Udover de mange enkeltarrangementer rundt i landet forventes, at op mod 100.000 danskere sang med i den landsdækkende fællessang på DR, der blev afviklet på DR´s radiokanaler P2 og P4 fra kl. 11.03 til 11.30. Ida Corr og ca. 300 syngende publikummer sang for til fællessangen, der blev akkompagneret af Ronnie Olesens orkester. Det hele blev sendt live fra kunstmuseet ARoS i Århus.
Massiv mediedækning og overvældende opbakning
Spil Dansk Dagen blev dækket som aldrig i aviserne, radioen og på tv. Overalt har opbakningen til dagen været overvældende, og dagen bød på et hav af varierede arrangementer, hvor musikere og arrangører havde gjorde sig ekstra umage, for at give publikum en helt særlig oplevelse på Spil Dansk Dagen.
Arrangementerne spændte fra små finurlige happenings - som Akira der spillede Nintendo-inspireret elektro-pop fra en barnevogn ladet med et bilbatteri på vejen fra Nørrebro til Amager - til store debatarrangementer og koncerter med kendte kunstnere, som MC Einar, Rasmus Seebach, Anne Linnet, Tue West, Backseat og "The Rumour Said Fire".
På den måde afspejler udvalget af kunstnere tydeligt den alsidighed og bredde, der er kendetegnende for Spil Dansk Dagen.
Iblandt de KODA-støttede flagskibsarrangementer som blev afviklet på Spil Dansk Dagen kan nævnes:
Debatarrangementet: "Genre-clash! - en hyldest til dansk sangskrivning"
Arrangementet fandt sted i Rundetaarn. Her samledes en række debattører for at hylde sangskrivningens mange ansigter og diskutere forskelle og ligheder på tværs af genrer.
Læs mere
Livemusik i supermarkeder
Alle landets 15 Bilka varehuse og en række andre supermarkeder fik besøg af lokale kunstnere, der underholdt de handlende med livemusik.
Læs mere
Rhythm & Roots - Musikalske møder på Spil Dansk Dagen
Professionelle musikere inden for den internationale roots- og verdensmusik er - på trods af sprogbarrierer og forskellig kultur og levevilkår - specialister i at samarbejde og skabe ny musik. 'Rhythm & Roots - Musikalske møder på Spil Dansk Dagen' præsenterede en serie helt enestående musikalske møder mellem danske og udenlandske musikere på nogle af landets mest markante spillesteder.
Læs mere
Spil Dansk Dagen blev også fejret i udlandet
Igen i år blev Spil Dansk Dagen også fejret i udlandet, hvor der både var koncerter i Vancouver, Italien, Sydslesvig og Sverige.
Spil Dansk Dagen 2011
Spil Dansk Dagen ligger altid på den sidste torsdag i oktober - næste år er det torsdag den 27. oktober.
- Emneord

