009. Foto: Johan Rosenmunhte.

KODA og Spil Dansk Dagens sekretariat lægger stor vægt på, at Sangskriver-konkurrencen bliver fair for alle. Derfor er der gjort meget ud af, at dommerkomitéen er sammensat af yderst kompetente og erfarne eksperter inden for sangskrivning. Desuden skal alle sangbidragene til konkurrencen indsendes anonymt. Dermed stilles alle sangskriverne lige, ligegyldigt om de er erfarne eller uerfarne; kendte eller ukendte.

Dommerkomité

Vinderen af "Fødselsdagssangen for voksne" - også er kendt som "Årets danske sang" - vælges af et dommerpanel bestående af repræsentanter fra de danske sangskriverorganisationer DJBFA, DPA og DKF, samt fra Dansk Musikforlæggerforening. Derudover består dommerkomitéen af Bent Fabricius-Bjerre og Martin Brygmann.

Online afstemning

I kategorien "Årets danske børnesang" udvælger dommerkomitéen de 5-10 bedste sange, og den endelige vinder findes efter en online-afstemning, som arrangeres i et samarbejde mellem Spil Dansk Dagen og www.pallesgavebod.dk, som er bibliotekernes nye hjemmeside for børn i 8-12 års alderen.


Martin Brygmann og Bent Fabricius-
Bjerre er med i årets dommerkomité.

Nye danske sange

Sangskriverkonkurrencen er en fast del af Spil Dansk Dagen, og mange hundrede danske sangskrivere og tekstforfattere deltager hvert år i konkurrencen. Det er vigtigt for KODA, at vi på denne måde er med til at inspirere danske komponister og sangskrivere til at skabe nye sange.

Deadline

Sangskriverkonkurrencen - der er deadline for indsendelse af sange til konkurrencen tirsdag den 1. juli 2010 kl. 12.00.

  • Læs mere om Spil Dansk Dagen og Sangskriverkonkurrencen på www.spildansk.dk.

Fakta om Spil Dansk Dagen
KODA har siden 2001 været initiativtager til Spil Dansk Dagen, som er musiklivets årlige festdag fuld af koncerter og fællessang, musikdebatter, workshops, musikfilm, cd-releases og meget andet. På Spil Dansk Dagen er al musikken skabt og produceret af danske musikere, komponister og sangskrivere.

I år har Spil Dansk Dagen 10 års jubilæum, og du kan følge med i alle de spændende projekter, konkurrencer og støttemuligheder efterhånden, som de offentliggøres på www.spildansk.dk.

Emneord

Fuzzy

PORTRÆT

Electronicaens legesyge pioner

Læs og lyt

Se nyeste og tidligere udgaver af KODA's medlemsblad