Du er herForside>Nyheder
Del

Badet i sol og musik samledes musiklivets organisationer på en fælles stand i Roskildes Medieby. Under titlen "ORDLYD speedforum" bød KODA, Spillesteder dk, ROSA, MXD og Musikzonen inden for parasollen til intime og lynhurtige oplæg fra nøglepersoner i musikkens verden med efterfølgende debat.

5. juli 2010

Esben Danielsen (Roskilde Festival) - "Bør Roskilde sætte en kulturpolitisk dagsorden?" Foto: Martin W. Hansen, :kolon.

Blandt emnerne på ORDLYD speedforum var: "Eksport af sangskrivning", "Hvorfor ikke bare lade musikken flyde frit" og "Kan danske sangskrivere få succes i udlandet?". Oplægsholdere var en bred vifte af eksperter fra musikkens verden, heriblandt fra EMI Publishing, MXD, DMF, Roskilde Festival og Musikzonen. Resultaterne af diskussionerne bliver bragt til handling senere ved et seminar af Musikzonen.

Ole Dreyer (EMI Publishing/KODA's råd) - "Kan danske sangskrivere få succes i udlandet" Foto: Martin W. Hansen, :kolon.

Ole Dreyer (EMI Publishing/KODA's råd) - "Kan danske sangskrivere få succes i udlandet"

"Ja" var det korte svar fra Ole Dreyer. "Men det kræver investering, og så skal sangskriverne huske, at de skal lyde som i morgen," fortsatte direktøren i den danske afdeling af EMI Publishing. Han understregede vigtigheden af at investere i miljøer for sangskrivning, som fx det center for sangskrivning, som er under udvikling bl.a. i KODA-regi.

Ifølge Ole Dreyer skriver de fleste kunstnere bedre sange sammen. "Vi skal skabe rammer for, at co-writing kan opstå - både mellem danske sangskrivere og med folk fra udlandet. Og så skal vi have MXD på banen ift. eksport af sange, og derfor er det afgørende, at KODA nu også er med i MXD."

Thomas Rohde (MXD) - "Hvordan øges eksporten af danske sangskrivere?"

ROSA, DR, IFPI og DUP er kræfterne bag MXD, som i foråret 2010 fik følgeskab af KODA og Roskilde Festival. Som følge af KODA indtog vil MXD også til at fokusere på de skabende kunstnere, og hvordan man skal arbejde med og eksportere danske sangskrivere i udlandet.

"Co-writing, netværk og videndeling er altafgørende for at få eksporteret danske sange," sagde Thomas Rohde, der er leder af MXD. Derfor vil MXD skabe writer camps både nationalt og internationalt og etablere kontakt til hele det internationale miljø fx ved at "hægte" sig på nogle kendte sangskrivere, der allerede har etableret sig. "Når det gælder kunstnere, der skriver sange for andre, kan man tale om et konkret produkt, som kan "sælges" i udlandet til udøvende kunstnere, men også som synkronisering til bl.a. tv og reklamer," understregede Thomas Rohde.

Emneord

Keld Heick

PORTRÆT

Den hemmelige Heick

Læs og lyt

Se nyeste og tidligere udgaver af KODA's medlemsblad