Du er herForside>Nyheder
Del

I år satser KODA stort, når årets Spil Dansk Dag skal afholdes. Vi sender nemlig 98 kunstnere ud til alle de 98 nye kommuner. Alle landets kommuner får dermed besøg af en repræsentant for den danske musik. (8.8.2006)

9. august 2006

På Spil Dansk Dagen drager 98 danske musikere ud i landet for at sætte toner til Kommunalreformen. Hver af de 98 nye kommuner får dermed en koncert med en folkekær kunstner, der dels synger egne numre, dels opfører årets danske sang - gerne sammen med elever fra den lokale musikskole. Det landsdækkende arrangement, der har fået navnet Spil Danmark Sammen, bliver en enestående fejring af den nye kommunesammenlægning.

KODA mener sammen med musikbranchens mange aktører, at det er vigtigt, at kulturen får en god start i de nye kommuner. Der skal skabes de nødvendige rammer og netværk, så musiklivet kan udvikle sig i en positiv retning og den nye kommune derigennem får en stærk kulturel identitet.

Med Spil Danmark Sammen vil KODA sammen med musikbranchen benytte en festlig lejlighed til at sætte fokus på de nye muligheder. Vi håber, det bliver startskuddet til en konstruktiv debat.

KODA har modtaget 1 million kroner fra Kulturministeriets Provinspulje til et arrangement, der sætter fokus på det musikalske Danmarkskort, der ser dagens lys 1. januar 2007.

Læs mere på Spil Dansk Dagens hjemmeside, hvor det også er muligt at se, hvilke kunstnere, der deltager. Du kan også løbende følge med i, hvilke arrangementer, der bliver skabt rundt omkring i de nye kommuner. 

Emneord

Fuzzy

PORTRÆT

Electronicaens legesyge pioner

Læs og lyt

Sådan bruger du musik i en butik